Prøv avisen

Ny S-regering har ikke fokus på kristne kvoteflygtninge

En kvinde, som er en del af det kristne forfulgte mindretal, yazidierne, sidder med et barn i en flygtningelejr i Syrien. Foto: Stringer / Reuters / Ritzau Scanpix

Under den nye S-regering vil Danmark allerede i år begynde at tage imod kvoteflygtninge. Men trods en stigning i antallet af forfulgte kristne på verdensplan, er der ikke udsigt til, at flygtninges religiøse baggrund skal have betydning

Allerede i år skal Danmark for første gang siden 2016 åbne døren for nogle af verdens mest sårbare flygtninge – de såkaldte kvoteflygtninge, som FN vurderer har et særligt stort beskyttelsesbehov.

Det fremgår af den nye regeringsaftale, som Socialdemokratiet i samarbejde med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten har ført pennen på. Men på trods af at organisationen Open Doors tidligere på året kunne berette om en markant stigning i antallet af forfulgte kristne på verdensplan – i alt 245 millioner i 2019 ifølge den nyeste rapport – er der ikke udsigt til, at hjælp til kristne flygtninge er i fokus.

I stedet vil Danmark særligt tage kvinder og børn ind som kvoteflygtninge, står der i regeringsaftalen.

Det er helt efter bogen, lyder det fra SF’s gruppeformand Jacob Mark, der har været en central del af regeringsforhandlingerne i de seneste uger.

”Det er ikke SF’s politik, at der skal være fokus på kristne kvoteflygtninge. Det har heller ikke været et eksplicit ønske fra nogle af partierne under forhandlingerne,” siger han.

Heller ikke De Radikale eller Enhedslisten mener, at Danmark som et kristent land har en særlig pligt til at hjælpe trosfæller på flugt.

”En flygtning er en flygtning. Vi synes, at det er noget pjat at skele til religion,” siger Rosa Lund, udviklingsordfører i Enhedslisten.

Hvorfor er det noget pjat at skele til religion, når man skeler til kønnet og alderen på kvoteflygtningene ifølge regeringsaftalen?

”Det giver rigtig god mening at skele til køn og alder, fordi behovet for beskyttelse oftest er størst her. Det er behovet, ikke religion, vi skal kigge på,” siger hun.

Tidligere på sommeren vakte afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opsigt, da han åbnede for, at kristne skulle være i fokus, hvis Danmark igen skulle tage kvoteflygtninge.

”Der er kristne mennesker rundtom i hele verden, som også sidder i lejre og har et usselt liv. Og måske var det klogt, at vi i højere grad fokuserede på – når vi nu har besluttet, hvor mange vi kan tage ind som kvoteflygtninge – at vi så inviterer nogle ind, som har den bedst tænkelige prognose for at falde godt til i vores land,” sagde Lars Løkke Rasmussen under valgkampen til Politiken.

Af den nye regeringsaftale fremgår det ikke, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage.

SF, Enhedslisten og De Radikale siger dog alle til Kristeligt Dagblad, at forventningen fra 2020 er, at 500 kvoteflygtninge om året kommer til Danmark.

”Vi skal tilbage på de 500 kvoteflygtninge om året, som man gav beskyttelse inden stramningerne i 2016,” siger Andreas Steenberg, udlændingeordfører hos De Radikale.

Hans parti har ingen særlige ønsker om, at kristne forfulgte skal prioriteres, når Danmark håndplukker kvoteflygtninge.

”Vi skal tage de kvoteflygtninge, der har størst behov. Det må gerne være kristne, men det må også gerne være folk med en anden religiøs baggrund,” siger han.

Socialdemokratiet har ikke ønsket at stille op til interview om kristne kvoteflygtninge.