32-årige Delnia Sahid, der oprindeligt er uddannet matematiklærer i Irak, har det seneste år arbejdet som social- og sundhedshjælper på Kirsebærhavens Plejehjem i Valby ved København. Delnia Sahid er en af de stadig flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bliver ansat i ældreplejen.
”Jeg får kun positive reaktioner,” siger Delnia Sahid, hvis største udfordring er det danske sprog.
Ifølge fagforeningen FOA er 11 procent af medlemmerne, svarende til knap 20.000 sosu-ansatte, indvandrere eller efterkommere, heraf de fleste ikke-vestlige, mod knap 7 procent for 10 år siden. En rundringning til ældreforvaltninger i København, Odense, Aarhus og Aalborg viser, at de nye medarbejdere bliver taget godt imod. Ældre Sagen med 850.000 medlemmer modtager heller ikke henvendelser fra ældre, der klager over sprogbarrierer eller andre problemer i forbindelse med de nydanske hjemmehjælpere.
I Aarhus, hvor kommunen vurderer, at en femtedel af de ansatte i ældreplejen har anden etnisk baggrund end dansk, fortæller rådmand Jette Skive, der er valgt for Dansk Folkeparti, at de nydanske medarbejdere får en positiv modtagelse.
”Vores tilfredshed ligger generelt højt, og i forhold til ansatte med anden etnisk baggrund har jeg ingen klager overhovedet. Vi har en uniform, som de ansatte skal bære, og derudover kan de vælge at gå med deres eget tørklæde. Vi får kun positive tilbagemeldinger, for vores ansatte medarbejdere med indvandrerbaggrund har samme faglige kvalifikationer som andre medarbejdere. Men betingelsen for, at indvandrere og flygtninge kan arbejde i ældreplejen, er, at de taler klart og forståeligt dansk,” siger Jette Skive.
Samme melding kommer fra sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i Københavns Kommune.
”Vi oplever ikke, at det gør en forskel, om de ansatte har en anden etnisk baggrund eller ej. Som borgmester har jeg fået klager over medarbejdere i ældreplejen, der har piercinger, men ikke klager over tørklæder. Men det er klart, at de ansatte i ældreplejen skal kunne tale dansk på et højt niveau,” siger hun.
Ældre- og sundhedschef i Aalborg Kommune Annette Secher oplever heller ikke, at den stigende andel af nydanske sosu-ansatte giver konflikter.
”Vi har brug for flere medarbejdere i ældreplejen, og vores oplevelse er, at de nydanske ansatte er fuldt ud lige så kvalificerede som deres gammeldanske kolleger,” siger Annette Secher.
Det billede bekræftes af ældreforvaltningen i Odense Kommune.
Professor Tine Rostgaard fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, der har udgivet rapporten ”Omsorg og etnicitet”, understreger, at det voksende antal nydanskere i ældreplejen stiller krav til ledelse.
”De nye medarbejdere kan møde nogle særlige udfordringer i jobbet: Sproget kan volde problemer, og nogle kan opleve en form for racisme. For nogle sosu’er med anden kulturel baggrund kan kravet om at arbejde rehabiliterende og lade borgeren hjælpe sig selv også stride imod deres grundlæggende ønske om at hjælpe. Det stiller krav til lederne, der skal sørge for at klæde medarbejderne ordentligt på til jobbet,” siger Tine Rostgaard.
Fagforeningen FOA’s fremskrivning viser, at der om 10 år vil mangle 41.000 ansatte inden for sosu-området i landets kommuner. I dag har hver femte elev på landets sosu-skoler ikke-vestlig baggrund.
”På den baggrund er det meget positivt, at så mange nydanskere søger ind i faget, for vi kommer til at mangle mange hænder de kommende år,” siger sektorformand i social- og sundhedsassistenternes fagforening FOA, Torben Klitmøller Hollmann.