Ny robot kan hjælpe demente ud af mørket

Fem plejehjem begynder i løbet af efteråret at afprøve robotten Telenoid, der har formået at skabe kontakt til demente og mindske deres depressioner

Her ses en udgave af robotten Telenoid fra 2010.
Her ses en udgave af robotten Telenoid fra 2010. Foto: YOSHIKAZU TSUNO Denmark.

Han er godt en halv meter høj og ligner mest af alt en tegneseriefigur. Han kan sørge for, at en datter i København kan kommunikere med sin demente mor i Nordjylland og samtidig følge mødet på video. Håbet er, at robotten Telenoid kan hjælpe med at skabe bedre kontakt til en del af de 85.000 danskere, der er ramt af demens og samtidig lette symptomer som pludselige vredesudbrud, rastløshed, angst eller voldsom indadvendthed.

LÆS OGSÅ: Den teknologiske velfærdsrevolution

I det første større forsøg herhjemme skal foreløbig fem plejehjem i Aalborg Kommune fra efteråret og to år frem afprøve den nye robot, der er udviklet i Japan, for på den måde at kortlægge, hvordan og hvorfor demente kan have gavn af den, og hvordan personalet bliver gode til at håndtere den ny teknologi. Undersøgelsen udføres af fremtidslaboratoriet på social- og sundhedsskolen Sosu Nord i Aalborg i samarbejde med Aalborg Universitet.

I Japan har det lidt overraskende vist sig, at Telenoid har en terapeutisk virkning i forhold til nogle demente. Det tyder på, at robotterne i nogle tilfælde kan åbne for det mørke, de befinder sig i. I undersøgelsen vil vi blandt andet forsøge at finde ud af, hvorfor robotterne har den virkning, fortæller professor Henrik Schärfe fra Aalborg Universitet, der følger undersøgelsen.

Projektleder Sara Hedegaard fra Sosu Nord i Aalborg fremhæver tidligere undersøgelser fra Japan, der viser, at robotten kan hjælpe demente borgere med at huske og kommunikere. Der er eksempler på, at mennesker, som ikke kan erindre, hvornår de sidst har set deres pårørende, kan huske deres møder med robotten. Desuden har de japanske forsøg vist, at nogle demente efter intensiv brug af robotten pludselig begynder at tale med hinanden.

LÆS OGSÅ:
Debatten om robotter i plejesektoren er præget af propaganda

Det er ikke alle demente, der føler sig tiltrukket af robotten, men der er en gruppe, der kommunikerer som aldrig før med Telenoid, fortæller Sara Hedegaard.En af teorierne er, at demente kan mærke, når de pårørende eller personalet ikke er interesserede i at tale med dem.Telenoid har en intensiv øjenkontakt, og samtidig er den neutral, og det er muligt, at disse egenskaber åbner for kontakt, forklarer Sara Hedegaard.

Medlem af Det Etiske Råd, sygeplejeforsker Edith Mark mener, det vil være arrogant at afvise brugen af Telenoid, men at robotten på den anden side ikke må erstatte menneskeligt nærvær:

Når de mentale evner svækkes hos mennesker, må vi være generøse og omsorgsfulde. Teknikken kan betyde højere livskvalitet for mennesker med demens. Men det er fortsat lige så aktuelt at udvise menneskelig kærlighed og nærvær for ældre borgere, lyder det fra Edith Mark.

Antropolog Christina Algreen-Petersen Leeson, der som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet er i gang med at undersøge den sociale betydning af såkaldte relationsrobotter, peger på, at det kan blive et etisk problem, hvis robotten erstatter besøg fra pårørende.

Robotter kan ikke erstatte mennesker, og personale og pårørende skal uddannes korrekt i brugen. Men hvis robotter bruges hensigtsmæssigt, så viser de hidtidige erfaringer, at de i mange situationer kan styrke kontakten til demente, siger Christina Algreen-Petersen Leeson.