Prøv avisen

Nye skolelærere har forenklet billede af kristendom

Mange studerende på lærerseminariet sætter nærmest lighedstegn mellem kristendom, demokrati, tolerance og velfærdsstat. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse af 177 eksamensopgaver fra KLM-faget (kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab). - Foto: colourbox.com

Eksamensopgaver peger på, at de kommende lærere sætter lighedstegn mellem Jesus, demokrati og tolerance, mens Gud ikke indgår i kristendomsbilledet

Når de kommende folkeskolelærere går til eksamen i det nye kristendomsfag, KLM, tegner de et forenklet og modsætningsfrit billede af kristendommen.

Mange studerende sætter nærmest lighedstegn mellem kristendom, demokrati, tolerance og velfærdsstat. Opfattelsen af kristendom bygger især på lignelsen om den barmhjertige samaritaner, og Jesus opfattes som en humanistisk leder, mens helt centrale kristne begreber som synd, frelse, Gud og Kristus stort set ikke nævnes.

Sådan lyder vurderingen fra to seminarielektorer, Ane Kirstine Brandt og Pia Rose Böwadt fra professionshøjskolen i København, som for Undervisningsministeriet har undersøgt 177 eksamensopgaver fra KLM-faget (kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab), der blev skabt med læreruddannelsesloven i 2007.

– De studerende har et fortegnet billede af kristendommen, som går ud på, at den firkantet sagt medfører demokrati og forskellige andre positive værdier som tolerance. Det er et billede, der bærer præg af kulturkristendom, hvor gudsbilledet er uklart eller ikke-eksisterende, siger Ane Kirstine Brandt.

Hun kan ikke sige, om de studerendes syn på kristendom er blevet mere overfladisk, idet der ikke er tidligere undersøgelser at sammenligne med. Men hun undrer sig over, at studerende i høj grad ser Jesus og Luther som demokrater, mens for eksempel islam opfattes som modpol til demokrati.

– I det nye fag er der brug for at holde religion og politik sammen, men det er vanskeligt at gøre, hvis man ikke har et fundament af religionsfaglig viden at tale på grundlag af. Herunder viden om, at kristendommen også har mange aspekter, der ikke kan bruges til at pege frem mod demokrati og velfærdsstat, siger hun.

De to seminarielektorer får opbakning fra Hans Krab Koed, der har været formand for den arbejdsgruppe, der har skrevet bekendtgørelsen om KLM og næstformand for censorerne i faget. Han underviser selv på læreruddannelsen ved University College Vest.

– Jeg kan desværre bekræfte, at mens KLM på mange måder er blevet et spændende fag, så har udvidelsen med medborgerskab ændret fagets fokus og begrænset den viden, de studerende får om kristendom. Og det er meget problematisk, hvis kristendom fremstår som noget rosenrødt og islam som noget sort.

Michael Riis, formand for Religionslærerforeningen for Seminariet, tøver med at tage kritikken til sig. Han påpeger, at såvel læreruddannelsens som folkeskolens kristendomsfag netop skal lægge hovedvægt på kristendommens betydning for kultur og samfund i dagens Danmark.

– Men det er et problem, hvis de studerende tror, at demokrati er en kristen opfindelse, for det er faktuelt forkert, siger Michael Riis.

At kristendommen beskrives som nutidig og dynamisk, mens islam ses som fortidig og statisk er dog ifølge Michael Riis ikke helt ubegrundet:

– Islam har aktuelt problemer med at formulere en positiv demokratiforståelse. Derfor er jeg uenig med forskerne, hvis de efterspørger en undervisning med det budskab, at islam har et lige så stort demokratipotentiale som kristendommen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk