Ny teknologi skal sænke landbrugets klimatryk

Regeringen vil nedbringe CO2-udledningen i landbruget med 7,1 millioner ton i 2030 med uafprøvet teknologi. Landbruget tager positivt imod, men har forbehold.

En række ministre præsenterede onsdag regeringens landbrugsudspil, der foreslår at reducere CO2-udedningen i landbruget med 7,1 millioner ton i 2030. Det efterlader dog en del af regningen, som andre brancher skal betale. Nogle brancher kan dog reducere 100 procent, og derfor kan landbruget slippe med 55 procents reduktion, lyder det fra regeringen.
En række ministre præsenterede onsdag regeringens landbrugsudspil, der foreslår at reducere CO2-udedningen i landbruget med 7,1 millioner ton i 2030. Det efterlader dog en del af regningen, som andre brancher skal betale. Nogle brancher kan dog reducere 100 procent, og derfor kan landbruget slippe med 55 procents reduktion, lyder det fra regeringen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Kokasser skal omdannes til brændstof. Græs skal gøres til protein, så det kan bruges som foder til flere dyr. Og der skal dyrkes mere økologisk i Danmark.

Det er elementer i den blanding af nyt og gammelt, regeringen vil satse på for at gøre landbruget mere klimaneutralt.

Onsdag præsenterede regeringen et udspil, som sigter mod at sænke CO2-udledningerne fra landbruget med 7,1 millioner ton i 2030.

Størstedelen - 5 millioner ud af de 7,1 millioner ton - dækker over et potentiale ved den nye teknologi og videreudvikling af kendte ordninger.

Den nye teknologi er afgørende for at nå klimamålet i 2030, lyder det fra Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

- Vi skal have modet til at turde satse på teknologien, ligesom vi gjorde med vindmøllerne.

- Dengang troede mange ikke, at vindmøller ville give meget strøm. I dag kommer 50 procent af vores strøm fra vindmøllerne, siger han.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en klimalov. Målet er at reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Hvis landbrugsområdet skal levere en sådan reduktion, vil det ifølge forskere svare til, at udledningen skal sænkes med omkring ti millioner ton i 2030.

Regeringen vil afsætte 780 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.

Eksempelvis pyrolyse - en teknologi inden for såkaldt brun bioraffinering - der blandt andet kan omdanne kokasser og halm til flybrændstof og biokul.

Men der er også fokus på at udvikle løsninger, der kan tilsætte stoffer til gylle og gødning, så CO2-udledningen reduceres.

Der lægges i regeringens udspil også op til, at 1,6 millioner ton reduktion skal komme fra kendte metoder.

Mindst 88.500 hektar lavbundsjorder - inklusive det besluttede i tidligere aftaler - og randarealer skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning. Lavbundsjorder har højt indhold af CO2.

Regeringen vil finansiere den del med midler fra EU's landbrugsstøtte.

Det mener erhvervsorganisationen Landbrug Fødevarer dog rammer skævt.

- Hvis vi tager op til 20 procent af landbrugsstøtten fra landmændene, som vi ellers bruger til at udvikle vores bedrifter, skævvrider man konkurrencen internt i EU.

- Vi er ikke bange for at bruge pengene til at udvikle vores erhverv, men ikke til at tage jord ud af drift på den måde, siger formand Søren Søndergaard i en skriftlig kommentar.

Han ser dog positivt på regeringens forslag om ny teknologi.

- Jeg vil gerne kvittere for regeringens fokus på teknologiudvikling, som er helt afgørende for at nå vores fælles mål, siger han.

Støttepartierne er langt fra tilfredse med regeringens udspil. De mener, at regeringen "lægger for mange æg i den forkerte kurv" ved at satse så meget på nye løsninger, der endnu ikke er afprøvet.

Jørgen E. Olesen, institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at udviklingen af den nye teknologi vil give Danmark en fordel.

- Med det her udspil kommer vi til at ligge milevidt foran andre lande, som ikke har samme problemer med landbruget, og som derfor ikke har meget fokus på det. Det betyder, at vi kommer til at stå alene, også inden for forsknings- og udviklingsindsatsen, siger han.

De blå partier frygter for arbejdspladser i landbruget og fødevareerhvervene. Rasmus Prehn forsikrer dog, at regeringen vil værne om arbejdspladserne.

- Udspillet er lavet, så vi kan undgå at tabe arbejdspladser. Vi vil hellere skabe nye arbejdspladser, siger han.

Regeringen begynder forhandlinger med Folketingets partier torsdag.

/ritzau/