Andreas var 17 år, ensom og fortvivlet, da han opsøgte det frivillige rådgivningstilbud Headspace i efteråret 2015. Han havde brug for hjælp, fordi han havde mistet sin bror.
Familien oplevede, at det var svært at få støtte til Andreas, der havde afbrudt sin ungdomsuddannelse, fordi han efter dødsfaldet ikke længere kunne koncentrere sig om undervisningen. Headspace hjalp ham med at få kontakt til kommunen og psykiatrien. Men da han blev 18 år, kom han ind i kommunens hjælpesystem for voksne som et nyt og ubeskrevet blad.
”Den unge mand er i dag ikke fyldt 20 år, og han har været i gang med fem beskæftigelses- eller skoleforløb, uden at kommunen for alvor har taget hånd om hans psykiske problemer. Hans seneste praktik stoppede, fordi han ikke mødte til tiden, og nu sidder han derhjemme, men har omsider fået tilknyttet en mentor,” fortæller leder af Headspace i Herning og Billund, Susanne Mathiesen.
Hun ser historien om Andreas som et eksempel på, at psykisk sårbare unge alt for ofte efterlades uden den rette hjælp, når de fylder 18 år.
Står det til socialminister Mai Mercado (K), skal det sikres, at unge som Andreas får en bedre hjælp. Nye regler i serviceloven, der er trådt i kraft den 1. januar, udvider kommunernes muligheder for at lave en forebyggende indsats for unge over 18 år.
I begyndelsen af marts viste en stor undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at antallet af børn og unge i alderen 0-18 år med diagnoserne ADHD, angst/depression eller spiseforstyrrelser er tredoblet fra 10.367 unge i 2006 til 32.625 unge i 2016. Det stigende antal unge med psykiske diagnoser betyder ifølge Mai Mercado, at der er brug for en forebyggende indsats, som fortsætter, også når de unge er blevet myndige.
”Kommunerne skal bruge de nye muligheder til at hjælpe unge over 18 år, så problemerne ikke vokser sig større og ender med at blive ødelæggende. Når vi ser en tredobling af unge, der kommer i behandling for psykiske lidelser, så er der tale om et stigende problem, som kommunerne bliver nødt til at sætte ind over for. Jeg er rigtigt bekymret, for mere og mere tyder på, at der kommer flere psykisk sårbare unge,” siger Mai Mercado (K).
Socialministeren peger samtidig på, at samfundet mangler viden om baggrunden for udviklingen. Derfor har Socialministeriet iværksat en indsats, der skal afdække, hvorfor flere unge bliver psykisk sårbare og hvilke metoder, der er mest effektive i forhold til at hjælpe de unge.
Esbjerg Kommune følger intentionen i de nye regler, og det sociale tilbud Kraftcentret tilbyder særlige gruppeforløb for unge over 18 år.
”De sårbare unge har altid været der. Men der har nok været en større rummelighed i samfundet tidligere. I dag bliver der stillet større krav til alle unge om, at de hurtigt skal i arbejde eller uddannelse. Vores erfaring er, at mange af de unge, der er udfordret psykisk eller socialt, kan komme videre med kærlig hånd i ryggen,” siger vice-centerleder, Rikke Kargo, fra Kraftcentret.
Trine Hammershøy leder det landsdækkende tilbud Headspace, der de seneste fem år har rådgivet godt 30.000 unge mellem 18 og 25 år på grund af problemer, der strækker sig fra kærestesorg til alvorligere psykiske og sociale problemer:
”Den typiske unge, der henvender sig, er 19 år. Det ser vi som et tydeligt tegn på, at nogle unge har svært ved overgangen fra barn til voksen, og derfor er den nye lov et fremskridt. I vores rådgivning kan vi blandt andet se, at de seneste års reformer som folkeskolereform, uddannelsesloft og fremdrifts-reform presser de unge. Mange unge fortæller desuden, at forældrenes skilsmisse fik filmen til at knække,” siger Trine Hammershøy.
Kontorchef Niels Arendt Nielsen, Center for Social og Sundhed i Kommunernes Landsforening, vurderer, at de nye regler giver bedre mulighed for at hjælpe unge, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.
”Flere kommuner har allerede arbejdet med denne form for tilbud eller forløb og har rigtig gode erfaringer, der viser, at man kan få hjulpet en del unge, inden deres problemer vokser sig store og uoverskuelige,” skriver Niels Arendt Nielsen i en mail.
Andreas har ønsket at optræde anonymt. Hans navn er derfor ændret, og hans kommune er ikke nævnt.