Nye regler gør handicappede mere isolerede

Kommunerne har i årevis brudt loven ved at lade handicappede selv betale for en ledsager til sociale aktiviteter. Nu bliver de kaldt til orden, men det har mange steder kun forværret situationen for de handicappede

Forklaringen er en knudret historie om mange kommuners årelange uvidenhed om eller bevidst misbrug af loven om social service og et indtil videre mislykket forsøg fra statens side på at rette op på forholdene.
Forklaringen er en knudret historie om mange kommuners årelange uvidenhed om eller bevidst misbrug af loven om social service og et indtil videre mislykket forsøg fra statens side på at rette op på forholdene. Foto: Sonja Iskov/ Denmark

Lasse Mortensen har en udfordring. Han leder verdens største festival for handicappede, Sølund Musik Festival, og han plejer at sælge cirka 13.500 dagsbilletter. Men lige nu har han kun solgt 4000, salget er gået i stå, og nogle købere er begyndt at kræve deres penge tilbage.

Forklaringen er en knudret historie om mange kommuners årelange uvidenhed om eller bevidst misbrug af loven om social service og et indtil videre mislykket forsøg fra statens side på at rette op på forholdene.

Det aktuelle omdrejningspunkt er et brev sendt af Kommunernes Landsforening (KL) til alle landets kommuner den 16. januar i år. Her indskærpes det, at kommunerne skal yde socialpædagogisk bistand til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, eksempelvis i form af en eller flere ledsagere på ferier, udflugter og andre sociale aktiviteter. Der står også, at kommunen ikke må opkræve betaling for ledsageren.

Det har faktisk være ulovligt i mange år, men i mange kommuner har praksis været en anden. Her skal den handicappede selv betale, hvis han har brug for en ledsager, og det har mange handicappede ikke for hyggens skyld, men for overhovedet at kunne komme ud af deres hjem. Og det er dyrt. I Spastikerforeningen vurderer man, at en standardrejse med kørestol og en eller to hjælpere koster cirka fire gange så meget som en tilsvarende rejse for en ikke-handicappet. Blot en tre dage lang ferie i sommerhus kan derfor nemt løbe op i over 20.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Bedre service for handicappede

En undersøgelse fra landsforeningen for udviklingshæmmede, LEV, viste i januar i år, at mere end halvdelen af kommunerne kræver, at mennesker med handicap selv betaler deres ledsagers løn, ofte en ansat på deres bosted. Og i næsten alle kommuner er der egenbetaling på ledsagerens mad, transport og andre udgifter.

Den undersøgelse fik Socialministeriet til at bede KL forklare, hvad der foregik. KL sendte så sit brev ud til kommunerne for at indskærpe lovens hensigt og er siden gået i gang med selv at undersøge, hvordan kommunernes praksis ser ud.

For de af landets handicappede, der har brug for en ledsagers støtte for at kunne tage på ture, til koncert eller bare have en kæreste, er sagen ganske alvorlig. Og den er blevet stadig mere alvorlig, siden den nyeste ordning for førtidspension trådte i kraft i 2003. For den nye ordning betød markant forringede økonomiske vilkår, blandt andet fordi boligydelsen er beskåret og plejetillægget helt forsvundet. Samtidig er der de senere år opført mange nye og bedre boliger til mennesker med handicap, og det har forbedret deres livskvalitet, men også forhøjet deres husleje markant. En månedlig leje på 8000 kroner eller mere er ikke usædvanlig, og sammenlagt med den dårligere pension betyder det, at de færreste har mulighed for at spare op til den adspredelse, der hører med til et nogenlunde almindeligt liv, mener man i flere interesseorganisationer for handicappede.

Tiltaget fra KL kommer derfor belejligt og er da også blevet mødt med åbne arme fra organisationerne. Men det rejser også spørgsmålet: Hvorfor sker det først nu? Hvordan har kommunerne kunnet bryde loven gennem alle de år uden at blive stoppet?I LEV har man råbt op om problemet i årevis, uden der er sket noget. Så at sige, at man ikke har kendt til praksissen, vil være lodret forkert, påpeger formand i LEV, Sytter Kristensen:

Både kommuner og statsforvaltningen burde have været klar over dette misbrug meget længe. For det er jo ofte statsforvaltningen, der udpeger og har tilsyn med de værger, der håndterer en del af de handicappedes økonomi, og nogen må have undret sig over de enorme udgifter til selv mindre ferier.

Hendes bedste bud på en forklaring er vanens magt. For år tilbage havde en del handicappede et pænt rådighedsbeløb som følge af relativt lave boligudgifter, en rimelig pension og en del tillæg, så kutymen blev mange steder, at de rimeligt nok selv kunne betale for en ledsager. Og det har så ikke ændret sig, selvom virkeligheden for de handicappede har, forklarer hun.

