Nye Borgerlige er nu tredjestørste medlemsparti. Betyder det noget?

Et højt medlemstal betyder meget for partiernes rekruttering til de politiske poster. Derimod er betydningen for partiernes økonomi i dag mere begrænset

Lige nu står partiet til en flerdobling i tilslutningen i meningsmålingerne. Der er derfor ganske enkelt et større antal poster, der skal besættes i byråd og regionsråd til november i år og i Folketinget, når den tid kommer, vurderer Peter Nedergaard. (Arkivfoto).
Lige nu står partiet til en flerdobling i tilslutningen i meningsmålingerne. Der er derfor ganske enkelt et større antal poster, der skal besættes i byråd og regionsråd til november i år og i Folketinget, når den tid kommer, vurderer Peter Nedergaard. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Partiet Nye Borgerlige kombinerer en stram udlændingepolitik med en liberal økonomisk politik. Lederen er Pernille Vermund, som før de fleste andre forstod at anvende de sociale medier i politisk øjemed. Partiet står i meningsmålingerne til en flerdobling af den tilslutning, som det opnåede ved seneste folketingstal i 2019, hvor det fik godt to procent af vælgernes stemmer.

Siden folketingsvalget er partiet samtidig med den øgede tilslutning i meningsmålingerne gået fra cirka 6000 medlemmer for et år siden og til over 15.000 medlemmer i dag. Nye Borgerlige indtager dermed pladsen som det tredjestørste medlemsparti efter Socialdemokratiet med cirka 35.000 medlemmer og Venstre med knap 30.000 medlemmer. På fjerde- og femtepladsen over partiernes medlemstal ligger Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti med lidt over og lidt under 10.000 medlemmer.

Medlemssituationen i dag er radikalt anderledes, end den var i partiernes gyldne periode omkring 1960, da cirka 600.000 danskere var medlemmer af et politisk parti, og hvor de store partier havde langt over 100.000 medlemmer. Dengang var antallet af medlemmer af stor betydning for partiernes økonomi.

I dag betyder de mellem 300 og 500 kroner, som medlemmerne af de fleste partier slipper i kontingent, derimod betydeligt mindre for partiernes finanser. Det skyldes ikke mindst, at der samtidig med det faldende medlemstal er indført forskellige offentlige støtteordninger for partierne.

Det drejer sig ikke mindst om lov om partistøtte, som indebærer, at et parti, der har deltaget i det seneste folketingsvalg, har ret til tilskud til partiets arbejde her i landet. Tilskuddet udgør årligt 22,30 kroner for hver stemme, partiet har fået ved valget. Det betyder, at et parti som Socialdemokratiet ad denne vej får cirka 20 millioner kroner i årlig partistøtte, mens kontingentkronerne udgør godt 15 millioner kroner. En betydelig del af sidstnævnte går oven i købet til de lokale partiorganisationer, mens den statslige partistøtte går til partiet centralt.

Nye Borgerlige får derimod kun knap to millioner kroner i årlig partistøtte med udgangspunkt i seneste valgresultat, mens de cirka 15.000 medlemmer lægger cirka 4,5 millioner kroner i partikassen. Nye Borgerliges medlemsfremgang kan således mærkes økonomisk for partiet, men derudover betyder den en større rekrutteringsbase for partiet. Det har partiet også i høj grad brug for, når det spås fremgang. Lige nu står partiet til en flerdobling i tilslutningen i meningsmålingerne. Der er derfor ganske enkelt et større antal poster, der skal besættes i byråd og regionsråd til november i år og i Folketinget, når den tid kommer.

Det er helt sædvanligt, at partierne får flere medlemmer, når de står til fremgang ved kommende valg. Der er en generel medvindseffekt knyttet til det voksende medlemstal. Mange politisk interesserede øjner i den situation en chance for at kunne besætte en politisk post i et parti, når der er fremgang over hele linjen. Det er nøjagtig, hvad der også sker for Nye Borgerlige.

Nye Borgerliges medlemsfremgang hænger sikkert også sammen med, at mange partiers rekruttering af kandidater (især til Folketinget) i disse år ofte går via de politiske ungdomsorganisationer. Mange af de nuværende MF’ere for eksempelvis Socialdemokratiet og Venstre er gået via de to partiers ungdomsorganisationer. I den forbindelse udgør nye partier i fremgang en gylden politisk mulighed for personer uden en ungdomspolitisk tilknytning, som til gengæld har livs- og erhvervserfaring.

Modsat er kombinationen af en ungdomspolitisk fokuseret rekruttering i sammenhæng med en stadig mindre medlemsbase med til at indskrænke de politiske rekrutteringsmuligheder og dermed talentmassen i visse af de større og ældre politiske partier.

Det er muligvis også derfor, at vælgere og medlemmer med en konservativ-borgerlig indstilling flokkes om et parti som Nye Borgerlige, idet de her finder en større respekt for den livs- og erhvervserfaring, mange vælgere synes at efterspørge hos de politikere, som de ønsker at afgive deres stemme på.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab på Københavns Universitet