Ny uddannelse vil hverve unge akademikere til folkeskolen

Forening vil efter amerikansk model rekruttere unge akademikere som undervisere for fagligt svage skolebørn. Sympatisk tanke, men undervisning skal varetages af uddannede lærere, lyder det fra Danmarks Lærerforening

Kan en akademiker varetage en uddannet skolelærers arbejde? Det mener Danmarks Lærerforening ikke. Arkivfoto.
Kan en akademiker varetage en uddannet skolelærers arbejde? Det mener Danmarks Lærerforening ikke. Arkivfoto. Foto: © Jakob Dall.

Det er traditionelt ikke mange unge danskere, der umiddelbart efter at have gennemført en af de mest krævende kandidatuddannelser på universitetet, søger at komme til at arbejde som skolelærer i et af de mere belastede byområder. Men det er ikke desto mindre, hvad foreningen Teach First Danmark nu tilskynder nogle af de dygtigste unge at gøre.

Planen er, at der efter sommerferien skal være 30 unge mennesker, som påbegynder et i Danmark ret enestående forløb, som kombinerer velgørenhed, karriereplanlægning, uddannelse i undervisning og ledelse og praktisk arbejde på en dansk folkeskole.

Projektet har foreningen sat i søen i samarbejde med professionshøjskolen Metropol, og en række skoler har allerede vist interesse for at give plads til de nye såkaldte Teach First-graduates, oplyser Thomas Hoelgaard, ansvarlig for rekruttering og markedsføring i Teach First.

”Formålet er, at vi gerne vil skabe flere mønsterbrydere i den danske skole. Vi tror, at nogle af de dygtigste unge akademikere kan bidrage positivt i denne sammenhæng. Ikke fordi akademikere nødvendigvis er bedre end andre, men fordi vi vil udvælge nogle af dem, som har de rette faglige og menneskelige kompetencer til at kunne fungere som gode rollemodeller,” siger han.

Mens konceptet er helt nyt i Danmark, har det adskillige år på bagen i flere andre lande, især USA og Storbritannien. Her er der ganske stor interesse blandt unge akademikere for at tage imod tilbuddet, som består i, at man i mindst to år får en kombination af lærerarbejde og undervisning, inden man vender tilbage til et karriereforløb i universitetsverdenen, erhvervslivet eller et tredje sted.

Drivkraften skal være, at man ønsker at gøre en indsats for andre, men samtidig kan man på sit cv skrive et forløb, som både omfatter praktisk undervisning og en sideløbende uddannelse, som svarer til læreruddannelsens meritlærer, som fokuserer ekstra på ledelse.

”Vores vurdering er, at mange studerende gerne vil arbejde med noget, der giver mening. Vi sørger selvfølgelig for, at de bliver forberedt inden de kommer ud i praksis, for der kan være særlige udfordringer forbundet med at undervise børn med en ressourcesvag baggrund, som projektet især er rettet imod. Vi tror, at de unge lærer noget, de vil kunne bruge i deres videre arbejdsliv, og samtidig tror vi, at samfundet vil have gavn af, at unge, der måske en dag skal sidde på en ledende post i Finans-ministeriet, tidligere i deres karriere har prøvet at stå i praksis ude på en skole,” siger Thomas Hoelgaard.

Han tilføjer, at et af rekrutteringstiltagene er, at 20 studerende får tilbud om at spise middag med finansminister Bjarne Corydon (S), som angiveligt er meget optaget af Teach First Danmark.

Projektet er i øvrigt bakket op af flere store erhvervsvirksomheder og organisationer. Nordea er samarbejdspartner i forbindelse med rekrutteringen af de første 30, og både Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever og Dansk Metal anbefaler projektet.

I Danmarks Lærerforening bliver Teach First derimod modtaget med en vis skepsis. Ifølge formanden for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Bjørn Hansen, er foreningen bange for, at undervisning af ressourcesvage elever er for stor en mundfuld for de unge.

”Som udgangspunkt mener vi, at undervisning skal varetages af uddannede lærere. Tanken om at lade unge akademikere undervise som en slags social værnepligt er sympatisk nok, men vi tror, det kræver en grundig fireårig læreruddannelse som ballast. Samtidig tror vi ikke, folkeskolen har brug for lærere, som efter to år er på vej ud ad døren igen, fordi de er stillet i udsigt, at de er på vej til en lederstilling et helt andet sted,” siger han.

Spørgsmålet er også, om Teach First ligger for langt fra dansk mentalitet til at slå an. Ifølge Lars Skov Henriksen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, er der i det britiske og amerikanske samfund en udbredt filantropisk tankegang om, at den enkelte person eller virksomhed skal give noget tilbage til samfundet, hvis man har mulighed for det.

I Danmark har vi i højere grad haft tradition for, at det er statens ansvar at løse samfundsopgaver, men han peger dog på, at vi både har tradition for store velgørende fonde og for at den enkelte gør en personlig indsats. Vi kalder det bare ikke velgørenhed, men frivilligt arbejde.

”Der er i de senere år kommet mere fokus på, at den enkelte person eller virksomhed selv kan tage medansvar, og vi ser nye typer filantropi som for eksempel indsamlinger på internettet. Det nye er, at det i Danmark er blevet mere legitimt for unge at sige rent ud, at man ikke kun gør det for andre, men også fordi man selv får noget ud af det,” siger Lars Skov Henriksen.

Han anfører blandt andet, at der i USA er en stor tradition for filantropiske middage, som er så godt som ukendt i Danmark, men som Teach First introducerer ved at tilbyde de studerende, at de kan spise middag med finansministeren.

”Det er meget muligt, at Teach First passer ind i den udvikling, som også skaber mere fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Men projektets succes afhænger efter min vurdering ikke så meget af de unges holdninger og værdier. Det afhænger mere af, om fremtidige virksomheder synes, det er tilstrækkelig meningsfuldt, at kandidaterne har brugt to år på det. Og så afhænger det af beskæftigelsessituationen. I en tid, hvor det er svært at få job, vil det kunne fungere som en ekstra mulighed for at komme videre.”