Børn og unge i København og omegn tumler med flere problemer, der kræver støtte fra en psykolog, end unge andre steder i landet.
Det viser en undersøgelse blandt forældre fra hele landet, foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og underafdelingen Mølholm Forsikring, den største udbyder af sundhedsforsikringer for virksomheder og private herhjemme.
I spørgeskemaundersøgelsen har forældrene til knap 1500 børn og unge under 18 år svaret på, hvorvidt deres børn efter deres egen eller en læges vurdering har haft så alvorlige problemer, at de en periode har haft brug for psykologhjælp. Og her svarer forældrene til en fjerdedel af børnene i København, at deres børn kunne bruge støtten, mens det er tilfældet for 13 procent af børnene i Østjylland og på Fyn og kun 8 procent i Vest- og Sydsjælland.
Data fra de to forsikringsselskaber og deres samarbejdspartnere viser desuden, at antallet af private psykologsager blandt især teenagere stiger, og at udgifterne gør det samme. Gjensidige Forsikring kan dog ikke ud fra dataene vurdere, hvor i landet stigningen er størst.
At flere danskere og især børn og unge går til psykolog, bekræfter Neela Maria Sris, der er uddannet psykolog og leder psykologhuset Encounter med afdelinger i København og Aarhus. Til gengæld er det et godt spørgsmål, hvorfor der tilsyneladende er flere børn i byerne, der har behov for psykologhjælp ifølge deres forældre.
”Der er mange flere, der går til psykolog, det viser statistikkerne helt tydeligt, og det tror jeg hænger sammen med, at der kommer flere og flere tilbud om behandling, som folk så benytter sig af. Meget ofte er de nye behandlingstilbud og psykologhjælpen dog centreret omkring og meget mere udbredte i de store byer, før det spreder sig til resten af landet. At tilbuddene er mere synlige og tilgængelige i byerne, kunne også spille ind, når det ser ud til, at forældre her efterspørger dem mere. For når noget er tilgængeligt, så ser man behovet,” siger hun og fortsætter:
”Når det så er sagt, så er der også klare forskelle på tilværelsen på landet og i byerne. Man kan måske endda sige, at nogle storbyfænomener som mangel på plads, støjende og forurenende trafik og menneskemylderet er angstskabende.”
I Danmark er der endnu ikke blevet forsket lige så dybdegående i bylivets påvirkning af det mentale helbred, som der er i udlandet.
Herhjemme har danske forskere haft mere fokus på kvantitative undersøgelser lavet på baggrund af det omfattende danske register, mens man i udlandet er længere fremme med kvalitative undersøgelser på området. Det er derfor også i London, at Rasmus Hoffmann Birk, der er adjunkt i almenpsykologi på Aalborg Universitet, lige nu er i gang med at undersøge sammenhængen mellem psykiske lidelser og bylivet.
”Det overrasker mig ikke, at svarene fordeler sig, som de gør, eller at de fleste viser symptomer på angst, som er en meget normal lidelse at have. Man har længe vidst, at der var en sammenhæng mellem storbyerne og psykiske lidelser. Noget forskning viser, at jo tættere befolket et område er, jo større risiko har mennesker for at udvikle psykiske lidelser. Men man har ikke vidst, om det skyldtes byerne, eller om mennesker med psykiske lidelser blot i stigende grad flytter til byerne. Man diskuterer det stadig, men nyere forskning viser faktisk, at byerne har indflydelse på dem, der bor der,” siger han og mener derfor også, at undersøgelsen er interessant, fordi den beskæftiger sig med børn.
”Det tyder på, at der er et eller andet i byerne, som gør dem, der bor og vokser op der, mere udsatte. Men det er sværere at pege præcist på, hvorfor det sker, om det eksempelvis er faktorer som fattigdom, stress, familieforhold, bylarm eller sociale forhold eller en kombination af det hele, og det mangler vi at lære mere om,” forklarer han.