Nye kostråd skal få os til at spise planterigt og klimavenligt — men det er imod vores natur

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) viderefører en mangeårig dansk tradition for kostpyramider og sundhedsvejledning med de nye officielle kostråd. Men ifølge forsker er der for lidt fokus på, at vi er skabt til at gå efter det søde og smagen af kød

 Ligesom i tidligere kostråd anbefales det, at vi helst skal spise mindre fedt og sødt, mere grønt, spise varieret og ikke spise for meget. Men som noget nyt er der lagt ekstra vægt på, at vi skal spise planterigt og altså undgå kød.
Ligesom i tidligere kostråd anbefales det, at vi helst skal spise mindre fedt og sødt, mere grønt, spise varieret og ikke spise for meget. Men som noget nyt er der lagt ekstra vægt på, at vi skal spise planterigt og altså undgå kød. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

”Man kan, hvad man skal.”

Med dette citat fra afdøde dronning Ingrid præsenterede fødevareminister Rasmus Prehn (S) i går formiddag Danmarks syv nye, officielle kostråd. Ligesom i tidligere kostråd anbefales det, at vi helst skal spise mindre fedt og sødt, mere grønt, spise varieret og ikke spise for meget. Men som noget nyt er der lagt ekstra vægt på, at vi skal spise planterigt og altså undgå kød, og at hensigten med dette er, at vi dermed bidrager mindre til CO2-udledningen.

”Det skal vi gøre for os selv, for samfundet og for klimaet,” sagde ministeren ved præsentationen, der var optaget på forhånd på video.

Såvel ministeren som alle de kosteksperter, der har været med til at udarbejde rådene, ved udmærket, at det kræver en stor kulturændring og med ministerens ord er ”et langt, sejt træk” at få danskerne til at spise så lidt kød, som de nye anbefalinger lægger op til: 350 gram kød og 350 gram fisk om ugen. Især okse- og lammekød skal helst reduceres, og i stedet anbefales vi som noget nyt at skrue op for bælgfrugter som bønner, linser og kikærter i vores kost. Og grønt er ikke bare grønt. Mørkegrønt som broccoli, grønkål og spinat er bedre end orange som gulerødder og tomater, lyder den seneste kostvisdom.

Men ifølge Ole G. Mouritsen, professor i fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi, er det ikke sikkert, at ministeren og dronningemoderen har ret. Det er ikke sikkert, at vi kan, hvad vi skal, hvis vi ikke forstår lidt bedre, hvorfor vi ikke kan, erklærer han.

”Der er intet nyt i de nye kostråd, og de kommer ikke til at flytte noget. Vi må gøre os klart, at vi ikke spiser, fordi madpyramiden er, som den er, eller fordi det er sundt og bæredygtigt. Helt grundlæggende går vi efter de smage, som vi er evolutionært kodet til at eftertragte. Og de smage er sød og umami. Den søde smag spiser vi for at få kalorier og energi, og umami, som vi tidligere kaldte kødsmag, spiser vi for at få proteiner og opbygge vores muskler,” forklarer han.

Modsat gælder det for de sunde, mørkegrønne grønsager, at de naturligt indeholder bitterstoffer, hvilket faktisk er planternes indbyggede forsvar mod at blive spist. Anderledes forholder det sig med de søde frugter, som ved at blive spist sikrer, at plantens kerner transporteres ud i verden via ekskrementer.

”Planter vil ikke spises. Derfor er det virkelig op ad bakke at prøve at få os til at spise så planterigt, som der lægges op til,” siger han.

Professoren afviser slet ikke, at det er sundt, bæredygtigt og nødvendigt, at vi mennesker skruer gevaldigt ned for vores indtag af kød og søde sager, men hvis befolkningen skal hjælpes til at gøre det, mener han, at vi skal lære, hvordan vi gør det, samtidig med at vi på anden vis stadig får smagene sød og umami.

”Det kan man gøre ved at tilberede maden, så den får tilført smage fra noget andet, for eksempel fra fisk, skaldyr eller havets planter som tang. En anden metode er at fermentere grønsagerne. I den asiatiske kogekunst gør man det blandt andet med miso- og soyabønner. I vegetariske kulturer er man dygtig til dise processer, men det er svært at sammensætte en kost med de attraktive smage helt uden et lille bidrag fra dyreriget,” siger Ole G. Mouritsen.