Nyheder på internettet svigter som fornyer

De seneste 10 år har internettet ført til et enormt udbud af digitale nyheder. Men nettet blev aldrig tidens store medieplatform og bidrager foreløbig ikke med de store journalistiske landvindinger, viser en afhandling

Mere af det samme, bare hurtigere. Det er konklusionen i en sammenligning af internetnyheder og den klassiske avis.
Mere af det samme, bare hurtigere. Det er konklusionen i en sammenligning af internetnyheder og den klassiske avis. Foto: .

Siden slutningen af 1990erne har de fleste medier etableret en hjemmeside på internettet, og de seneste 10 år er antallet af nyheder fordoblet især på grund af de digitale nyheder. Men de mange netnyheder har foreløbig ikke sat sit store kvalitetsmæssige fodaftryk på nyhedsformidlingen.

LÆS OGSÅ:
Internettet er fremtidens trykpresse

Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Roskilde Universitet om netjournalistik.

Netnyheder har ikke bidraget med de store selvstændige idealer, som man håbede. Det hele går bare hurtigere, og der er kommet meget mere af det samme, siger ph.d. Jannie Møller Hartley, der har skrevet afhandlingen.

Med internettet kom også nye journalistiske muligheder for at blande tekst, levende billeder, grafik og henvisninger til dokumentation og yderligere oplysninger, men det er stort set ikke sket, fortæller Jannie Møller Hartley, der har foretaget feltobservationer på netredaktionerne pol.dk, dr.dk og nordjyske.dk.

Hun konkluderer, at netjournalister stadig opfattes som lillebror, og at de forfølger avisernes nyhedsidealer i stedet for udnytte det teknologiske potentiale på internettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der sker en radikalisering af de eksisterende metoder til at producere journalistik på. Så det, vi har fået med nettet, er en ekstrem form af noget, vi har i forvejen. Og det går tilbage til de klassiske journalistiske dyder om, at nyheder skal være nye og aktuelle. Det er de samme nyheder, man synes er gode, siger Jannie Møller Hartley, der kalder den udvikling for hamsterhjulsjournalistik, fordi journalisterne løber rundt efter hinandens nyheder.

Ifølge Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS, Handelshøjskolen i København, har digitaliseringen af nyhederne og den konkurrence på hurtighed, teknologien har accelereret, dog ændret opfattelsen af nyhedsbegrebet.

Tidligere var en nyhed en beskrivelse af aktualiteter, noget, der lige var sket. Nu er mange nyheder blevet potentialiteter, altså gisninger om noget, der ikke er sket endnu. For eksempel, hvornår får vi valg? Er der andre banker, der krakker? Taber Wozniacki næste Grand Slam? På den måde har nyhedsbegrebet ændret betydning fra at skulle beskrive det aktuelle til noget, man kan kalde gætteri, siger han.

Medieforsker Rasmus Kleis Nielsen fra Oxford Universitet forklarer netjournalistikkens problemer med, at de fleste medieorganisationer endnu ikke har fundet den rette forretningsmodel, der kan understøtte denne platform. Til gengæld, påpeger han, har vi aldrig før haft så mange og i de fleste tilfælde gratis muligheder for at læse om verden som i dag.

Adgangen til nyheder er ikke længere begrænset til visse grupperinger i samfundet. De nye generationer, der er vokset op med internettet, læser nyheder her og følger med. Desuden står vi stadig midt i en stor teknologisk omvæltning, som langtfra er slut, lyder det fra Rasmus Kleis Nielsen.

krasnik@k.dk

julie.hansen@k.dk