Hvordan er danskernes moral?
Det spørgsmål har markedsanalytiker Kirsten Nymann fra analysebureauet Inzights og rådgiver Henrik Kragelund fra Shitstormdoktor.dk sat fokus på i en repræsentativ undersøgelse, hvor de adspurgte skulle tage stilling til, om de ville gøre noget, hvis de blev mødt af uacceptabel adfærd enten privat eller på arbejdet.
Kristeligt Dagblad dykker her ned i fire iøjnefaldende resultater fra undersøgelsen:
1. Promillekørsel topper på listen over uacceptabel adfærd. Sexisme er i bunden
Danskerne har kunnet vælge mellem 12 forskellige adfærdstyper. Her skulle de vurdere, hvilken type adfærd de anså som mest uacceptabel. Promillekørsel scorer højest og er således 30 gange mere uacceptabelt end hashrygning, og korruption er dobbelt så uacceptabelt som skattesnyd. Trods den brede offentlige debat ligger sexisme længere nede på skalaen på plads nummer 7 ud af de 12 valgmuligheder.
”Det er jeg meget overrasket over. Det er jo det, danskerne taler om i øjeblikket, og derfor ville jeg forvente, at det var en mere uacceptabel adfærd. Grunden til, at sexisme scorer lavere end promillekørsel, tror jeg er, at promillekørsel kan have en dødelig konsekvens. Sexisme marginaliserer, men har ikke dødelig konsekvens,” siger Kirsten Nymann.
”Jeg tror, at de fleste har en bevidsthed om, hvad man kan blive hængt ud for. Man kan blive hængt ud for sexisme. Hæleri kan man blive dømt for og det samme med mobning og skattesnyd,” siger Henrik Kragelund.
2. Stor enighed om uacceptabel adfærd på tværs af køn og alder
Mændene og kvinderne fra undersøgelsen er fordelt jævnt i aldersgrupperne 18-39 år, 40-59 år og plus-60-år. Der er generelt stor enighed på tværs af køn og alder om, hvilke typer af adfærd der er mindst og mest acceptable. Igen peger folkene bag undersøgelsen dog på, at sexismes relativt lave placering kan overraske, men dog også have en ganske naturlig forklaring.
”Sexisme er et relativt nyt begreb. Måske ligger den dér, hvor den skal. For er det mindre slemt at mobbe, mindre slemt at være racist?” Spørger Henrik Kragelund.
3. Kvinder reagerer i højere grad på uacceptabel adfærd end mænd i private sammenhænge
En større andel af kvinder end mænd vil reagere på uacceptabel adfærd i deres private omgangskreds. Særligt vil kvinderne reagere på sexisme, utroskab og mobning.
”Jeg tror, at de unge kvinder er blevet klædt mere på af den seneste debat om sexisme i forhold til at have en klar holdning til, at det ikke er i orden. Mænd er måske dem, som ikke er de største ofre for sexisme. Folk svarer ud fra deres egen næsetip, så jeg tror, det er meget oplagt, at unge kvinder er blevet mere opmærksomme på, hvad de skal finde sig i og ikke finde sig i,” siger Henrik Kragelund.
Artiklen fortsætter efter søjlediagrammet.
”Sexisme taler formodentlig mere ind i et kvindeliv. Men det kommer faktisk bag på mig, at utroskab vurderes så forskelligt af kvinder og mænd,” siger Kirsten Nymann, der henviser til, at 36 procent kvinder mod 24 procent mænd har svaret, at utroskab er uacceptabelt i en privat sammenhæng.
4. Sexisme scorer højere på skalaen, når det kommer til arbejdsmæssige sammenhænge
Når man spørger danskerne, om de ville gribe ind, hvis de møder adfærden i en arbejdssammenhæng, ser resultaterne anderledes ud. Nu sniger sexisme sig op som nummer fire, men promillekørsel topper stadig. Det er særligt her, at kvinderne reagerer, da 57 procent kvinder svarer, at sexisme er en uacceptabel adfærd på jobbet, hvortil kun 41 procent mænd mener det samme.
”Jeg tænker, det er fordi, at sexisme er mere nærværende på arbejdspladsen. Det er dér, man er i særlig risiko for at blive udsat for det. I mediedækningen har sexisme også primært været debatteret inden for rammerne af en arbejdsplads. På hjemmefronten kan man godt opleve sexisme, men det udspiller sig ikke inden for rammerne af et formelt autoritetsforhold, som det kan gøre på jobbet,” siger Kirsten Nymann.
”Danskerne er blevet påvirket af den offentlige debat, hvor emner som sexisme og promillekørsel fylder meget i øjeblikket. Grunden til, at mænd ikke reagerer lige så meget på sexisme som kvinder, kan være det sørgelige, at de bare er lidt mere ligeglade,” forklarer Henrik Kragelund.
Generelt vurderer Kirsten Nymann, at ældre har et mere konsolideret moralsk kompas. Det påvirkes ikke i samme grad af udsving til højre eller venstre, hvad enten man har en sexismedebat eller ej.
”Jeg tror, at ældre er mere etablerede i deres overbevisninger om, hvad der er acceptabelt og ikke-acceptabelt, mens de unge er mere følsomme over for mediedebatterne. Deres moralske kompas er ikke lige så etableret,” siger hun.