Ny rektor og en handleplan er ikke nok på Herlufsholm

Selvom Herlufsholm Kostskole har varslet forandringer, er de næppe nok, hvis den udskældte kultur skal til livs, mener tidligere elev og mobbeforsker

Det er også tid til at se på, om ikke også Herlufsholm Skoles klassiske skoleuniformer ”bærer for meget af historien og udstødelseskulturen på sig”, mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen.
Det er også tid til at se på, om ikke også Herlufsholm Skoles klassiske skoleuniformer ”bærer for meget af historien og udstødelseskulturen på sig”, mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Der er sådan set allerede blevet reageret fra Herlufsholms Kostskole på de voldsomme vidnesbyrd, der torsdag kom frem i TV 2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. En dokumentar, der viste, at elever på skolen over en årrække har oplevet tæsk, mobning og seksuelle krænkelser.

Rektor Mikkel Kjellberg blev fyret lørdag, hvor skolens bestyrelse i samme ombæring undskyldte til ofrene og iværksatte en handlingsplan, som skal ”føre til et nyt Herlufsholm”. Blandt andet afskaffes den kritiserede præfekt-ordning, ligesom alle elever får mulighed for at sove på eget værelse.

Jeg tror, at vejen frem er, at Herlufsholm får en tænkepause. At man ser på, hvilke voksne der har haft ansvar for sovesalene, og hvor man skaber en bestyrelse, der tager afsæt i nogle andre værdier end de nuværende

Kasper Fogh Hansen

Tidligere elev på skolen

Men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt med en ny rektor og en handlingsplan? Er tiltagene nok til at gøre op med en kultur, der er ”opstået gennem rigtigt mange år”, som professor i social psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Dorte Marie Søndergaard sagde til Kristeligt Dagblad lørdag?

Ikke hvis man spørger den tidligere elev på skolen Kasper Fogh Hansen, der begyndte på Herlufsholm i 1989 som 13-årig og gik der, til han var 16 år. I 2004 rettede han en sønderlemmende kritik af kulturen på skolen i et debatindlæg i Dagbladet Information, og han medvirker også i TV 2’s dokumentar. Ifølge hans vurdering ”er der alt mulig grund til at være i tvivl om oprigtigheden af de signaler, som bliver sendt fra Herlufsholm om villigheden til at skabe en anden kultur”.

”Det er ikke nok at give rektoren silkesnoren, for han er ikke den øverste ansvarlige og har aldrig været det. Hvis man ønsker at ændre en kultur, er det ikke nok med nye regler og embeder, men også vigtigt med værdier. Jeg tror, at vejen frem er, at Herlufsholm får en tænkepause. At man ser på, hvilke voksne der har haft ansvar for sovesalene, og hvor man skaber en bestyrelse, der tager afsæt i nogle andre værdier end de nuværende,” siger han.

Er oppe imod en stærk kultur

Mobbeforsker og cand.jur. Helle Rabøl Hansen, der også har en ph.d. i pædagogisk psykologi, anerkender det som et positivt skridt, at Herlufsholm i denne ombæring ”ikke har valgt tavsheden som ved tidligere lejligheder”. Hun mener ligesom Kasper Fogh Hansen, at man bør kigge på bestyrelsens sammensætning:

”Jeg tror, at det er vigtigt, at bestyrelsen sammensættes på en måde, så der er flere, som kommer udefra end indefra. Det kunne være en 60-40 model, hvor 60 procent kommer udefra. For når man selv er en del af miljøet, har været elev eller lærer, så vil man have en tendens til langt hen ad vejen at forsvare traditionerne. Derfor bør flertallet komme udefra,” siger hun.

Det ér ifølge Helle Rabøl Hansen en stærk kultur, som bestyrelsen er oppe imod, hvilket kom til udtryk, da en række forældre til elever på skolen søndag udsendte en pressemeddelelse:

”Vi ser ingen usund kultur på Herlufsholm. Vi fornægter ikke, at der har fundet mobning, krænkelser og vold sted på skolen. Men vi må insistere på, at dette er enkeltstående tilfælde og ikke resultat af en kultur. I hvert fald ikke en kultur på Herlufsholm,” skriver de blandt andet.

Men en sådan udmelding understreger egentlig bare problemet, mener Helle Rabøl Hansen:

”Det er for mig at se en beskæftigelse af, hvad bestyrelsen er oppe imod. En del af problemstillingen er det stærke forsvar for dem, der har trivedes på skolen, og dem, der trives i dag.”

”Og så må jeg opponere mod, at der skulle være tale om ’enkeltstående tilfælde’. Man kan jo spørge, hvor mange enkeltstående tilfælde der skal til over generationer, før det ikke længere drejer sig om enkeltstående tilfælde, men er udtryk for et serielt problem,” fortsætter hun.

Et langt sejt træk

Det bliver ifølge Helle Rabøl Hansen et langt sejt træk at ændre kulturen på Herlufsholm. Og man ændrer ikke en kultur blot ved at sige, at man ændrer den.

”Selv om man eksempelvis afskaffer præfektsystemet, er det enormt vigtigt, at der bliver fulgt op. Man skal meget aktivt være opmærksom på, at det system, som er opbygget over generationer, ikke bare får et andet navn eller alligevel fortsætter i skyggerne, fordi det er så dybt forankret i skolens historie,” siger hun.

Mobbeforskeren foreslår også at overveje skoleuniformen, selvom hun godt ved, at det gør ondt på herlovianerne. Da hun selv begyndte på jurastudiet på Københavns Universitet, sad eleverne fra Herlufsholm – selv om de ikke længere gik på skolen – i deres uniformer.

”Det var tydeligt, at de ville markere, hvor de var fra. Den er et statussymbol, den er en del af traditionen og en del af riterne. Men den er blevet misbrugt. Der er blandt andet en video i omløb, hvor nogle elever fra 2.g skal drikke af en øldåse, som flere forskellige har tisset i. 3.g’erne står i fuld uniform. Det gør det ekstra kontroversielt og provokerende at se på, når de står i uniformen som repræsentanter for skolen,” siger hun.

”Jeg siger ikke, at man helt skal afskaffe den. Men jeg synes, man bør tænke over, om ikke også uniformen – symbolsk ment – helt inde i vævet bærer for meget af historien og udstødelseskulturen på sig.”

Torben Lowzow, der er bestyrelsesformand for Herlufsholm Skole og Kostskole, oplyser til Kristeligt Dagblad, at den nuværende bestyrelse stadig føler, at den er den rigtige til at varetage forandringerne på skolen:

”TV 2’s dokumentar har vist, at der stadigvæk er en hård kultur på Herlufsholm. Der er heldigvis også mange elever, der har det dejligt på skolen, hvilket vores målinger også understreger. Men vi ved, at der foregår ting, som simpelthen ikke må foregå. Vi vil ikke acceptere det, for Herlufsholm skal være et trygt sted at sove, være og udvikle sig. Derfor har vi igangsat en ekstern undersøgelse, som meget detaljeret skal beskrive elevkulturen. Rapporten kommer i løbet af juni, hvor vi får en tredjepart til at vurdere, om vi er nået i mål med at fjerne de sidste elementer af hård kultur på skolen.”

I forbindelse med fyringen af rektor Mikkel Kjellberg tilbød Torben Lowzow også at trække sig som bestyrelsesformand, men det mente de resterende medlemmer ikke var nødvendigt.