Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Nye Borgerlige vil fratage muslimske trossamfund anerkendelse

Formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Islam er i modstrid med et frit demokrati, mener Nye Borgerlige, som derfor har stillet et beslutningsforslag om, at muslimske trossamfund ikke skal kunne anerkendes af staten og få økonomiske fordele. Partiformand Pernille Vermund mener ikke, at det er grundlovsstridigt

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, I har stillet et beslutningsforslag om at fratage muslimske trossamfund deres anerkendelse og dermed en række skattefordele. Tror I selv, at I får held med det?

"Nej, vi ved godt, at der i Folketinget ikke er forståelse for, hvad islam er for en størrelse, og hvad det gør for vores samfund, at en religion og politisk ideologi som den stille og roligt vinder indflydelse."

Hvorfor stiller I så forslaget?

"Fordi vi er nødt til at rejse debatten. Vi ser det som en anledning til at få partierne i Folketinget til at reflektere over, hvad islam er for en størrelse, og hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den religion nyder særlige privilegier forbundet med at være et anerkendt trossamfund. Der skal være religionsfrihed, men staten skal ikke give fordele til en religion, der krænker andres religionsfrihed og tager hårde midler i brug over for vantro og andre religioner."

Hvis I vil rejse en debat, er det vel bedre at skrive et debatindlæg eller tage den på andre måder, frem for at spilde folks tid med et beslutningsforslag, der ikke har gang på jord?

"Nej, for hvis vi skriver et debatindlæg, behøver de andre partier ikke forholde sig til det. Når det er et beslutningsforslag, tvinger vi andre partier til at læse det og tage det op på gruppemøder. Så får vælgerne lejlighed til at høre, hvor de forskellige partier står i spørgsmålet om islam."

Tror du ikke bare, de andre partier vil vurdere, at forslaget er grundlovsstridigt og så ikke gøre mere ved det?

"Det er ikke grundlovsstridigt. Der er forudsætninger for at blive anerkendt som trossamfund, og det er blandt andet, at man skal indlevere beskrivelse af sit trossamfund og den tankegang, der ligger bag. Hvis der sidder politikere og embedsmænd og tænker, at islam er en religion som alle andre, har vi reelt et problem."

Mener du ikke, at det strider mod Grundlovens paragraf 70 om, at ingen på grund af tro kan berøves adgang til borgerlige og politiske rettigheder?

"Nej, for der er masser af trossamfund, der ikke lever op til kravene om at blive anerkendt og få særlige privilegier. Vi vil ikke nægte muslimer at dyrke deres tro, men islamiske trossamfund skal ikke understøttes af staten."

Når trossamfund ikke bliver anerkendt, er det fordi, de ikke lever op til objektive kriterier om for eksempel organisering. Ikke fordi de bekender sig til en specifik religion?

"Man kan sige, at det objektive kriterium her er, at et trossamfund ikke må være i opposition til demokratiet. Det er islamiske trossamfund i og med, at de prædiker værdier, der ikke kan forenes med et frit og demokratisk samfund."

Den holdning er mange uenige i. Så hvordan kan du kalde det objektivt?

"Fordi islam ikke kan tolkes på en måde, der er forenelig med et frit demokrati. Når man hører imamer udtale sig, har de meget svært ved at tage afstand fra stening, forfølgelse af jøder og så videre. Det er ønsketænkning, hvis man tror, at islam bare er et spørgsmål om fortolkning i moskéerne i Danmark. Men det er muligt, at den enkelte muslim kan tage afstand fra de ting."

Du ved ikke, hvordan islam bliver fortolket i ethvert af landets trossamfund, så hvad baserer du det på?

"Hvis man alene ser teksterne, er budskabet i islam ikke til fortolkning. Islam betyder underkastelse, hvilket altså betyder at underkaste sig Allah og ikke demokratiet. Islam har ført til parallelsamfund, og man ser islamiske værdier præge de områder, hvor der bor mange muslimer. Det er ikke tilfældigt."

Formålet med den trossamfundslov, der blev vedtaget i 2017, var blandt andet at øge gennemsigtigheden i moskéernes økonomiske forhold. Forleden kom det frem, at Taiba-moskéen i København har fået fem millioner kroner via Saudi-Arabiens ambassade, fordi moskéens årsrapport blev offentliggjort hos Kirkeministeriet. Hvis muslimske trossamfund mister anerkendelse, mister offentligheden vel også muligheden for at få indblik i den slags sager?

"Det er et håbløst baglæns argument. Vi skal ikke betale penge til muslimske trossamfund bare for at få indblik i, om de foretager sig noget samfundsnedbrydende."

Og så må man bare leve med, at man ikke kan have den samme gennemsigtighed i forhold til moskéernes økonomi og indflydelse udefra?

"Nej, så må vi stille krav til de pengestrømme, der kommer udefra til alle trossamfund. Problemerne skal løses fra bunden. Vi har disse problemer, fordi vi har lukket en masse mennesker ind, som hylder denne politiske ideologi i form af islam. Denne ideologi er det kulturelle fundament for rigtig mange mennesker i Danmark, og det er et problem. Det begynder med, at vi får vendt den udvikling."