Nye studietal beskriver en generation, der er bange for at vælge forkert

65.714 unge har netop fået besked om, at de er optaget på videregående uddannelser. Det store antal optagne studerende finder man på velfærdsuddannelser som pædagog, sygeplejerske og lærer, mens små uddannelser på universiteter og handelshøjskoler høster prestige i kraft af ekstremt høje adgangskrav

”En sygeplejerske kan altid få et arbejde, man kan nemt gå på deltid eller videreuddanne sig, hvis man ønsker det. Vi skal punktere myten om, at det er forfærdeligt at arbejde i den offentlige sektor og huske på, at der faktisk er tale om meningsfulde og sikre jobs,” siger Lene Holm Pedersen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Arkivfoto fra uddannelsesmessen Den Hvide Verden på Aalborg Universitetshospital.
”En sygeplejerske kan altid få et arbejde, man kan nemt gå på deltid eller videreuddanne sig, hvis man ønsker det. Vi skal punktere myten om, at det er forfærdeligt at arbejde i den offentlige sektor og huske på, at der faktisk er tale om meningsfulde og sikre jobs,” siger Lene Holm Pedersen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Arkivfoto fra uddannelsesmessen Den Hvide Verden på Aalborg Universitetshospital. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix.

Hvad stiller man op, hvis man er på vej til at blive student, men må sande, at selvom karaktergennemsnittet ser godt ud, så når det ikke op på 11,1, som er kravet for at læse medicin i København? Trækker man på skuldrene og vælger at studere noget andet? Eller smider man hele sin gymnasiale uddannelse på gulvet og begynder forfra på en ny gymnasial uddannelse i håb om at lykkes næste gang?

Læs også: Syv generationer og deres kendetegn

Ifølge en uddannelsesforsker, en universitetsrektor og de universitetsstuderendes formand trækker tidsånden flere unge i retning af det sidste valg. Fokus er på, at nogle bestemte uddannelser er de helt rigtige, at det er meget, meget vigtigt at få valgt det helt rigtige, og at der er en sammenhæng imellem, hvilke fag der er attraktive at studere, og hvilke fag, der kræver, at man får et næsten umenneskeligt højt gennemsnit til studentereksamen.

”Det er fint, at vi har haft en uddannelses- og forskningsminister, der har sagt, at vi skal gøre op med perfekthedskulturen. Men de mekanismer, der er med til at presse nogle bestemte uddannelsers karakterkrav op, er langt stærkere end ministerens ord,” siger Palle Rasmussen, professor ved institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet.

Han henviser til Tommy Ahlers (V), der i løbet af det års tid, han fik som minister frem til folketingsvalget i juni, gjorde opgøret med det perfekte til sit mantra. Men selvom der er sket forandringer – som muligheden for at gange karaktergennemsnit med 1,08, hvis man læser hurtigt videre – så består de systemer, som skaber prestige-uddannelser med høje adgangskrav befolket af en bestemt type studerende, som næsten alle kommer fra uddannelsesvante hjem og er ”målrettede uden svinkeærinder”, som han formulerer det.

Ifølge Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet og formand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg, er det vigtigt at kommunikere til tidens karakterfokuserede unge, at den uddannelse, som kræver det høje gennemsnit, ikke nødvendigvis er det rigtige valg.

”Jeg vil gerne medvirke til at prøve at dreje unge i retning af, at de skal vælge studium ud fra, hvad de brænder for. Lige nu har vi en generation, som er gode til at drømme store drømme, men ofte ud fra et fokus på, hvad der ser bedst ud. De er opdraget med test og ranglister. I stedet for et helhedssyn har vi de seneste 10 år fået et sorteringssyn, som fokuserer på eliten. Det er dels demotiverende for alle andre, dels skaber det nogle studerende på prestige-uddannelserne, som nok er stræbsomme, men også bange for at falde igennem og derfor ikke tør løbe en risiko,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun tilføjer dog, at 82 procent af de 65.714 optagne på videregående uddannelser i år er kommet ind på det studium, som var deres førsteprioritet – så større er mængden af knuste studiedrømme heller ikke.

Men det store antal af optagne på førsteprioritet kan ifølge Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, hænge sammen med, at mange unge venter med overhovedet at søge, til de er sikre på at få det ene studium, de drømmer om.

”Jeg frygter, at mange venter, til de er helt sikre på, at det lykkes. De tør ikke begynde på et andet studium, der minder om drømmestudiet, så længe vi har uddannelsesloftet, der lukker for, at de senere kan skifte,” siger han.

Johan Hedegaard Jørgensen er enig i, at han tilhører en ungdomsgeneration, der fokuserer meget på karakterer og resultater frem for almen dannelse. Men det mener han ikke, man kan klandre de unge, når man ser på de senere års politiske tiltag som uddannelsesloftet:

”Man må spørge, hvad det er, der gør, at unge oplever karakterer som meget vigtige. Kunne det være, fordi vi har en generation, som allerede i 8. klasse får at vide, at det er vigtigt at vælge rigtigt, ellers får det store konsekvenser? Og hvilke signaler sender det, når man kalder et dannelsesår for et fjumreår?”