Prøv avisen

Nye familieformer udfordrer lov om kunstig befrugtning

Efter at have gennemgået forskellige former for fertilitetsbehandling med donorsæd peger alt nu på, at Anna Louise Hjorth Andersens (tv.) æg ikke kan befrugtes, men det kan Sabina Hjorth Andersens æg sandsynligvis. Foto: Jens Welding Øllgaard

Den nuværende lov om kunstig befrugtning er diskriminerende over for lesbiske par, mener interesseorganisation. Politikere har bedt Det Etiske Råd om at vurdere nye muligheder for æg- og sæddonation

Inseminationer, hormonbehandlinger og ægudtagninger har i snart to år været en del af 29-årige Anna Louise Hjorth Andersen og hendes 30-årige hustru, Sabina Hjorth Andersens, liv. Parrets drøm var, at Anna Louise Hjorth Andersen skulle blive gravid med deres fælles barn. Hun har nemlig altid glædet sig til en dag at blive gravid, mens Sabina Hjorth Andersen har meget svært ved at forlige sig med tanken om at skulle være gravid.

Efter at have gennemgået forskellige former for fertilitetsbehandling med donorsæd peger alt nu på, at Anna Louise Hjorth Andersens æg ikke kan befrugtes, men det kan Sabina Hjorth Andersens æg sandsynligvis.

Hvis Anna Louise Hjorth Andersen havde været i et heteroseksuelt forhold, ville hun nu stå i en situation, hvor hun kunne forsøge at blive gravid med donoræg fra en fremmed kvinde og hendes mands sæd. Men Anna Louise Hjorth Andersen er ikke gift med en mand, men med en kvinde, og hun ønsker derfor i stedet at forsøge at blive gravid med sin partners æg og en fremmed mands donorsæd. Men det er ulovligt i Danmark, da det betragtes som dobbeltdonation: donation, hvor både æg og sæd kommer fra donorer.

Til forskel for andre former for dobbeltdonation, hvor argumentet imod går på, at barnet skal have ret til at kende 50 procent af sit genetiske ophav, kan lesbiske par leve op til dette krav, da donoræggene kommer fra det kommende barns juridisk anerkendte medmoder. Derfor er den nuværende lovgivning diskriminerende, siger Søren Laursen, forperson i LGBT Danmark, der blandt andet repræsenterer homoseksuelle.

”Fra politisk side har man ignoreret problemet, måske fordi det er blevet set som for småt, og så har politikerne koblet det til debatten om dobbeltdonation, men der drukner det lidt i en større diskussion. Men lovgivningens konsekvens er diskriminerende, når par af modsat køn har adgang til behandling, fordi barnet, der kommer ud af det, har adgang til halvdelen af sit genetiske materiale, ligesom barnet til et lesbisk par vil have,” siger Søren Laursen.

Debatten er endnu et eksempel på diskussionen om, hvad der skal, og hvad der ikke skal være lovligt i en moderne verden, hvor det ikke er videnskaben, men etikken, der sætter grænser – samt hvilke ydelser borgere har ret og ikke har ret til, at sundhedsvæsenet skal bistå med.

Mens nogle politikere ser det som et rettighedsspørgsmål og mener, at lesbiske par bør have samme muligheder som heteroseksuelle, frygter andre, at en ændring kan være en glidebane og åbne for rugemoderskab.

Samtlige partier i Folketinget er derfor blevet enige om, at Det Etiske Råd skal vurdere dobbeltdonation i forhold til tre grupper, der i dag er omfattet af forbuddet mod dobbeltdonation: heteroseksuelle par, hvor ingen har brugbare kønsceller, enlige kvinder, der ikke kan levere befrugtningsdygtige æg, og lesbiske par, hvor ægget kommer fra den af de to kvinder, der ikke skal bære barnet.

Det er imidlertid ikke første gang, Det Etiske Råd er blevet bedt om at udarbejde en udtalelse om dobbeltdonation.

I 2014 anbefalede rådet at åbne for dobbeltdonation, men fra politisk side holdt man fast i, at barnet skulle have ret til at kende 50 procent af sit genetiske ophav, hvilket lesbiske par, som den eneste af de tre omtalte grupper, lever op til.

Og netop dét faktum er Anna Louise og Sabina Hjorth Andersen bange for drukner i endnu en debat om dobbeltdonation og rugemødre.

Det Etiske Råds nye vurdering er ikke færdig, men i 2014 var rådsmedlemmet Christian Borrisholt Steen et af bare to medlemmer imod dobbeltdonation. I dag skriver rådsmedlemmet i en e-mail til Kristeligt Dagblad, at han mener, ”der bør være en biologisk forbindelse mellem mindst én af barnets sociale forældre og det kommende barn”.

Derfor mener han som udgangspunkt også, at forbuddet mod dobbeltdonation skal fastholdes, men er åben over for en lovændring, der gør det muligt for medmoderen i et lesbisk forhold at donere æg til sin partner, når der ligger en lægelig begrundelse bag, da barnet i så fald vil have en biologisk forbindelse til mindst én af forældrene.

Ifølge Søren Laursen, forperson i LGBT Danmark, møder organisationen flere lesbiske par, der ønsker, at den ene skal kunne donere æg til den anden. For mange er det ønsket om et styrket slægtskab mellem barnet og begge mødre, der er årsagen, og ikke dårlige æg, som det er for Sabina og Anna Louise Hjorth Andersen.

Medlem af Det Etiske Råd og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo er i dag, ligesom i 2014, positiv over for dobbeltdonation, men kun, hvis der lægeligt er et behov for den type behandling, før et barn kan vokse i livmoderen hos en kvinde, som også efter fødslen skal være mor til barnet.

”Jeg er modstander af, at en kvinde donerer æg til sin kvindelige partner, alene for at begge føler sig beslægtet med barnet. Der er en lille risiko ved behandlingen for både den kvinde, der afgiver et æg og den kvinde, der skal gennemføre graviditeten med et andet æg end sit eget, og derfor synes jeg kun, at medmoderen skal kunne donere æg, hvis den kvinde, der skal være gravid, ikke selv kan levere ægget.”