En tragedie bliver ikke mindre tragisk af at udspille sig i slowmotion. Men ikke desto mindre er det, vi siden 2015 har været vidne til, en tragedie. Og vi skal være klar til at drage afgørende erfaringer derfra, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
En rapport fra Danmarks Videnscenter for Integration, der er beskrevet i dagens Kristeligt Dagblad, får ministeren til at ty til en række opsigtsvækkende konklusioner. Ifølge rapporten er kun 17 procent af de syriske kvinder i job fem år efter flygtningekrisen. Hos mændene er tallet lidt over halvdelen.
”Det er nødt til at være en del af vores tilstrømningspolitik,” varsler Mattias Tesfaye.
”Det er en tragedie. Men det er også en forudsigelig tragedie,” siger han om tallene.
”Når 17 procent af de syriske kvinder fem år efter ankomsten er i arbejde, må vi erkende, at vores integrationsmaskine grundlæggende ikke fungerer. Særligt ikke over for kvinder fra Mellemøsten. Det er en fiasko. Men det er ikke mere en fiasko end de tal, vi fik fra 10 eller 15 år siden. Desværre kan vi ikke tillade os at være overraskede. Når vi bliver ved med at indrette vores integrationspolitik på den samme måde, får vi også de samme resultater,” siger han.
For at ændre udviklingen vil S-regeringen i det nye folketingsår rykke på en plan, der første gang blev præsenteret i Socialdemokratiets udlændingeudspil fra 2018, ”Retfærdig og Realistisk”. Den skal ifølge ministeren vende hele beskæftigelsesindsatsen for flygtninge på hovedet.
”Vores forslag er, at vi afskaffer ydelser til nyankomne flygtninge. Man siger simpelthen: Det er ingen ydelse til dig nede på jobcenteret. Men hvis du ikke selv kan finde et job, kan du deltage i et integrationsprogram op til 37 timer om ugen og få penge for hver time, du deltager,” siger Mattias Tesfaye.
”Det handler ikke længere om at skrue lidt op eller ned for satserne eller aktiveringsindsatsen. Eller om at ændre en paragraf i beskæftigelsespolitikken. Det handler om at anlægge en helt ny tilgang til, hvordan nyankomne mennesker skal begynde deres liv i Danmark.”
Ifølge S-regeringen er 37-timersreglen – enten via job eller uddannelse – første skridt i et langt, sejt træk, der skal gøre op med indvandrergrupper på passiv forsørgelse.
Berlingske beskrev i november 2019, at 3105 ikke-vestlige indvandrere havde været på kontanthjælp i mere end 10 år. Og i dagens Kristeligt Dagblad frygter flere eksperter på baggrund af den nye rapport fra Danmarks Videnscenter for Integration, at mange af flygtningene fra krisen i 2015 aldrig for alvor knækker jobkoden.
”I de seneste fem år har vi skabt en integrationspukkel, som vi i mange, mange år vil få udfordringer med. Det blev ikke sådan, at indvandringen fra 2015 var noget kvalitativt nyt. Vi står desværre med de samme problemer, som vi altid har gjort,” siger Mattias Tesfaye:
”Det nye er, at vi denne gang har en mere offensiv tilgang til hjemrejser: Folk skal rejse hjem, når der er fred. Jeg håber, at syrerne bliver den første gruppe, hvor midlertidighed reelt betyder midlertidighed.”
Rapporten viser desuden, at flygtningene fra 2015 klarer sig vidt forskelligt alt efter nationalitet. Eritreere klarer sig eksempelvis langt bedre end afghanere, som igen klarer sig bedre end syrere.
”De tal overrasker mig,” siger Mattias Tesfaye.
”Generelt ved vi, at indvandring fra Stormellemøsten betyder integrationsopgaver. Vi ved også, at indvandrere fra Fjernøsten – Thailand, Filippinerne, Kina – klarer sig markant bedre i det danske samfund. Det er nødt til at være en del af vores tilstrømningspolitik, at nogle rimeligt uproblematisk glider ind i det danske samfund, mens andre i flere generationer halter bagefter. Derfor er det vigtigste, vi kan gøre, at holde tilstrømningen nede fra de lande, hvor integrationsproblemerne er størst,” siger Mattias Tesfaye.
Han roser, at ”det er trods alt halvdelen af mændene fra Syrien, der er i arbejde”.
Men desuagtet de tiltag, han og regeringen fremsætter i det kommende folketingsår, vil der særligt blandt mellemøstlige flygtninge være et jobgab, der meget vanskeligt og langsomt heles, lyder det.
Har du opgivet håbet om, at integrationen og beskæftigelsen denne gang – ovenpå et 2015 med historisk høje asyltal – ville gå bedre end før?
”Jeg er ikke i gang med at give op, men jeg vil ikke bilde danskerne ind, at jeg snart kommer med et lovforslag, der lukker det beskæftigelsesgab, rapporten beskriver. Det kan jeg ikke,” siger Mattias Tesfaye.