Det går fremad med indvandrere og deres efterkommeres foreningsdeltagelse, ligesom færre føler sig begrænset i valget af kæreste og ægtefælle. Men når man ser på, hvor frie nydanske kvinder føler sig sammenlignet med nydanske mænd, er vi stadig langtfra i mål.
Sådan lyder det nu fra flere politikere efter en ny medborgerskabsundersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. I undersøgelsen er både danskere, indvandrere og efterkommere blevet spurgt om, i hvor høj grad de føler frihed til at gøre de samme ting som jævnaldrende af det modsatte køn. Mens over 70 procent af de mandlige nydanskere føler sig lige så frie som jævnaldrende kvinder, svarer kun lidt mere end hver anden kvindelige nydansker, at de føler sig lige så frie som jævnaldrende mænd.
Resten føler sig kun i nogen eller mindre grad lige så frie, og det viser, siger Marcus Knuth, Venstres udlændinge- og integrationsordfører, at der er lang vej igen i ligestillingskampen blandt minoriteterne.
”Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det den sidste bastion, men det er noget af det, der er sværest at komme til livs. Man kan gøre meget for at få indvandrerkvinder i arbejde, få dem til at lære dansk og så videre, men det er sværere at gøre op med de familiestrukturer, som jo grunder i islams meget anderledes syn på forholdet mellem mænd og kvinder,” siger Marcus Knuth, som dog havde frygtet, ”at tallene havde været endnu mere skæve i forhold til den frihedsgrad, danskerne føler”.
Tallene ligger på samme niveau som i sidste års undersøgelse, og fordi de ikke er blevet bedre, er flere politiske tiltag på vej fra både rød og blå blok. Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) har netop lanceret en rettighedskampagne, som ”gennem et oplysnings- og debattilbud skal modvirke negativ social kontrol og fremme ligestilling og integration i Danmark”.
Hos SF foreslår man, at der i forbindelse med de kommende satspuljeforhandlinger etableres et videncenter for udsatte kvinder i minoritetsgrupper, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.
”Nogle siger til mig, at der bare skal gå nogle generationer. Men det her er jo også efterkommere, der ikke føler, de har de samme rettigheder. Og det viser, at vi har et godt stykke vej til at komme i mål med ligestillingen,” siger Pia Olsen Dyhr.
Thomas P. Boje er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, og han understreger, at han overordnet er glad for rapporten, der viser, at det går i den rigtige retning på mange områder. Men at netop kvindelige efterkommere, som har levet hele deres liv i Danmark, i samme grad som indvandrere føler sig mindre frie end deres mandlige modpart, bider han også mærke i.
”Der er ingen tvivl om, at efterkommerne har det sværere i det danske samfund. Indvandrerne har nok en forestilling om, at de er ikke er rigtigt integrerede danskere. Hvorimod efterkommerne har en forestilling om, at nu taler de dansk og har levet deres liv i Danmark og har en masse forskellige ressourcer til at yde noget i det danske samfund. Alligevel støder de mod nogle mure og nogle fordomme,” siger Thomas P. Boje.