Ny ungdomskultur hylder talent, men vrager viden

I de seneste 10 år er der kommet langt større fokus på at udvikle særlige talenter blandt børn og unge. Men selvom det er blevet mere smart og accepteret at være dygtig, er klassiske begreber som viden og fordybelse udfordret

Nynne Afzelius var som gymnasielærer på Nørre Gymnasium i København med til i 2007 at søsætte Akademiet for Talentfulde Unge, som siden har vokset sig til at blive et tilbud på alle landets gymnasier om et særligt talentforløb. Siden 2010 har der endda været et lovkrav herom.
Nynne Afzelius var som gymnasielærer på Nørre Gymnasium i København med til i 2007 at søsætte Akademiet for Talentfulde Unge, som siden har vokset sig til at blive et tilbud på alle landets gymnasier om et særligt talentforløb. Siden 2010 har der endda været et lovkrav herom. . Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto.

En ung pige gik ud af 2.g. og valgte i stedet at bruge sine kræfter på at lave små film om makeup til internetkanalen YouTube. Den klassiske voksenreaktion er, at det var da en skam, og hvordan skal hun nu klare sig?

Pigen var rigtig godt begavet, så hun forlod ikke gymnasiet, fordi det havde knækket hende.

Hun fravalgte det bare til fordel for et job, hun oplevede som sjovere og mere meningsfuldt – og som i øvrigt allerede gav hende en højere indtægt, end hendes dygtige universitetsuddannede gymnasielærere havde.

Den unge youtuber indgår i bogen ”De topmotiverede unge”, som en række forskere fra center for ungdomsforskning under Aalborg Universitet udgiver til næste år. Som led i et stort forskningsprojekt om, hvordan man motiverer unge til uddannelse, har de studeret unge, som er meget motiverede og fokuserede.

Men det viser sig , at selv for disse kvikke og ambitiøse unge er uddannelse som vejen til en karriere ikke en given ting. Ligesom andre før så veldefinerede begreber som viden og arbejde heller ikke ligger fast længere.

”Vi har undersøgt de unge, som virkelig brænder for en sag, som giver sig 110 procent og bliver hjemme fra festerne. Nogle af dem arbejder sig fremad ad de velkendte uddannelses- og karriereveje, men det er karakteristisk for denne ungdomsgeneration, at der er en ny og anderledes snitflade mellem, hvad der er uddannelse, arbejde og fritid, og mellem, hvad der er viden, og hvad der er følelser,” siger Noemi Katznelson, professor og centerleder ved center for ungdomsforskning.

Som led i arbejdet med bogen præsenterede hun tidligere på ugen sin karakteristik af den nye ungdomskulturs syn på viden og karriere på en konference for fagfolk fra uddannelsesverdenen.

For 10 år siden bragte Kristeligt Dagblad artikelserien ”De absolut egnede” om en ny ungdomsgeneration, der forkaster janteloven og hylder stræbsomhed.

I serien interviewede avisen fem talentfulde teenagere, som i dag er omkring 30 år og har udviklet sig til verdensstjerner i tennis og klassisk musik, en landskendt skuespiller, en læge og en folketingskandidat.

Tre af de fem – cellovirtuosen, skuespilleren og politikeren – er interviewet igen i dagens avis.

Noemi Katznelson medvirkede dengang som ekspertkilde, og hun vurderer fortsat, at talent og stræbsomhed er i høj kurs blandt unge. Men en voksen professor kan samtidig blive bekymret over forskydningen i synet på talent og karriere. Det at lave noget, der giver penge og opmærskomhed straks, overtrumfer fordybelse, og mange generationers akkumulerede viden tillægges ikke nødvendigvis større værdi, end hvad den enkelte føler.

”Der er etableret et konkurrerende videnbegreb, som er mere knyttet til følelser og som vægter det, at man kan bringe sig selv i spil. I denne forståelse kan hele uddannelsessystemet blive set som et øvelokale til det virkelige liv, som er et arbejdsmarked, hvor synlighed og hurtig omsætbarhed er det, der skaber værdi,” forklarer hun.

Men selvom nutidens talenter ikke altid gider uddannelsessystemet, har uddannelsessystemet fået godt fat i talenterne de seneste 10 år. Det gælder ikke mindst inden for de naturvidenskabelige fag, beretter Nynne Afzelius.

Hun var som gymnasielærer på Nørre Gymnasium i København med til i 2007 at søsætte Akademiet for Talentfulde Unge, som siden har vokset sig til at blive et tilbud på alle landets gymnasier om et særligt talentforløb. Siden 2010 har der endda været et lovkrav herom.

”Hvis der dengang var en lille snebold, som var begyndt at rulle, så er der en lavine i gang i gymnasiet i dag. Dengang var det ikke cool at være klog til matematik og fysik, det er det i dag. Det er en kæmpe kulturudvikling, der er sket,” siger Nynne Afzelius, som i dag er talentchef i Sciencetalenter, som er en del af Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø og som netop nu er ved at udklække de første certificerede talentvejledere.

”I de første år lod vi tusinde blomster blomstre. I dag er vi nået dertil, hvor man kan ringe til ethvert dansk gymnaisum og bede om at tale med talentvejlederen, så ved receptionen, hvem man skal stille samtalen ind til. Men i forhold til gymnasierne har vi nu brug for at sikre, at den viden, vi har om, hvad der virker, bliver udbredt overalt. I folkeskolen er vi ikke nær så langt, der vil den tilsvarende henvendelse blive besvaret med et undrende ’Hvem?’, siger Nynne Afzelius.

Ole Kyed er psykolog og specialist i børn med særlige forudsætninger. Til næste år udgiver han sammen med kollegaen Sheelagh Bisgaard bogen ”De intelligente unge”, som peger på, hvordan nogle unge med særligt potentiale kan få det svært, fordi de ikke bliver udfordret nok og derfor keder sig, fordi de føler sig udenfor, eller fordi de oplever deres særlige forudsætninger som en byrde. Han mener, at folkeskolen fortsat har brug for at arbejde meget mere med, hvordan man kan støtte de børn, som har særlige evner inden for skolefagene, men som måske ikke har høj selvtillid eller er gode til at skilte med deres talenter:

”Synet på talent og potentiale er præget af, at der ikke altid afsættes tid til processen og fordybelsen. I stedet er for meget fokus rettet mod præstationen og mod, at alting skal gå hurtigt.”