Ny samtykkelov skal rette op på moralsk ubalance

En ny samtykkebaseret lov mod voldtægt skal ændre praksis på et område, hvor man har været særligt bange for at fængsle uskyldige, fortæller retsfilosof. Håbet er, at ændringen kan føre til færre forkerte frifindelser

"Retten kommer stadig til at frifinde skyldige og dømme uskyldige, men fejlene fordeler sig forhåbentligt på en måde, der mere ligner det, vi ellers accepterer som samfund,” lyder det fra lektor i retsfilosofi Jakob Holtermann. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
"Retten kommer stadig til at frifinde skyldige og dømme uskyldige, men fejlene fordeler sig forhåbentligt på en måde, der mere ligner det, vi ellers accepterer som samfund,” lyder det fra lektor i retsfilosofi Jakob Holtermann. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Fremover skal det være strafbart at gennemføre et samleje med en person, der ikke samtykker. Det fremgår i det såkaldte enighedspapir, hvor regeringen og dens tre støttepartier har formuleret et ønske om ”at sikre, at retten til seksuel selvbestemmelse bliver omdrejningspunktet for, hvornår der er tale om voldtægt.”

Udgangspunktet for aftalen er, at der foregår overgreb ude i virkeligheden, som hidtil ikke er blevet bedømt som voldtægt, selvom handlingerne i befolkningen opfattes som voldtægt.

Det nye krav om samtykke beror på en grundlæggende forestilling om, at lovgivningen skal harmonere med samfundets moral og etik. Det fortæller Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi på Københavns Universitet:

”Når vi taler om, hvad der skal kriminaliseres, vil vi i vidt omgang gerne have, at det overlapper med vores moralske idéer om, hvornår borgere gør stor og alvorlig skade på deres medmennesker.”

På voldtægtsområdet har der indtil nu været en opfattelse af en utilfredsstillende ubalance på det punkt, forklarer retsfilosoffen. Han beskriver en form for grundlæggende tommelfingerregel for retssystemet, hvor man ”hellere vil lade ti skyldige gå end at dømme én uskyldig.”

Når det kommer til voldtægtssager, er opfattelsen, at den grundidé skredet.

”Systemet har nok været indrettet sådan, at endnu flere skyldige er gået fri, mens færre uskyldige er blevet dømt. Man kan måske sige, at man hellere har villet lade 100.000 skyldige gå fri end at risikere at dømme én uskyldig,” fortæller Jakob Holtermann.

Den nye voldtægtslov er derfor et forsøg på at imødekomme det generelle ønske om en mere acceptabel fordeling mellem forkerte frifindelser og domfældelser.

Siden aftalen om lovændringen har adskillige juraprofessorer sat spørgsmålstegn ved effekten i praksis. Men kravet om samtykke vil forhåbentligt føre til ”færre forkerte frifindelser,” mener Trine Baumbach, som er professor i strafferet ved Københavns Universitet og som i øvrigt sad i Straffelovrådet, der i 2019 blev sat til at vurdere, hvorvidt voldtægtslovgivningen afspejlede, at seksuelle handlinger skal være frivillige.

Som den eneste ud af rådets 11 strafferetlige eksperter anbefalede Trine Baumbach at basere loven på samtykke frem for frivillighed.

”Der er ingen, der tror, at det her bliver en mirakelkur, at alle forbrydere bliver dømt, og alle uskyldige bliver frifundet. Jeg tror, at der desværre også i fremtiden vil være en del skyldige, som ikke bliver dømt, men man kan håbe på, at der bliver færre forkerte frifindelser. At nogen af dem, der tidligere er sluppet med at sige, at de troede, det var frivilligt, selvom der var tale om voldtægt, vil blive dømt i fremtiden,” forklarer Trine Baumbach.

Med lovændringen skal tiltalte i voldtægtssager som noget nyt kunne besvare spørgsmålet om, hvad der fik denne til at tro, at den anden part samtykkede til samleje.

”Tidligere har det været for let for den tiltalte at komme udenom ved at sige, at ’hun sagde ikke nej, hun gjorde ikke modstand, hun græd ikke’. Nu skal man, hvis anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at der tale om voldtægt, kunne besvare spørgsmålet: Hvad fik dig til at tro, at hun sagde ja?” siger Trine Baumbach og tilføjer:

”Jeg synes, det er retfærdigt, at dem, der bliver udsat for overgreb, får en mere retfærdig behandling, altså at loven er mere på deres side, fordi vi anser det for meget strafværdigt at gennemføre et samleje med en anden, som ikke samtykker.”

Retsfølelsen er helt afgørende for den nye lov, hvis man spørger Jakob Holtermann.

”Det handler om, at retspraksis i højere grad overlapper flertallets moralske forestillinger om, hvornår sex er moralsk i orden, og hvornår der er foregået noget, hvor den seksuelle selvbestemmelse er blevet krænket,” siger retsfilosoffen, der samtidigt påpeger, at det er en grundlæggende præmis for retssystemet, at mennesket kan tage fejl.

”Vi skal minde os selv om, at vi ikke kan udelukke vores fejlbarlighed. Retten kommer stadig til at frifinde skyldige og dømme uskyldige, men fejlene fordeler sig forhåbentligt på en måde, der mere ligner det, vi ellers accepterer som samfund,” siger Jakob Holtermann.

Leder side 10