Nye mediers betydning overdrives

Aviser, radio og tv er stadig danskernes centrale medier, viser undersøgelse. Den ny viden afliver myten om, at smarte telefoner og sociale internetsteder er ved at udkonkurrere gamle massemedier

Stock photo
Stock photo. Foto: Kristian Kirk Mailand.

Rygterne om de klassiske massemedier tv, radio og dagblades tilbagegang og snarlige død er stærkt overdrevet. Selvom vi ofte hører, at såkaldte smartphones og sociale internetsteder som Facebook og Twitter er ved at udkonkurrere de gamle medier, er dette ikke sandt.

Det siger Klaus Bruhn Jensen, professor i medievidenskab ved Københavns Universitet, som sammen med adjunkt Rasmus Helles har gennemført en ny undersøgelse blandt 1425 danskere om deres mediebrug. Undersøgelsen peger på, at traditionelle massemedier stadig har den største del af danskernes opmærksomhed, og at vi aldrig har set så meget tv som nu.

LÆS OGSÅ: Hukommelse kræver engagement og systematik

Der er en tendens til at hype (opreklamere, red.) betydningen af nye medier på mobiltelefoner og internet. Dels er der industrien selv, som gerne vil fortælle, at alle skal have en iPhone. Dels er der i det politiske liv mange, som mener, at nye medier giver en helt ny demokratisk situation, hvor alle kan kommer til orde i debatten. Men når vi undersøger det nærmere, er de gamle medier stadig de dagsordensættende, og også i de nye medier er det en begrænset kreds af mennesker, der bliver set, hørt og læst, siger Klaus Bruhn Jensen.

De to forskere går ud fra, at der grundlæggende findes tre typer kommunikation. Enten kommunikerer vi én til én som med telefon og sms. Eller også kommunikeres der fra én til mange i aviser, tv og radio. Og endelig er der de nye medier som Facebook eller blogs, der giver mulighed for mange til mange-kommunikation. Men selvom danskerne bruger mere tid på at smse og kommunikere via internet, går dette tilsyneladende ikke fra én til mange-kommunikationen og det er tvivlsomt, hvor meget af det, vi skriver på facebook, der overhovedet bliver læst af andre.

Alt tyder på, at danskerne samlet bruger mere tid på medier. Dels tager vi tiden fra andre gøremål, men derudover er der en stigende tendens til, at vi bruger flere medier samtidig, forklarer Klaus Bruhn Jensen.

Hvad angår dagbladene præciserer han, at de generelt er i tilbagegang i deres trykte form, men meget tyder på, at dagbladenes egne netaviser opsamler især de unge, som fravælger nyheder på papir. Dermed er det stadig én til mange-kommunikation, bare distribueret på en ny måde.

Kim Schrøder er professor ved Institut for Kommunikation på Roskilde Universitet og i gang med en undersøgelse, som sammenligner danskernes nyhedsbrug i 2008 og 2011. Han er enig i, at de traditionelle massemedier fortsat spiller en central rolle, når danskerne skal orientere sig om, hvad der sker i samfundet. Men nye medieplatforme er vigtige på overskriftsniveau.

Vi deler danskernes nyhedsbrug op i kategorierne overblik og baggrund/dybde. Dagblade, radio og tv er stadig klart de vigtigste i forhold til den sidste kategori. Men allerede i 2008 var internetnyheder oppe på siden af tv som overbliks-nyhedskilde. Og her i 2011 kan vi se, at mobilnyheder har fået deres store gennembrud. For tre år siden fik danskerne 7-8 procent af nyhedsoverblikket på mobiltelefonen, nu er det steget til 25-30 procent, siger Kim Schrøder.

mikkelsen@k.dk