Prøv avisen

Nye tal bekymrer: Muslimske friskoler står foran skærpet tilsyn

Billede af den muslimske friskole, Al Quuds skole, der ligger på Nørrebro i København. Al Quuds skole er ikke på listen over de 17 friskoler, men har tidligere været under særligt tilsyn. Foto: Bax Lindhardt/NF/Ritzau Scanpix

17 friskoler er i fare for blive sat under særligt tilsyn, herunder syv muslimske. SF og Dansk Folkeparti er bekymrede. Kontrol med skoler virker efter hensigten, mener friskoleforeningen. Muslimsk friskole er overbevist om, at myndighederne vil være tilfredse, når der er redegjort for hverdagen på skolen

En række muslimske friskolers tilgang til demokrati, frihed og ligestilling ser nok en gang ud til at vække bekymring i Undervisningsministeriet.

Det viser dokumenter, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.

Ud af 17 friskoler, som er under mistanke for ikke at leve op til det såkaldte friheds- og folkestyrekrav, er syv muslimske. Kravet skal sikre, at skolens elever får kendskab til demokratisk dannelse samt har ”respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene”, som det hedder i friskoleloven.

Der findes 558 friskoler i Danmark, hvoraf 24 har et muslimsk værdigrundlag. Dermed er de muslimske friskoler stærkt overrepræsenterede på listen over skoler, Undervisningsministeriet nu har krævet en redegørelse fra.

De 17 friskoler kan være udvalgt af fem forskellige grunde, herunder et højt antal af ikke-vestlige elever, mange elever med bopæl i ghettoområder, ringe danskkarakterer, manglende elevinddragelse eller uigennemsigtige donationer. Samtidig har Undervisningsministeriet kigget nærmere på skolernes vedtægter, hjemmesider og tilsynserklæringer i vurderingen af, hvem der kan sættes under tilsyn.

Skolerne har nu frem til den 6. december til at svare på en række spørgsmål fra Undervisningsministeriet, eksempelvis om tilgangen til ligestilling, social kontrol og undervisningen i kristendomskundskab. Herefter besluttes det endeligt, om de skal sættes under særligt tilsyn eller ej. I sidste ende risikerer skoler under særligt tilsyn at miste deres statsstøtte, hvilket de facto er lig med en lukning.

Det er langtfra første gang, at de muslimske friskoler tiltrækker sig negativ opmærksomhed. Siden 2017 har tre muslimske friskoler måttet dreje nøglen om efter uheldige sager om eksempelvis fund af ekstremistisk undervisningsmateriale og manglende gennemsigtighed med donorkredsen.

Selvom de skoler, der nu skal redegøre for en række bekymringer over for Undervisningsministeriet, ikke nødvendigvis ender med at komme under særligt tilsyn, vækker overrepræsentationen af muslimske skoler opsigt hos SF.

”Vi har længe været bekymrede for, om de muslimske friskoler respekterer friheds- og folkestyrekravet, og derfor har vi også været med til at stramme friskoletilsynet i 2017. I den her sag er vi nødt til at vente med at se, om de udtages til det videre tilsyn. Men hvis det viser sig, at der er en overrepræsentation af så mange muslimske friskoler, har vi et kæmpe problem,” siger SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark.

Også Dansk Folkeparti råber vagt i gevær.

”7 ud af 17 er trist og bekræfter, at mange af muslimske friskolers værdisæt er langt fra danske værdier. Det her er endnu et argument for at få taget støtten fra de muslimske friskoler,” siger DF’s Jens Henrik Thulesen Dahl.

Omvendt mener Dansk Friskoleforening ikke, at tallet er hverken overraskende eller bekymrende.

”Muslimske friskoler kommer automatisk i søgelyset, fordi Undervisningsministeriet har besluttet at udvælge skoler med en høj andel ikke-vestlige elever i screeningen. Det er derfor, at 7 ud af 17 er kommet med på den her liste,” siger formand Peter Bendix Pedersen.

De kan også være med på listen af andre grunde end elevsammensætning, og Undervisningsministeriet har blandt andet kigget på skolernes vedtægter og hjemmesider i sin vurdering. Er det ikke tankevækkende, at så mange af skolerne er muslimske?

”Nej, for det viser, at tilsynet virker og er effektivt. Nu får skolerne lov til at besvare henvendelsen, og så får vi at se, om alt er, som det skal være. Det forventer vi klart, og ellers må man som skole tage konsekvenserne af det,” siger Peter Bendix Pedersen.

Al-Hilal Skolen i Københavns Nordvestkvarter er en af de friskoler, som er i fare for at ryge under særligt tilsyn. Skoleleder Aziz El-Wali forsikrer, at skolen lever op til friheds- og folkestyrekravet.

”Vi er blevet bedt om at svare på nogle spørgsmål, blandt andet fordi over halvdelen af vores elever har ikke-vestlig baggrund. Ministeriet har krav på at vide, hvad der foregår, så det er helt i orden. Nu forklarer vi ministeriet om dagligdagen her på skolen og regner med, at de er tilfredse.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. Statsminister Mette Frederiksen (S) har ellers tidligere ytret ønske om at ”at lukke de muslimske friskoler”, ligesom partiet gik til valg på at tage støtten fra friskoler, hvor mere end halvdelen af eleverne har ikke-vestlig baggrund. Der er en klar overvægt af friskoler med religiøst værdigrundlag på Undervisningsministeriets liste, herunder to Scientology-skoler, to kristne samt den jødiske friskole Carolineskolen.