Prøv avisen

Nye EU-domme truer dansk velfærdssystem

-- Vi har i praksis fortolket de danske regler på en måde, som bliver underkendt med dommene. Og deri ligger, at hele det danske velfærdssystem på nogle punkter kommer under pres, siger Peter Pagh, professor i jura og underviser i blandt andet EU-ret ved Københavns Universitet. - Foto: Arkiv

Borgere fra andre EU-lande kan nu få fri adgang til de danske velfærdsydelser

Fattige østeuropæiske familier kan for fremtiden få livslang adgang til danske velfærdsydelser som for eksempel kontanthjælp og boligsikring, hvis blot de i få måneder tager arbejde her i landet og får deres børn i dansk skole. Det kan i yderste konsekvens blive følgerne af to nye domme fra EU-Domstolen.

Det vurderer to eksperter i EU-ret. Peter Pagh, professor i jura og underviser i blandt andet EU-ret ved Københavns Universitet, siger:

– Vi har i praksis fortolket de danske regler på en måde, som bliver underkendt med dommene. Og deri ligger, at hele det danske velfærdssystem på nogle punkter kommer under pres.

De to domme slår nemlig fast, at en tredjelandsborger kan få opholdsret i et EU-land, selvom vedkommende ikke kan forsørge sig selv. Det gælder i den situation, hvor personen er forælder til et barn af en såkaldt vandrende arbejdstager – altså en EU-borger, der har benyttet reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed til at arbejde og opholde sig i et andet EU-land – og hvor barnet er under uddannelse i dette EU-land.

Ifølge dommene får barnet ret til at blive i dette land for at gøre sin uddannelse færdig, selvom den forælder, der havde arbejde i landet, mister jobbet eller flytter. Også forælderen med forældremyndigheden får lov til at blive i landet, uanset om denne slet ikke kommer fra et EU-land, og uanset om vedkommende kan forsørge sig selv og sit barn eller ej.

– Man siger sådan set, at hensynet til barnets skolegang vejer tungere end hensynet til statskassen. Når barnet først er startet i skolen, så har forælderen lov til at blive i landet og har her ret til velfærdsydelser som alle andre, siger lektor ved Syddansk Universitet, Peter Starup, som har en ph.d. i EU- og udlændingeret.

Ifølge dommene mister forælderen dog som udgangspunkt retten til ophold i EU-landet, når barnet bliver myndigt. Men Peter Starup mener, at dommene i praksis vil kunne føre til, at mange udlændinge får permanent ophold, da en EU-regel betyder, at det har de ret til efter fem års lovligt ophold i landet.

Og alt det kan altså ende med at koste særdeles dyrt for den danske statskasse.

– Forestil dig, at du boede i Bulgarien – EU?s fattigste land. Så er det måske sjovere at bo her på offentlig understøttelse. Eller forestil dig en fattig rumænsk familie med 10 børn. De skal bare finde arbejde her i tre-fire måneder og have børnene i skole, og så kan de i princippet blive her resten af deres dage, siger Peter Starup, som bakkes op i sin vurdering af Peter Pagh.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har tidligere sagt til Ritzau, at afgørelsen "ikke kan vælte læsset, men principielt har vi gjort, hvad vi kunne for at overbevise ministerrådet om, at det er utilfredsstillende, at andre domme har medført en så vidtgående fortolkning, at det er meget vanskeligt at lovgive nationalt. Men vi kan selvfølgelig ikke sige, at vi ikke vil rette os efter dommen".

Hos Dansk Folkepartis Peter Skaarup vækker de nye domme bekymring, og han vil derfor bede regeringen komme med en vurdering af dommenes konsekvens i praksis.

– Hver gang der afsiges den slags domme, som går ind på dansk lovgivnings enemærker – som vi i hvert fald synes, at det bør være – så er det med til at undergrave vores ret til selv at bestemme, siger han.

agger@kristeligt-dagblad.dk