Mellem jul og nytår 2010 ringede en 14-årig pige med selvmordstanker til Livslinien, en telefonlinje, der hjælper selvmordstruede og deres pårørende. Men som så ofte før havde linjens leder, Morten Thomsen, svært ved at finde hjælp. For pigen var en af det stigende antal unge under 18 år, der både er for ung og for lidt syg til at passe i sundhedssystemets tilbud.
Det, hun kunne få, var en plads på en voksenpsykiatrisk afdeling, men det var hverken medicin eller en diagnose, hun havde brug for. Det, hun manglede, var hjælp til at håndtere sit rodede teenageliv. Efter en ihærdig indsats fandt pigens far selv en psykolog.
"Det er grotesk, når politikerne siger, at de har et særligt fokus på de mange unge selvmordstruede, når det faktisk bliver stadig sværere at finde hjælp til dem. Særligt denne nye type af ret velfungerende unge, for hvem teenagelivet ramler sammen, bliver bare sendt rundt i systemet, indtil de er syge nok til at passe ind i et voksentilbud, der er alt for voldsomt til deres behov," siger Morten Thomsen.
Han får opbakning fra en lang række fagfolk, der også oplever, at indsatsen over for unge selvmordstruede uden en psykisk lidelse er både underprioriteret, spredt og tilfældig.
Én af dem er psykolog Kim Juul Larsen, der er leder af Region Syddanmarks Kompetencecenter for Selvmordstruede børn og unge – et af de eneste steder i landet, der har tilbud om hjælp til unge under 18 år.
Han vurderer, at kun 20 til 25 procent af de unge, han får ind ad døren, har en psykisk lidelse. Resten har det, man i fagtermer kalder "akkumulerede belastninger". Det kan være kærestesorger, skoleproblemer eller dårlig relation til forældrene – ofte er det alt på én gang. Problemer, der ikke kan løses på en psykiatrisk afdeling alene. De mange steder i landet, der kun har psykiatriske tilbud, bliver de unge derfor sendt hjem igen efter selvmordsforsøg med besked om at kontakte deres kommune. Men det kan være dybt problematisk, mener han:
"Der bliver generelt ikke fulgt op på disse unge, for det er der ikke ressourcer til, og det kan meget vel ende katastrofalt. Vi ved, at cirka 20 procent af de unge vil forsøge selvmord igen," siger Kim Juul Larsen.
Det var præcis det, der skete i november sidste år, da en 18-årig pige begik selvmord uden for Vejle. Hun havde haft problemer siden folkeskolen, forsøgt selvmord ni gange, men aldrig fået den hjælp, hun havde brug for.
Ifølge psykiatriordfører Karen Klint fra Socialdemokraterne er forklaringen, at kommuner og regioner ofte kaster de unge frem og tilbage for at undgå selv at sidde med regningen for deres behandling.
"Jeg frygter, at kassetænkning er skyld i denne piges død og andres ulykke. I stedet for at tilbyde dem psykologhjælp sender kommunen dem hellere i psykiatrisk behandling, for så er det regionernes ansvar. Men det er ekstremt usundt og stemplende for en sårbar ung at havne blandt reelt psykisk syge," advarer hun.
Der findes ikke landsdækkende tal for omfanget af selvmordsforsøg i Danmark. Et skøn lyder, at mindst tre unge forsøger selvmord hver dag. Og i Region Hovedstaden er man netop nu ved at etablere regionens første specialtilbud til sårbare unge. Dermed slipper lederen af tilbuddet, overlæge Lisbeth Hagenbøl, fri af års frustration:
"Vi har råbt op om dette behov i syv-otte år, for indtil nu har vi udelukkende kunnet opfordre de unge til at kontakte kommunens socialforvaltning, hvis de ikke havde en psykisk lidelse. Selvom vi udmærket vidste, at kun dem med virkelig ressourcestærke familier fik det gjort."