Prøv avisen

Ny viden: Danskere har en særlig skepsis over for islam

Hver tredje dansker, at muslimers ret til at udfolde deres religion i det offentlige rum bør begrænses. Arkivfoto. Foto: Ahmad Halabisaz Denmark

En stor del af danskerne er ikke parate til det multikulturelle samfund, siger forsker bag ny undersøgelse om tolerance

Indvandrere skal have den samme ret som danskere til at få arbejde og sociale ydelser. Til gengæld mener hver tredje dansker, at muslimers ret til at udfolde deres religion i det offentlige rum bør begrænses. 29 procent siger direkte, at muslimske tørklæder og slør bør forbydes, og 14 procent er delvist enige i det udsagn. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, der har målt tolerancen over for indvandrere blandt knap 2000 etniske danskere mellem 18 og 76 år.

LÆS OGSÅ: Muslimer forsvarer islams kvinderettigheder

Undersøgelsen viser stor tilslutning til, at indvandrere er medborgere og skal have ret til sociale ydelser, så den politiske tolerance er i orden. Men i forhold til den religiøse tolerance, er det bemærkelsesværdigt, at så mange vil forbyde religiøse symboler i det offentlige rum, og det er også i strid med religionsfriheden, siger lederen af undersøgelsen, lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet.

Han mener dog, at undersøgelsen også viser, at danskerne har et sammensat forhold til indvandreres religionsfrihed. 70 procent ønsker, at indvandrere frit skal kunne praktisere deres religion. Undersøgelsen viser også, at den religiøse tolerance er større i København end i provinsen og på landet, hvor der er få indvandrere.

Det er ikke buddhisme og katolicisme, danskerne er skeptiske over for. Det er islam, og det har de været de seneste 25 år. Danmark skiller sig ud på dette punkt, om end en lignende tendens ses i det øvrige Vesteuropa, siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Hans undersøgelse viser dog også, at direkte kontakt mellem danskere og muslimer kan være med til at overvinde en del af den udbredte skepsis.

Undersøgelsen viser, at når vi taler direkte med arbejdskolleger og især naboer, så kan det være med til at overvinde nogle fordomme. Men denne effekt er ikke særlig stærk, siger Jens Peter Frølund Thomsen, der personligt er overrasket over, at så mange er parate til at forbyde tørklæder i det offentlige rum.

Det siger noget om, at en meget stor del af befolkningen ikke er klar til at leve i det, vi vil kalde et multikulturelt samfund, hvor hver enkelt kulturel gruppe skal dyrke sin egen kultur. Der er en enhedskultur, som ligger dybt i en ret stor andel af befolkningen. Men det hører også med til billedet, at flertallet er generøst med hensyn til sociale ydelser. Det er kulturforskellen, der står tilbage. Og det gør ikke udfordringerne lettere, for det er svært at glatte kulturelle forskelle ud, og området er meget følelsesbetonet, lyder det fra Jens Peter Frølund Thomsen.

Imam Naveed Baig fra Dansk Islamisk Center mener, at både muslimer og ikke-muslimer må gøre en indsats, hvis den skeptiske holdning skal nedbrydes.

Det er et spørgsmål om at se mennesket bag sløret og ikke kun fokusere på det ydre. Desværre er vores danske samfund præget af det materielle. Derfor kan det være svært at se på Fatima eller Zeynub som de mennesker, de er. Hvorfor går de med tørklæde? Hvilke værdier ligger bag? Det kunne være den slags oplysning, der er brug for, siger Naveed Baig.

Han mener generelt, at samfundet stiller større krav til muslimer om at være tolerante over for andre traditioner:

Det samme gælder bare ikke umiddelbart den anden vej. Jeg hæfter mig også ved, at der er størst skepsis i provinsen. Det er naturligt, for de får deres informationer fra medierne, som også har et stort ansvar, mener Naveed Baig.