Ny undersøgelse: Danske kvinder får færre børn, end de ville have foretrukket

Kvinder i Danmark får ikke helt så mange børn som det, de anser som idealet. Til gengæld falder det foretrukne antal også i takt med, at danskerne generelt får færre børn, viser en ny undersøgelse

I gennemsnit har danske kvinder i den fødedygtige alder fået eller ventes at få et halvt barn mindre end det, hun opfatter som det ideelle antal.
I gennemsnit har danske kvinder i den fødedygtige alder fået eller ventes at få et halvt barn mindre end det, hun opfatter som det ideelle antal. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Når en dansk kvinde har passeret den fødedygtige alder og er færdig med at stifte familie, har hun sandsynligvis fået lidt færre børn, end hun egentligt ville have foretrukket. 

Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der har undersøgt forskellen mellem det antal børn, en kvinde fra en given fødselsårgang har fået eller ventes at få, og det antal, som den enkelte kvinde mener, er idealet - både i forhold til egne ønsker og det, der betragtes som samfundsidealet.

Undersøgelsen er foretaget blandt 4000 kvinder født i årene 1971 til 1991 og viser, at hver kvinde i gennemsnit har fået eller ventes at få et halvt barn mindre end det, hun opfatter som det ideelle antal. Til gengæld viser den også, at forskellen mellem ideal og virkelighed ikke bliver større i takt med, at danskerne generelt får færre børn. 

"Det er som sådan ikke et nyt fund, at kvinder får generelt færre børn end deres ideal. Men det, der for alvor er interessant, er, at der ikke er noget, der tyder på, at vi får færre og færre børn, end det, vi gerne vil have, selvom fertiliteten er faldet over en årrække," forklarer Peter Fallesen, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. 

Han påpeger, at baggrunden for studiet netop udspringer af et fokus på dalende fertilitetsrater, og at det derfor er bemærkelsesværdigt, at idealet for det perfekte antal børn ligeledes er blevet nedjusteret over tid. 

"Rigtig meget af den offentlige debat har i de senere år handlet om, at danskerne kommer for sent i gang med at få børn, eller at de misser muligheden, fordi de ikke er opmærksomme på deres fertilitet, men lige nu er der altså ikke noget, der tyder på, at der et voksende ønske om at få flere børn, end man egentligt får," lyder det fra Peter Fallesen. 

Kigger man på, hvilke faktorer der påvirker idealerne om det perfekte antal børn, gælder det generelt, at de fleste nedjusterer dem, i takt med at de bliver ældre. Det sker især i den første halvdel af den enkeltes reproduktive alder, men også i særlig grad efter at man har fået sit første barn. 

Og det er helt naturligt, at et sådan ideal justeres i forhold til samfundsnormen, men også ud fra hvad der er realistisk muligt, forklarer Line Dalsgård, der er professor i Antropologi ved Aarhus Universitet med fokus på blandt andet moderskab og vigtige overgange i kvindelivet.

"En ting er idealerne, og noget andet er, hvordan tingene udvikler sig, og generelt set opnår man sjældent det i tilværelsen, man forestiller sig, mens man er ung. Det gælder også i familielivet," siger hun.

Hvis den danske befolkning skal opretholdes på længere sigt, skal hver kvinde ellers i gennemsnit føde 2,1 børn, men i 2022 lå dette tal på 1,55. Det er det laveste siden 1983, og Line Dalsgaard bemærker da også, at nedjusteringen af kvindernes ideal står i kontrast til det fokus, der i de senere år har været fra samfundets side for at få danskerne til at føde flere børn.

"I dagens Danmark er der dels en tydelig forventning fra statens side om, at par får børn og gerne to eller tre. Samtidig er presset på mange unge stort både i forhold til uddannelse og karriere, sædkvalitet og fertilitet og usikre fremtidsudsigter, så i dag kan man umiddelbart godt forstå, at der er forskel mellem det ideelle antal børn og det antal, man rent faktisk får - og at det får folk til at sætte deres forventninger ned. Livet har det som bekendt med at gå sin skæve gang," påpeger Line Dalsgård. 

Yoon Frederiksen, lektor i sundhedspsykologi og klinisk sexologi ved Aarhus Universitet, understreger, at det svært at sige, præcis hvad der får opfattelsen af det idéelle antal børn til at udvikle sig. 

"Det er meget komplekst, for den enkeltes personlige opfattelse af det ideelle antal børn kan ikke adskilles fra samfundsnormen. Det personlige ønske om børn er påvirket af den tid og den kultur, vi lever i. Omvendt er det heller ikke kun det faktum, at andre fortæller en, hvor mange børn man bør få, der er afgørende. Nogle par fravælger for eksempel bevidst at få børn," forklarer hun. 

Hun oplever ligeledes, at der i Danmark er et vist kulturelt og samfundsmæssigt pres for familiedannelse, og mener derfor, at det først og fremmest er et spørgsmål om, at folk lærer at leve med, at det ikke helt bliver sådan, når idealerne sænkes. 

"Kulturhistorisk set har der altid været en idé om, hvor mange børn, det er ønskeligt at få, men der er en masse ting, som gør, at man må nøjes med færre. Det er ikke nødvendigvis kun en aktiv beslutning, man selv har truffet, men nogle andre årsager, der gør sig gældende," understreger lektoren. 

Lone Schmidt, professor MSO i Folkesundhedvidenskab ved Københavns Universitet, peger især på tid og livserfaring som en afgørende faktor for, hvorfor et ideal ændrer sig. 

"Vi ved, at mange typisk tilpasser opfattelsen af det ideelle antal børn, i takt med at de bliver ældre og kan se, hvad det er eller vil blive til," siger professoren og tilføjer, at det derfor også kan have en betydning, at danskerne generelt bliver ældre, før de får børn. 

"Vi forsøger alle at skabe en mening i vores liv, og det bliver vi ved med, og derfor ændrer vi den alt efter, hvad vi er kommet ud for af oplevelser og hvilke erfaringer, vi har gjort os," lyder det.