I Spastikerforeningen er direktør Mogens Wiederholt heller ikke i tvivl om, at kommunerne har kendt til den omfattende egenbetaling, det samme har KL. Når reaktionen kommer netop nu, er det udelukkende fordi, der er kommet så meget opmærksomhed på sagen, at de ikke længere har kunnet undgå at reagere, siger han.

Andre har en endnu mere kynisk forklaring. De ser kommunernes overtrædelser af loven som led i et bevidst forsøg på at teste grænserne for, hvad handicappede egentlig har krav på. Det er sket siden 2007, hvor kommunerne overtog ansvaret for handicapområdet fra de daværende amter og pludselig opdagede, hvilke offentlige udgifter der kan være forbundet med handicappedes særlige behov, har handicapforsker Inge Storgaard Bonfils fra professionshøjskolen Metropol tidligere forklaret til Kristeligt Dagblad.

Uanset motiverne: Hvis kommunerne nu bliver kaldt til orden af Kommunernes Landsforening, hvorfor kommer handicappede så ikke til den festival, som for mange er et af årets højdepunkter?

Det er der et meget entydigt svar på, mener festivalens leder, Lasse Mortensen: Hvis kommunerne selv skal til at betale for ledsagerne, bliver der slet ingen ledsagelse. Sådan er holdningen i hvert fald nogle steder, og det er tydeligt at se hvor. For mens tilmeldingen fra Randers-egnen er som normalt, fordi praksissen her altid har været, at kommunen selv betaler for en ledsager, er der eksempelvis langt færre deltagere fra Aarhus.

I Aarhus Kommune erkender chef for voksenhandicap Carsten Wulff, at der fremover kommer færre deltagere til Sølund. Og at de handicappede i kommunen generelt kommer på færre eller i hvert fald mindre tur end tidligere, fordi det ikke længere er muligt at opkræve egenbetaling.

Vi har ikke været klar over, at vores praksis var ulovlig, før vi for nylig blev gjort opmærksom på det. Det har vi selvfølgelig reageret på, og det betyder, at omfanget af sociale aktiviteter for de handicappede nu alene er bestemt af kommunens serviceniveau og dermed den takst, det enkelte bosted har at gøre med. De handicappede har så den mulighed, at de selv kan købe en privat ledsager gennem et vikarbureau. Men ture med overnatning er ikke længere en mulighed. Det er den nye virkelighed, siger han.

En tilsvarende virkelighed er trådt i kraft i flere andre kommuner, eksempelvis i Mariagerfjord, hvor man indtil videre har indstillet handicappedes mulighed for at få en ledsager med på ferie. På landsplan er mindst 5500 udviklingshæmmedes sommerferie lige nu i fare, vurderer landsforeningen LEV.

Denne nye virkelighed er uanstændig, mener Lasse Mortensen:

Helt ærligt, vi taler om mennesker, som ofte er skrøbelige og følsomme, og så skal de pålægges en ledsager, der er vildt fremmed for dem. Som om de bare er får, der skal passes. Detsvarer jo til at sige til alle danskere: I må gerne tage på ferie, men kun hvis I tager af sted med én, I aldrig har mødt før. Hvad er det for et menneskesyn?

Blandt flere handicaporganisationer har begejstringen over KLs initiativ også lagt sig, efterhånden som konsekvenserne er blevet tydelige. I Spastikerforeningen er direktør Mogens Wiederholt fortørnet på sine medlemmers vegne.

Det er jo helt utroligt at opleve, at kommunerne efter at have brudt loven i så mange år nu reagerer ved at forringe forholdene yderligere for en gruppe borgere, der i forvejen ikke ligefrem bliver overdynget med tilbud. Ikke alene blive de endnu mere isoleret, men de rammes også bredt, fordi kommunerne mister en indtægtskilde i form af egenbetalingerne, siger han.

I Scleroseforeningen påpeger handicappolitisk konsulent Bente Juul Röttig, at kommunernes behandling af de handicappede ikke bare bryder med serviceloven, men også er i strid med FNs Handicapkonventions artikel 19. Den siger nemlig, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre.

Man kan sagtens klandre KL for ikke at have gjort noget før nu, men det er trods alt godt, at der sker noget. De virkelige skurke er de kommuner, som bruger KLs brev til bare at lukke pengekassen i. Det er fair nok, at de er økonomisk pressede, men de skal jo overholde loven, og det gør de ikke, når afslaget på betalt ledsager sker generelt og ikke efter en individuel bedømmelse af den handicappedes behov, siger hun.