Snart vil videnskabsfolk i Oxfordshire, England, med lysstråler 10 milliarder gange kraftigere end Solen gennemstråle to skrøbelige papyrusruller fra antikken. Det kraftfulde lys skal afkode de to skriftruller, der blev begravet i aske i en romersk villa, da vulkanen Vesuv gik i udbrud i år 79. Dokumenterne stammer fra det eneste bevarede bibliotek fra antikken, og hvis metoden virker, vil historikerne kunne læse de op mod 1800 dokumenter fra villaen, der menes at have tilhørt Julius Cæsars familie.
I Danmark er arkæologerne med nye naturvidenskabelige metoder tilsvarende i gang med at udbygge og i særlige tilfælde omskrive historien. Et sådant historieomskrivende fund blev i september offentliggjort af Vejlemuseerne, der havde fundet en kæmpe vikingehal ved Erritsø, syd for Fredericia. Det nye fund bestyrker formodningen om, at de tidligere danske konger har regeret på begge sider af Storebælt – og kan dermed puffe Gorm den Gamle af tronen som den første konge over det område, som i dag er Danmark.
Den danske professor i arkæologi ved Göteborgs universitet, Kristian Kristiansen, har arbejdet inden for feltet siden 1970’erne, og ifølge ham befinder arkæologien sig i dag i sin tredje videnskabelige revolution.
Den første var i midten af 1800-tallet, hvor arkæologien blev opfundet på grund af kulturelle, biologiske og geologiske fremskridt. Næste revolution kom i 1950’erne og 1960’erne med blandt andet introduktionen af kulstof-14-dateringer. Den tredje og nuværende videnskabelige revolution begyndte i 2010 med dna-forskningen og består derudover af brugen af nye metoder som store databaser, kvantitative modeller og resultater fra strontium-isotopanalyser.
”Det, der sker ved en videnskabelig revolution, er, at du konverterer relativ viden til sikker viden. Før kulstof-14-metoden vidste man ikke, hvor gammel stenalderen var. Man havde kvalificerede gæt ud fra beregninger af geologiske vidnesbyrd. Men det viste sig, at man havde gættet forkert,” siger Kristian Kristiansen og fortæller om en vigtig effekt af de videnskabelige revolutioner:
”Indtil 1970’erne brugte arkæologerne enormt meget tid på at diskutere, hvor gamle ting var. Men med de nye metoder får man frigjort intellektuel kapacitet til at diskutere andre ting, som handel, social organisation eller kultur. Det samme er sket i den seneste videnskabelige revolution, hvor vi blandt andet har bevist, at migrationer fandt sted. Det er ikke længere et diskussionsemne, som det ellers var tidligere.”
Felix Riede er professor i arkæologi på Aarhus Universitet og oplever også, at der lige nu udvikles flere naturvidenskabelige teknikker, der kan omskrive historien. Men man skal også passe på, mener han.
”De nye metoder kan hurtigt blive blæst op, så det bombastisk bliver udmeldt, at en given metode skulle være det nye store.”
Et eksempel på, at nye videnskabelige metoder i deres vorden ikke nødvendigvis har ét endegyldigt svar, kan ses i diskussionen om Egtvedpigens herkomst. Inden for det seneste år er hun gået fra at være fra Sydtyskland til at være en lokal jysk pige, og seneste bud er, at hun formentlig stammer fra Sverige.
”Med dna og isotoper kan du nu via knoglematerialet sige med en meget større sikkerhed, om der var bevægelser af mennesker eller kun idéer. Dét er en revolutionerende metode. Men det bedste er at bruge forskellige data, der fortæller den samme historie. Hvis der er friktion mellem de forskellige resultater, skal man være påpasselig med at tro, at man har fundet sandheden,” siger Felix Riede.