Ny strategi skal gøre os bedre til fremmedsprog

De unges dalende færdigheder inden for andre fremmedsprog end engelsk har nu fået to ministerier til at bestille en national strategi. I dag holdes et debatmøde om fremmedsprogenes fremtid

Ny strategi skal gøre os bedre til fremmedsprog
Foto: Sinar 2.

Det har været et velkendt problem i flere år. Færre og færre gymnasieelever bliver studenter med flere end to fremmedsprog på eksamensbeviset, flere store sprogfag som tysk savner tilslutning på universiteterne, og generelt er sprogkompetencer bortset fra engelsk efterhånden sværere og sværere at få øje på i Danmark.

Eksperter på universiteter, undervisere i gymnasiet og sproglærere i folkeskolen har råbt om hjælp længe.

Og nu kommer det første svar – en arbejdsgruppe med dertil hørende genoplivet debat.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har udpeget en arbejdsgruppe, der i sommeren 2011 skal fremlægge konkrete idéer til, hvordan man gennem en national strategi på tværs af uddannelsessystemet, fra folkeskolen til universiteterne, kan redde sprogfagene.

Gruppen består blandt andet af repræsentanter for uddannelserne og sprogkyndige forskere, og skal ledes af dr.phil. Bodil Due, forhenværende dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet.

Hun mener, at det bestemt er på høje tid med en strategi for sprogfagene. Siden gymnasiereformen, hvor eleverne fik større faglig valgfrihed, men flere obligatoriske naturvidenskabelige fag som en del af en bevidst satsning, er den procentvise andel af gymnasieelever med tre fremmedsprog inklusive engelsk på skemaet faldet fra 40,5 i 2005 til 2,7 i 2009. Og det er katastrofalt.

"Hvis Danmark skal gøre sig gældende i en global verden, er det afgørende, at vi lærer andre kulturer at kende gennem fremmedsprogene. Jeg forventer derfor, at vi i arbejdsgruppen kan videregive nogle gode anbefalinger til ministerierne, så man kan få stoppet den dårlige udvikling," siger Bodil Due.

I dag holdes et debatmøde om emnet i et samarbejde mellem Forbundet Kommunikation og Sprog, tænketanken DEA og DI (Dansk Industri). Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI Charlotte Rønhof er medarrangør.

Hun henviser til en nylig undersøgelse, der viser, at DI's medlemmer i høj grad efterspørger dobbeltkompetencer hos de unge i form af eksempelvis en handelsuddannelse plus et ekstra fremmedsprog ud over engelsk.

"Der er simpelthen ikke nok fokus på at vedligeholde fremmedsprogene på de videregående uddannelser," siger hun og fortæller, at der især er brug for tyskkundskaber, men også mange andre sprog.

De andre sprog kunne være brasiliansk, kinesisk og arabisk, mener Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, der arbejder for at fremme viden om sammenhængen mellem samfundets investeringer i uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne. Hun efterlyser samtidig, at man i højere grad udnytter de sprogkompetencer, som mange unge med anden etnisk baggrund end dansk har med hjemmefra.

"Det er et kæmpe paradoks, at vi bliver mere og mere globale, men samtidig dårligere til andre fremmedsprog end engelsk. Vi udnytter ikke nok de sprogfærdigheder, som mange af de unge har, men som kunne styrkes gennem bare lidt modersmålsundervisning," siger hun.

At en national strategi for fremmedsprog har manglet længe, er Hanne Leth Andersen, prorektor på Roskilde Universitet og forfatter til bogen "Tysk og fransk fra grundskole til universitet", slet ikke i tvivl om.

Hun er dog ikke udelukkende optimistisk omkring projektet, da ingen penge endnu er afsat fra politisk side.

"Det er på høje tid, og man kan kun håbe, at der denne gang bliver gjort noget ved problematikken," siger hun.