Prøv avisen

Nydanske kvinder vil til orde i offentligheden

Alma Bekturganova Andersen arbejder til daglig som foreningskonsulent i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København. Samtidig er hun dybt engageret i at få ændret offentlighedens opfattelse af etniske minoritetskvinder. -- Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Etniske minoritetskvinder oplever, at de fremstilles som enten ofre eller rollemodeller. Det skal ændres, lyder det nu fra en gruppe kvinder

Alt er jo godt og i orden i Danmark.

Sådan tænkte nu 51-årige Alma Bekturganova Andersen. For sådan oplevede hun livet i Danmark, de første år efter at hun i 2004 kom til her til landet fra Kasakhstan.

Venner, familie og naboer til den danske mand, hun oprindeligt lærte at kende i sine unge studieår i Moskva, og som hun nu havde giftet sig med, tog imod hende med åbne arme. Mennesker, hun mødte, var helt generelt flinke og hjælpsomme. Og de andre etniske minoritetskvinder, som hun kom tæt på, da hun engagerede sig i VerdensKulturCentret – et kulturhus på Nørrebro i København – var både stærke og ressourcestærke.

Ja, alt var godt og i orden i Danmark, tænkte Alma Bekturganova Andersen altså. Indtil hun adopterede det danske sprog i en grad, så hun forstod, hvad der blev sagt i radio og tv og skrevet i aviserne.

– Da forstod jeg, at medierne jo giver et frygteligt billede af etniske minoritetskvinder. De er svage, undertrykte af deres mænd og vil ikke arbejde. Eller også er de rollemodeller – de enkeltstående eksempler på nogen, det går godt for, siger den tidligere lærerinde og journalist.

– Mange af de historier kan jeg slet ikke genkende, når jeg ser på mit område, tilføjer hun og slår ud med armene i caféen i VerdensKulturCentret.

Alma Bekturganova Andersen er dog ikke typen, som bare sidder og brokker sig hen over bordet. Hun, som gennem hele sit liv i Kasakhstan har engageret sig i kvindeforeninger og ligestilling, handler.

Derfor er hun i dag – som forkvinde for Etniske Minoritetskvinders Råd (EMKR) – gået ind i kampen for at ændre offentlighedens billede af de etniske minoritetskvinder. For det er farligt for både integrationen og for samfundet, hvis ikke der kommer andre nuancer ind, mener hun.

Hvis indvandrerkvinden generelt betragtes som svag og undertrykt, er det en hindring for, at for eksempel arbejdspladser får øjnene op for de ressourcer, som mange af kvinderne faktisk besidder, påpeger Alma Bekturganova Andersen. Rollemodel-etiketten er heller ikke rimelig, mener hun:

– Mange etniske minoritetskvinder føler, at de hele tiden har pligt til at være en rollemodel. Hvis de står i en butik og spørger om noget, som ekspedienten ikke forstår, bliver de stærkt påvirket af det. De føler hele tiden et ansvar for at være en rollemodel for andre etniske minoritetskvinder. Men jeg vil for eksempel gerne bare være Alma.

Naturligvis skal medierne skrive om problemer, der knytter sig til indvandring, understreger hun. Det er bare alt det mellem det sorte og hvide billede, hun savner. Men det er nu ikke alene mediernes skyld.

Medier fokuserer helt generelt mere på negative end på positive historier, oplever Alma Bekturganova Andersen. Desuden afspejler pressen, hvad magthaverne beslutter og debatterer – og der har de etniske minoritetskvinder fyldt meget som ofre og rollemodeller i de senere år, synes hun.

– Men det er også vores egen skyld. Mange etniske minoritetskvinder går og brokker sig, men gør ikke noget ved det. Derfor prøver vi nu at sætte gang i en ny bevægelse. Vi vil ikke bare sidde og vente, men selv gøre en aktiv indsats, siger Alma Bekturganova Andersen.

Konkret vil EMKR, der er paraplyorganisation for omkring 20 foreninger for etniske minoritetskvinder, forsøge at gøre pressen mere opmærksom på for eksempel arrangementer, hvor de etniske minoritetskvinder får lejlighed til at vise deres forskellighed, og at de kan meget andet og mere end det, der oftest kommer til udtryk. Samtidig vil organisationen gå aktivt ind i samfundsdebatten.

Metoden hedder blandt andet læserbreve. Ikke alene om integrationsspørgsmål, men om alt det andet, der optager kvinderne: Miljøet, priserne på klippekort til bussen, besparelser i daginstitutionerne og så videre. Desuden vil foreningen forsøge at få flere nydanske eksperter i medierne.

– Der er mange eksempler på dygtige etniske minoritetskvinder, som helt har boykottet danske medier. Som ikke længere læser danske aviser eller ser dansk tv, fordi de er trætte af, hvordan de bliver fremstillet. Jeg forstår dem sådan set godt. Man bliver træt, hvis man hele tiden hører, at man er sådan én, der skaber problemer for det danske samfund, siger Alma Bekturganova Andersen og tilføjer:

– Men vi har også et ansvar for at ændre billedet. Vi må kæmpe.

agger@kristeligt-dagblad.dk