Ny skolesangbog genopliver det klassiske repertoire

Med udgivelsen ”Morgensangbogen” får folkeskolen tilbudt en kanonliste med 200 danske sange — én til hver skoledag på året. Sangbogen indeholder også alle de 10 salmer og sange, Kristeligt Dagblads læsere netop har udpeget til Danmarks bedste

Inge Marstal, professor emeritus i musikpædagogik har sammen med sin søn Henrik Marstal og DR Pigekorets leder Phillip Faber sammensat et sangrepertoire på 200 sange til folkeskolens morgensang. Og selvom den ikke er obligatorisk for alle skoler, rummer ”Morgensangbogen” faktisk et bud på en kanonliste over de sange, man som dansker bør kende. —
Inge Marstal, professor emeritus i musikpædagogik har sammen med sin søn Henrik Marstal og DR Pigekorets leder Phillip Faber sammensat et sangrepertoire på 200 sange til folkeskolens morgensang. Og selvom den ikke er obligatorisk for alle skoler, rummer ”Morgensangbogen” faktisk et bud på en kanonliste over de sange, man som dansker bør kende. — Foto: Leif Tuxen

Et nyt skoleår er netop begyndt, og nu er der ingen undskyldninger for ikke at fylde det med fællessang. For ikke alene er de fleste corona-restriktioner væk, men folkeskolen har også fået tilbudt en sangbog med lige så mange sange, som der er skoledage på et år — og tilhørende akkompagnement til dem alle. Samtidig påtager ”Morgensangbogen” sig at være en kanonliste over 200 sange, der er særligt relevante at synge i skolen.

”Hver gang man diskuterer kanonlister, bliver der ballade. Nogle synes, det er vigtigt, at vi alle har et fælles standardrepertoire. Andre synes, at er vigtigt, at den enkelte selv kan bestemme, hvad man skal synge, Men selvom ingen er tvunget til at bruge den, er det er jo en kanon, vi har lavet,” siger Inge Marstal, professor emeritus i musikpædagogik ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Sammen med sin søn, musikforsker Henrik Marstal, og chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber har hun udvalgt de 200 sange til ”Morgensangbogen”, som er udkommet før sommerferien på forlaget Dansk Sang. I et samarbejde med Gyldendal er der tillige digitalt udgivet et akkompagnement til alle sange, så de skoler, der gerne vil synge morgensang, men ikke har en lærer, der kan spille til, har den mulighed.

”Forud for udgivelsen foretog vi en lille stikprøve til 50 skoler, som gav ret blandede svar på, hvordan de holder morgensang. Blandt begrundelserne for ikke at gøre det er, at man mangler en lærer, der kan spille til, eller at man mangler tid. Vi vil med bogen gerne gøre det så overkommeligt som muligt at give eleverne det åndelige brusebad og den vækning af kroppen og åndedrættet, som morgensang er,” siger Inge Marstal.

At sang har en funktion til at få kroppen i gang og skabe fællesskab på en skole vejer tungt for udgiverne, men samtidig spiller det tekstlige indhold en stor rolle. Det har været vigtigt at få traditionen og dannelsen med i form af de salmer, årstidssange og fædrelandssange, som har været kendt og elsket gennem generationer. I morgen offentliggør Kristeligt Dagblad de 10 sange, som har fået flest stemmer i afstemningen om ”Danmarks bedste sange”, og alle 10 er også med i ”Morgensangbogen” som standardrepertoire i skolen.

”Jeg ser det som tegn på, at vi har ramt plet i vores udvælgelse”, siger Inge Marstal.

Hun ser selv ”Morgensangbogen” som en genoplivning af det klassiske morgensangsrepertoire, hvilket også understreges af, at flere af sangene er gengivet med noder til tostemmig sang. Dette giver muligheder for de lidt mere ambitiøse lærere, der for eksempel i en musiktime vil indøve en sang til fremførelse på en morgensamling.

Samtidig er der også masser af fornyelse i sangbogen, idet halvdelen af sangene er skrevet efter 1980. Og en fjerdedel af sangene kommer fra det særlige skolerepertoire af sange, som typisk er skrevet af lærere med henblik på en bestemt pædagogisk situation, og som ikke bruges ret meget uden for skolen. Dermed kan man sige, at det ikke er alle bogens 200 sange, der kunne fungere som kanonliste for hele Danmark. Men langt de fleste af de måske 50 sange, der er allermest kendt og elsket af danskerne gennem generationer, er med.

Deciderede børnesange som ”Oles nye autobil”, som de store elever vil stejle over, er ikke med i ”Morgensangbogen”. Dermed henvender hele repertoiret sig ifølge professoren til alle skolens 10 klassetrin.

”I forhold til Højskolesangbogens repertoire har vi tænkt mere på, at der skal være noget, som siger halvstore børn noget. For eksempel sange af Marie Key, Rasmus Seebach og Chief One. Men vi har også tænkt i tværfaglige baner med sange, der rummer historiske og eksistentielle aspekter. Det eksistentielle fylder generelt meget i forhold til popsange om kærlighed,” forklarer Inge Marstal.

Hun håber, at såvel ældre som nyere sange vil vise sig at have langtidsholdbarhed, selvom kun tiden kan vise, om det for eksempel gør sig gældende for sangerinden Oh Lands titelsang til DR-julekalenderen ”Julefeber”, der blev vist i december 2020.

Sangbogen er i vid udstrækning ordnet til årets gang fra nytårssalmen ”Vær velkommen, Herrens år” over alle de kendte forårs- og midsommersange til to nye sange, der markerer halloween, som er kommet til at spille en stor rolle i børnekulturen. Og det er ikke mere en morgensangbog, end at Sigurd Barrets og Nikolaj Hansens godnatsang ”Nu er solen gået i seng” også er kommet med.

Én fællesnævner er der dog for alle sangene. I 2009 udgav Henrik og Inge Marstal skolesangbogen ”Ringe i vandet” med sange på flere sprog, herunder indvandrersprog som tyrkisk. Derimod er næsten alle tekster i ”Morgensangbogen” på dansk — med den svensksprogede ”Vem kan segla förutan vind” som en af de få undtagelser.

”Dengang lå det os meget på sinde at få det fremmedsprogede med. Det fik vi en del kritik for. Denne gang har vi slet ikke diskuteret det aspekt. Ikke fordi vi vil lægge afstand til det, vi gjorde dengang. Det her er bare et andet projekt, som har det dansksprogede som omdrejningspunkt,” siger Inge Marstal.