Nye Borgerlige har nu flest medlemmer næstefter S og V

Krisen i blå blok, en populær partileder og et ledigt miks af stram udlændingepolitik og liberal økonomisk politik har givet Nye Borgerlige stor medlemsfremgang, vurderer politologer

Pernille Vermund har erfaret, at mange melder sig ind, hvis hun lægger opslag ud på sociale medier for eksempel om nye meningsmålinger, så den aktivitet holder hun lidt igen med for tiden.
Pernille Vermund har erfaret, at mange melder sig ind, hvis hun lægger opslag ud på sociale medier for eksempel om nye meningsmålinger, så den aktivitet holder hun lidt igen med for tiden. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et af Folketingets mindste partier med blot fire mandater, Nye Borgerlige, er gået kraftigt frem i meningsmålingerne den seneste tid, og samtidig strømmer medlemmerne til. Dem er der nu 15.269 af, og dermed er partiet medlemsmæssigt Folketingets tredjestørste efter Socialdemokratiet og Venstre. For et år siden havde Nye Borgerlige cirka 6000 medlemmer.

Ifølge flere politologiske forskere er der ikke tvivl om, at det er lykkedes Nye Borgerlige at finde en ledig kombinationsmulighed af liberal økonomisk politik og stram udlændingepolitik, som har vist sig at have appel til mange vælgere.

Forskerne har dog forskellige bud på, om de nye partimedlemmer blot lever med den liberale økonomiske politik, fordi udlændingesagen overskygger alt andet – eller om den ideologiske logik bare er mindre væsentlig for vælgerne.

Professor Rune Stubager fra institut for statskundskab ved Aarhus universitet kalder det et ”rigtig godt spørgsmål”, hvordan vælgerne kan få det til at gå op.

Artiklen fortsætter under annoncen

”En del af det hænger sammen med, at der ikke er særlig opmærksomhed om Nye Borgerliges økonomiske politik. En god del af de vælgere, de overtager fra andre, især fra Dansk Folkeparti, er formentlig ikke særligt interesseret i den økonomiske politik,” siger han.

”Jeg tænker også, at de lever højt på andres ulykke, det vil sige den generelle tilbagegang i Dansk Folkeparti og Venstre. Det sender vælgere i Nye Borgerliges retning, og det er vælgere, der først og fremmest er optaget af udlændingespørgsmål,” siger Rune Stubager.

Lektor Karina K osiara-Pedersen f ra Københavns Universitet forsker især i partiernes medlemsdemokrati, og hun peger på, at Nye Borgerliges medlemsfremgang minder om den, Ny Alliance og Alternativet fik, kort efter at de blev stiftet.

Generelt er der forskel på, hvor let det er at melde sig ind i et parti – nogle har meget høje kontingenter og skrappe adgangskrav som for eksempel Enhedslisten, mens andre har lave kontingenter. Med 300 kroner om året ligger Nye Borgerlige en lille smule under gennemsnittet.

Derudover nævner hun fire mulige forklaringer på fremgangen. Partier i opposition har lettere ved at tiltrække nye medlemmer. Det samme gælder partier, der allerede er i fremgang, og der er en vis sammenhæng mellem stigende vælgertilslutning og et højere medlemstal, selvom sammenhængen ikke er meget tydelig. Endelig er der Pernille Vermunds appel til vælgerne.

”Ja, de kan nok godt lide Pernille Vermund. De kan godt lide hendes facon, og de kan godt lide mærkesagen flygtninge- og indvandrerpolitik. Muligvis er der også nogle af dem, der synes om den økonomiske og fordelingspolitiske del af det,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Professor Helene Helboe Pedersen fra Aarhus Universitet ser blå bloks smuldring som en af årsagerne til Nye Borgerliges fremgang.

”Mit bud er, at lige præcis kombinationen af en liberal økonomisk politik og en stram udlændingepolitik var en ledig plads i dansk politik, da Nye Borgerlige kom frem. Der er ikke ret mange ledige pladser med alle de partier, vi har fået, men lige den position var ledig, fordi Liberal Alliance på det tidspunkt ikke havde markeret sig særligt stærkt på udlændingeområdet,” siger Helene Helboe Pedersen.

Partiformand Pernille Vermund afviser blankt, at de mange nye medlemmer mest har meldt sig ind på grund af udlændingepolitikken, og at de risikerer at blive skuffede, når de ser partiets økonomiske politik udfoldet.

”Før valget kendte de fleste os for vores udlændingepolitik, men den store medlemsfremgang har vi fået efter valget, hvor vi i langt højere grad også har haft mulighed for at tale om vores økonomiske politik. Hvor vi også har skullet forholde os til mange af de ting, der er sket i håndteringen af coronakrisen. Hvis det var rigtigt, at det kun handlede om udlændingepolitikken, ville vi være vokset stort før valget,” lyder hendes rationale.

Netop coronakrisen har i øvrigt vist sig at være en særlig udfordring i forhold til at byde de 400-500 medlemmer, der melder sig ind hver måned, ordentligt velkommen. Det er i praksis svært på grund af restriktionerne.

Pernille Vermund har erfaret, at mange melder sig ind, hvis hun lægger opslag ud på sociale medier for eksempel om nye meningsmålinger, så den aktivitet holder hun lidt igen med for tiden.