Prøv avisen
Politisk analyse

Nye Borgerlige presser gamle borgerlige sammen

Nye Borgerlige har i weekenden holdt partiets første årsmøde. Foto: Anders Brohus/Polfoto

Stemningen mellem de borgerlige partier er blevet bedre i forhandlingerne om finanslov, energiafgifter og ejendomsvurderinger. Forklaringen skal blandt andet findes i truslen fra partiet Nye Borgerlige

Er der i Danmark plads til et parti, som i den økonomiske politik ligger et pænt stykke til højre for Liberal Alliance? Som foreslår offentlige besparelser for 150 milliarder kroner, og som vil kanalisere langt de fleste penge tilbage i form af skattelettelser, især til de velhavende?

Det indlysende svar er nej. Liberal Alliance har i forvejen spændt buen så hårdt i forhandlingerne om topskatte-lettelser, at det er meget vanskeligt at se behovet for et parti for samfundets bedst stillede med krav, som ikke har en chance for at blive til virkelighed.

Inden man helt afskriver det nye parti, der holdt landsmøde i lørdags, er det værd at erindre, at heller ingen i begyndelsen af 1970’erne ville have levnet nogen chance for et parti, der helt ville afskaffe indkomstskatten, men det lykkedes alligevel i 1973 Fremskridtspartiet at vende op og ned på dansk politik.

En af de markante forskelle fra dengang er, at vi allerede har en række protestpartier i Folketinget, og Liberal Alliance indtager i dag til en vis grad Fremskridtspartiets position i den økonomiske politik. Det andet er, at når Nye Borgerlige så hurtigt er blevet opstillingsberettiget, og i nogle målinger står til at komme i Folketinget, skyldes det næppe partiets økonomiske politik.

Så er den mest nærliggende forklaring, at det skyldes partiets krav om en endnu strammere udlændingepolitik end Dansk Folkepartis.

Ved at følge debatten på for eksempel Dansk Folkepartis eller andre debatfora på internettet har man kunnet forvisse sig om utilfredsheden i visse vælgergrupper med både regeringens og partiets angiveligt slappe flygtningepolitik.

Rent strategisk giver det derfor ikke mening, at det nye parti brugte sit første landsmøde, efter at være blevet godkendt til at stille op til Folketinget, på at profilere sin meget liberale økonomiske politik. Det kan dog være et forsøg på at tage forskud på utilfredshed blandt liberale vælgere, hvis det alligevel skulle vise sig, at Liberal Alliance må opgive sit krav om at få topskattelettelser på fem procent, selv for de mest velhavende.

Interessant nok er forhandlingsklimaet mellem de borgerlige partier på Christiansborg blevet mærkbart bedre de seneste dage, efter at 2025-planen er parkeret i ventesalen. Det bekræftes fra alle partierne.

Ganske vist kørte forhandlingerne om PSO-afgiften, afgiften på strøm, som regeringen vil afskaffe, fast i går. Men her ser uenighederne ud til at være størst mellem de blå og de røde partier og ikke mellem de blå partier internt. Nu vil finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forsøge at forhandle med partierne enkeltvis.

Finanslovsforhandlingerne ser i skrivende stund ud til at kunne blive af- sluttet snart mellem de fire borgerlige partier. Forløbet er blevet presset meget sammen på grund af den lange periode efter sommerferien, hvor intet skete, og derfor har partierne opgivet at indgå delforlig, som det ellers er blevet tradition.

Delforlig giver normalt de enkelte partier en mulighed for at reklamere for alt det, de har fået igennem på forskellige områder, men det kan ikke nås i år.

Derimod arbejder man henimod en aftale, som minder om aftalen for 2016.

Dansk Folkeparti kræver en nødbremse for flygtningestrømme, der minder om det, regeringen selv har foreslået, så det burde være muligt at enes om. Desuden satser DF traditionen tro på at få indrømmelser på social- og ældreområdet. De Konservative håber på, at man igen kan låse grundskylden fast for boligejerne, og Liberal Alliance satser på en lavere afgift på biler – et krav, alle de borgerlige partier principielt støtter.

Meget tyder på, at truslen om et sammenbrud, et folketingsvalg og endnu et borgerligt protestparti i Folketinget har presset de blå partier til at rykke sammen. En total krig mellem dem kunne som i 1970’erne give Socialdemokraterne eneret til regeringsmagten mange år frem.

Derfor kan de nok løse pligtopgaven med at skrue en finanslov sammen for 2017 samt muligvis lidt senere aftaler om energiafgifterne og et nyt vurderings- system for boliger. Tilbage står stadig elefanten i rummet:

Hvordan regeringen vil strikke en skattereform sammen, uden at Liberal Alliance alligevel udløser et valg efter nytår. Den knibe har end ikke Nye Borgerlige kunnet bringe regeringen ud af.