Mens der i samfundet er en stigende bevidsthed om, at kønsidentitet er andet end maskuline mænd og feminine kvinder, er skolebørns opfattelse af kønsrollerne meget mere konservative.
Det viser en ny undersøgelse, som baserer sig på data fra 1450 elever i 3. til 6. klasse og deres forældre.
Studiet, der i dag udkommer i bogform med titlen ”Gutter, vi skal altså holde sammen, ellers bliver vi nakket”, afslører også, at de såkaldte tweens – et amerikansk udtryk for unge i alderen mellem barn og teenager – lever et meget kønsopdelt liv.
Men har piger og drenge ikke altid interesseret sig for forskellige lege og samværsformer?
”Jo,” siger Søren Øster- gaard, ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier, som står bag undersøgelsen:
”Men problemet er, at drenge og piger efterhånden aldrig er sammen, når de har fri. Det har blandt andet noget at gøre med, at pigerne stopper tidligere til fritids- aktiviteter, og at drengene fokuserer voldsomt på det digitale. Derfor er de ikke længere vant til at interagere og kommunikere ordentligt sammen.”
Det faktum, at kønnene polariseres helt ned i folkeskolealderen, medfører, at relationerne siden kan ende i puttemiddage – hvor unge førsteårselever på gymnasier efter udseende udvælges til at deltage i en middag med 3.g-drengene – og MeToo- situationer, mener Søren Østergaard, som fremhæver den tid, hvor børn legede med de andre, som boede på vejen, uanset køn.
”I dag er skoledagen det eneste sted, drenge og piger er sammen, og også her er det de voksne, der skaber rammerne. Skolefester er der heller ikke mange af længere, de begynder først i gymnasiet eller på efterskolen. Så kønnene vokser op uden ret meget kontakt med hinanden.”
Ifølge undersøgelser går kun 22 procent til fest i niende klasse. Så alt det med fest, kysseri og kærester har mange unge ikke nogen funktionel erfaring med, når de går ud af folkeskolen. Når kønnene som lidt ældre mødes på ungdoms-uddannelserne, er det derfor ofte med en skæv opfattelse af hinanden.
”Jeg har været ude på efterskoler, hvor jeg måtte begynde mit oplæg med at sige til drengene, at de piger, der er her, ikke er som dem, de har set i porno på nettet – og at de heller ikke vil de samme ting. Og pigerne må jeg fortælle, at de er nødt til at være meget mere tydelige med, hvor deres grænser går. Der er simpelthen nogle udfordringer i, hvordan drenge og piger er sammen i dag, fordi de gennem opvæksten har været meget lidt fælles om noget,” siger Søren Øster- gaard og fortsætter:
”’Mads’ og ’Matilde’ har stort set ikke mødt hinanden før, fordi de i årevis har befundet sig i hvert sit rum.”
En forklaring på den tidlige kønsopdeling er, at det i en travl skolefritidsordning er nemmest at stille med et tilbud til drengene – typisk et gamer-rum, hvor de kan spille på computer – og et krea-rum til pigerne, hvor de for eksempel kan fremstille smykker og snakke.
Både pædagoger og forældre er med til at håndhæve kønsstereotyperne i den måde, de agerer på – som når pigerne får en ”krammer” og drengene en ”lammer”.
Men også børnene selv fastholder de gængse kønsroller, og er hurtige til at hænge dem ud, der ikke opfører sig som ”rigtige” drenge og ”rigtige” piger.
Den beskrivelse nikker Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, genkendende til.
”Som ung er man i gang med identitetsprocesser, som handler om, hvem vi skal være. Og i de processer er der i øjeblikket to modsatrettede bevægelser. På den ene side opstår der mange nye former for kønsidentiteter, og på den anden side ser vi en køns-retraditionalisering, altså en bevægelse tilbage til de traditionelle køn,” siger hun.
Ikke mindst som tween indgår køn og kroppe som identitetselementer, så her handler det også om savnet af at kunne læne sig ind i faste rammer.
”Det er enormt krævende, at alt er kastet op i luften, og der vil være unge, som søger lommer af ro, og som finder tryghed i forståelsen af, at nogle ting her i livet er givne.”
Også sprogbrugen mellembørn kan ses som en indikator for, at man fastholder hinanden i en traditionel opfattelse af køn. For eksempel i gamer-rummet.
”Man bliver måske kaldt bøsse eller tøs, hvis man ikke lever op til maskulin opførsel og et hårdt sprogbrug,” siger Søren Østergaard, der ikke mener, at løsningen ligger i, at man siger ”hen” til hinanden eller genopliver 1970’ernes kønsneutrale lege.
”Men vi skal være opmærksomme på, at kønnene bevæger sig væk fra hinanden, og at man som forældre så længe som muligt bør holde fokus på at fastholde fællesskaber, hvor piger og drenge er sammen, for eksempel til fødselsdage og i legegrupper. Det handler om at gøre plads til flere, gerne ikke-voksenstyrede arenaer, hvor drenge og piger faktisk er sammen.”
Jan Kampmann, cand.mag., Center for Daginstitutionsforskning ved Roskilde Universitet, er ikke så bekymret over polariseringen.
”Det er en del af børnekulturen at etablere legegrupper inden for eget køn. Det er her, man spejler sig og afprøver sin kønsrolle. Men det er rigtigt, at drenge og piger holder sig mere fra hinanden. Og uden at slå alarm synes jeg godt, man kan opfordre pædagoger og fritidsinstitutioner til at finde overskuddet til at lave flere aktiviteter på tværs af kønnene. Sådan som der jo er en udbredt tradition for i dansk pædagogik.”8