Selvom vi i Norden føler os som verdens mest lykkelige folk, er lykken ikke ligeligt fordelt. Flere end hver 10. føler, at de mistrives eller ligefrem er ulykkelige, viser en ny stor undersøgelse i alle de nordiske lande foretaget af Institut for Lykkeforskning for Nordisk Ministerråd. Og antallet af personer i mistrivsel er hastigt stigende.
Undersøgelsen viser også, at fysisk og psykisk sundhed er den mest afgørende faktor for, hvor godt et liv man synes, man har. Herefter kommer beskæftigelse og social kontakt, og på femtepladsen finder man religiøsitet. Faktisk kan man på baggrund af tallene konkludere, at jo mere religiøs, man vurderer sig selv som, desto mere lykkelig føler man sig, siger hovedforfatteren til undersøgelsen, Michael Birkjær.
”Mange undersøgelser har vist, at religiøse mennesker har højere trivsel, hvilket typisk har kunnet relateres til især sundere livsførelse og bedre socialt netværk. Men selv når vi kontrollerer for de ting, har religiøsitet tilsyneladende i sig selv en ganske væsentlig effekt på vores trivsel. Endda stærkere end at bo sammen med en partner,” siger han.
Tallene stammer fra den officielle European Social Survey, hvor man skal svare på, hvor religiøs man er på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”slet ikke religiøs” og 10 er ”meget religiøs”.
De meget lidt religiøse er ikke lykkeligere end dem, der slet ikke er religiøse. Først når man rapporterer at have en tro af en vis betydning, kan man se en effekt på lykkefølelsen. Og det er især blandt de meget religiøse, at troen virkelig bliver et værn mod mistrivsel.
At det forholder sig sådan, stemmer fint overens med andre undersøgelser, der blandt andet har vist, at religiøse er mindre deprimerede og kommer sig hurtigere end ikke- religiøse, siger Peter la Cour, ph.d. i religionspsykologi og specialist i sundhedspsykologi. Forskning, også fra Danmark, har desuden vist, at faste kirkegængere lever længere end dem, der aldrig kommer i kirken.
En stor del af forklaringen skal formentlig findes i, at religionen tilbyder et velordnet system, som altid er der, selv når man er alene, mener han. Som griber uanset hvad, og som tilbyder forklaring og mening i det umiddelbart meningsløse.
”Er man troende, ikke mindst inden for kristendommen, er der altid en relation at læne sig op ad og søge trøst i. Man skal ikke selv opfinde noget at stå på, hvis alting vælter, og det kan skabe en stærkere robusthed over for ulykke, end hvis man alene tror på sig selv,” siger Peter la Cour.
Ifølge forhenværende sygehus- og sognepræst Preben Kok er tankerne om at være ”god nok” noget af det, der påvirker vores lykkefølelse allermest. Det er ikke mindst denne stræben efter perfektion, som er umulig at opnå, der fører til stress, angst og mistrivsel. I kristendommen ved man imidlertid, at man netop er elsket som en, der aldrig kan blive god nok, og deri ligger den dybeste frihed.
”Vi opfatter cirka 10 procent af verden med forstanden, 30 procent med følelserne og resten er ubevidste instinkter, og i denne del af os bor troen. Men vi vil i stigende grad ikke finde os i ikke at kunne føle og forstå alting, og derfor bliver troens kraft nemt overset,” siger han.
”I troen får man dog netop nøglen til alt det, man ikke kan forstå. Og jo mere fast greb, man har om den nøgle, jo mindre behøver man at føle sig forkert, når man ikke kan få styr på sit liv. Halvdelen af alle alvorligt syge føler eksempelvis skyld over deres situation, fordi de tror, de er herre over og har ansvar for alt i deres eget liv. Tror man på, at der er en højere magt end en selv, bliver man lettet for noget af det ansvar,” siger Preben Kok.
Derfor er det særlig positivt at se, hvordan det at tro igen er ved at blive bredt accepteret blandt unge. Talrige præster fortæller om, at det er nemmere end nogensinde at tale tro med konfirmanderne, siger Preben Kok:
”I min generation er det sådan, at er man troende, er der samtidig meget, man ikke kan være. Men for unge i dag udelukker troen ikke noget, og på den måde kan tro og den tilhørende trivsel vise sig at blive et meget vigtigt værn mod den stadigt mere udbredte psykiske mistrivsel blandt unge.”