Hvor mange ældre i Danmark er egentlig ensomme?
Det har fagfolk flere gange forsøgt at nå frem til – med mange forskellige resultater lige fra 33.000 til 65.000. Nu kommer endnu en undersøgelse så med tallet 45.000 mennesker svarende til godt 1 ud af 25 over 65 år.
Det er Ældre Sagen, der i deres endnu ikke offentliggjorte Fremtidsstudie 2015 har stillet et repræsentativt udvalg af personer over 65 år tre spørgsmål: Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? Hvor ofte føler du dig udenfor? Og: Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
Der er spurgt på en anden måde end tidligere, så det er ikke muligt at sige, om tallet er steget eller faldet, men det afgørende er heller ikke det præcise tal, mener ensomhedskonsulent i Ældre Sagen, Karen Skou. Det afgørende er at skabe øget opmærksomhed omkring problemstillingen og få gjort tabuet omkring ensomhed mindre, siger hun. Ikke mindst fordi det så bliver lettere at forebygge, siger Karen Skou:
”Fra andre undersøgelser ved vi, at de unge mellem 16 og 29 år føler sig lige så ensomme som den plus 85-årige, og meget tyder på, at har man først været ensom, er man mere udsat i forhold til at blive det igen som ældre. Så et vigtigt indsatsområde er at skabe flere og mere fortrolige bånd mellem bedsteforældre og børnebørn, for det kan afhjælpe ensomhed begge veje. Men det kræver, at vi tør være åbne om behovet,” siger hun.
Den åbenhed er så småt på vej. Og det er den nye undersøgelse i sig selv et udmærket udtryk for, mener kultursociolog og direktør i Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane.
For den slags undersøgelser kommer stadig oftere, og i det hele taget er ensomhed de seneste år blevet et emne, der tiltrækker sig mere opmærksomhed. Det burde det også, for forskning har gennem årtier påvist, hvordan ensomhed kan være både fysisk og psykisk invaliderende. Ud over at påvirke dagligdagen i markant, negativ retning.
Alligevel var det ikke før i 2014, at ensomhed for første gang overhovedet blev nævnt i en regerings sundhedspolitiske plan for forebyggelse, påpeger hun. Det stod som et lille underafsnit under mental sundhed, men det var dog blevet en officiel del af den politiske dagsorden.
Det skete ikke mindst, fordi Mary Fonden satte fokus på ensomhed med udgangspunkt i resultater fra en af verdens førende forskere i ensomhed, amerikaneren John T. Cacioppo. Han havde vist, at ensomhed er lige så sundhedsskadelig som rygning.
”Endelig blev ensomhed formuleret i et sprog, som også dem, der er optaget af økonomi og sundhed, forstod,” siger Christine E. Swane.
”Der har i årtier været massivt fokus på den fysiske krop, rygestop, sund kost og motion, mens den sociale del af vores liv har været politisk underprioriteret. Men der er på det seneste opstået et momentum for at se nærmere på, hvad der egentlig skaber ensomheden.”
For det er ikke udelukkende fraværet af andre eller savn af nærtstående, man har mistet.I så fald ville så mange unge ikke føle sig ensomme. Der eksisterer også en mere eksistentiel ensomhed, mener Christine E. Swane: Den bunder i følelsen af, at livet er for svært, at ingen har brug for én, og derfor risikerer man at miste oplevelsen af, at der er en mening med livet.
”Derfor er det vores sociale relationer og fællesskaber, vi skal gentænke – uanset alder,” siger hun.
Og så skal vi måske også revidere synet på alderdommen. Det nye fremtidsstudie viser nemlig også, at især danskere i deres 50’ere og 60’ere frygter at blive ensomme senere i deres liv, mens dem i 70’erne og 80’erne, som statistik har større risiko for at være eller blive ensomme, frygter det markant mindre. Måske fordi forestillingen om, hvor meget ensomhed fylder i alderdommen, er stærkt overdrevet, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler:
”Langt de fleste ældre har et rigtig godt liv, men det er de ensomme, ældre mænd, der har den højeste selvmordsrate overhovedet. Det viser, hvor alvorligt et problem, vi taler om,” siger hun.