En lang vandring gennem et gammelt landbrugslandskab på Fyn. En barsk barndom på Skiveegnen. Og fiskere, eneboere og præster på Bornholm.
Nye bøger af yngre forfattere som Malte Tellerups ”Markløs” og Thomas Korsgaards ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” fra dette års bogsæson eller Rakel Haslund-Gjerrilds bog ”Øer” fra 2016 skildrer livet, som det udspiller sig i de mindre befolkede dele af Danmark. På Sydvestfyn, Skiveegnen og Bornholm.
Hvor forfattere som Jens Smærup Sørensen og Vibeke Grønfeldt fortalte historien om skiftet fra landbrug til industri, skriver de yngre forfattere i dag fra de samfund, der blev tilbage efter skolelukningerne og tabet af arbejdspladser. Det er nogle andre erfaringer, de yngre forfattere med deres litteratur kan skildre, mener lektor og litteraturanmelder Erik Svendsen.
”Unge forfattere som Thomas Korsgaard skriver fra landområderne, men skriver ikke nødvendigvis med samme bevidsthed om skellet mellem land og by. De har ikke samme tanke som Smærup om, at provinsbyerne kan lukke sig om sig selv og være nok i sig selv, og for dem er det ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at der mangler land- eller provinsliv på landet. De drømmer ikke nødvendigvis om mere by på landet, de drømmer bare om byerne,” siger han.
De unge forfattere melder sig ind i en stolt dansk tradition om at skildre dét at være forankret i en landkultur over for en bykultur, siger Erik Svendsen.
Han nævner i flæng forfattere som Dorthe Nors, Bent Vinn Nielsen og Jesper Wung-Sung. Han spår endnu mere litteratur fra og om provinsen i fremtiden. Både fortællinger om unges oplevelse af det lavsociale og afkoblede i yderkanten. Og litteratur, som gør op med forestillingen om, at ”det står skrevet i neon, at livet er bedre i storbyen”.
De yngre forfattere skriver sig ikke bare ind i en lang litterær tradition. De skriver samtidig oven på en ophedet politisk debat om skellet mellem land og by, øst og vest, siger Kaare Dybvad, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forfatter til bogen ”Udkantsmyten”. Litteraturen fra landområderne giver et kulturelt ekko af samfundsbevægelser siden kommunalreformen i 2005, mener han.
”En ny generation af forfattere vil være vokset op i stationsbyer med Disney-show og idrætshaller af limtræ. De har kendt til det liv og kan se, hvordan det risikerer at erodere. Den her litteratur kommer nu, mens skolerne og sygehusene lukker og kan klokkerent ramme den følelse af efterladthed og tilovershed, som ikke kan beskrives i politiske tekster og kommunikation, men som er vigtig for at forstå den opdeling, vi har talt om i det politiske Danmark de sidste 10 år,” siger han.
I en tale umiddelbart efter Folketingsvalget i 2015 sagde Johannes Riis, litterær direktør på forlaget Gyldendal, at politikerne ikke ville have stået med samme overraskede bestyrtelse efter DF’s fremgang ved Folketingsvalget i 2015, hvis de havde læst samtidslitteraturen.
”Det er en pointe, at man kan få et dækkende billede af, hvordan livet leves og er blevet levet i udkanterne ved at studere litteraturen. Der er det belyst fra mange sider, og det rækker helt tilbage til Blicher og senere over Pontoppidan, Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen og mange flere helt op til vore dage. Litteraturen kan formidle verden, som den opleves af vidt forskellige mennesker, og det er vigtigt for vores fællesskabsfølelse, for at føle os som et helt land,” siger han.