Når landets kommuner anbringer de mest sårbare børn og unge på private opholdssteder, skal de have langt bedre mulighed for at træffe et informeret valg, så de for eksempel ikke uden at vide det sender unge til et opholdssted med tilknytning til Tvind.
Derfor omlægger Socialministeriet i foråret den såkaldte tilbudsportal, så det kommer til at fremgå, om et opholdssted indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion.
20 år efter, at Undervisningsministeriet lukkede for tilskuddene til Skolesamvirket Tvind, findes der omkring 30 opholdssteder for udsatte børn med tilknytning til Tvind. Kristeligt Dagblad beskrev i sidste uge, hvordan mange kommuner er glade for tilbuddene, mens andre som for eksempel Helsingør Kommune har truffet en beslutning om så vidt muligt at undlade at sende børn og unge til den slags opholdssteder. Det skyldes, at kommunen ikke ønsker at støtte et fællesskab, hvor den øverste leder Mogens Amdi Petersen er på flugt mistænkt for skattesvig.
”Jeg har personligt intet tilovers for Tvind, men jeg kan hverken forbyde opholdsstederne eller forbyde kommunerne at bruge dem. Jeg er optaget af, at borgerne får den bedst mulige hjælp. De sociale tilbud skal ikke være pengemaskiner, og de skal overholde lovgivningen som alle andre. Derfor skal der være en maksimal gennemsigtighed omkring tilbuddene, og så er det op til kommunerne at vælge det tilbud, der er bedst for borgerne,” skriver børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en mail.
Hun henviser til, at den nye portal giver kommunerne mulighed for at styre udenom tilbud fra koncerner og koncernlignende konstruktioner.
Det er de fem Socialtilsyn, der fører tilsyn med landets opholdssteder, og Ulla Bitsch Andersen, der er tilsynschef i Tilsyn Midt, vurderer, at det nye tiltag vil have begrænset effekt i forhold til de såkaldte Tvind-opholdssteder, fordi de færreste er organiseret i koncernlignende konstruktioner.
”I Midtjylland har vi truffet afgørelse om, at seks af den slags tilbud er organiseret i en koncern eller koncernlignende konstruktion. Det er i øvrigt ikke et problem i sig selv, blot de overholder bestemte regnskabsregler. Men så vidt vi er orienteret, har ingen af kollegerne i de andre socialttilsyn truffet tilsvarende afgørelser. Derfor vil det formentlig ikke være ret mange af de såkaldte Tvind-opholdssteder, der er koncerner eller indgår i koncernlignende konstruktioner,” siger Ulla Bitsch Andersen.
Selvom det nye tiltag formentlig har begrænset effekt, roser professor og ekspert i offentlig forvaltning Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet alligevel ministerens initiativ.
”Det er en information, som ikke blot har relevans i forhold til Tvind, men også i forhold til andre opholdssteder. Det kan give nogle nye informationer og kommunerne mulighed for at undersøge tilbuddene nærmere på internettet,” siger Per Nikolaj Bukh.
Han peger på, at brugen af opholdssteder med forbindelse til Tvind er et politisk ømt punkt.
”Hvis jeg sad i en forvaltning, ville jeg nok være opmærksom på kvaliteten af den slags opholdssteder. Hvis borgmesteren i en kommune afviser at bruge Tvind, så skal man i forvaltningen vurdere, om der er andre valgmuligheder. Det er muligvis ikke lovligt at udelukke bestemte opholdssteder, men omvendt er kommunens administration ikke tonedøv. På samme måde som det kan være værdsat i en kommunal administration at bruge økologisk kaffe, så kan der også i den praktiske verden være en pragmatisk holdning til at vælge nogle socialpædagogiske opholdssteder frem for andre,” siger Per Nikolaj Bukh.