Prøv avisen

Nytårstalen er en dansk tradition

Arikivfoto 1960 af Kong Frederik IX's tv-transmitterede nytårstale. Den kongelige nytårstale blev første gang sendt i radioen under tyskernes besættelse i 1941 under kong Christian den 10. Kong Frederik den 9. fortsatte med radiomediet, indtil han i 1959 som 60-årig blev den første danske monark, der holdt en nytårstale, som blev transmitteret i fjernsynet. Foto: Per Pejstrup Denmark

Dronningen og statsministerens taler til danskerne i anledning af det nye år er en unik dansk tradition, der blev født under Anden Verdenskrig. Formålet var dengang at samle nationen og det er det stadig

Når over to millioner danskere i aften står klar foran fjernsynet for at høre dronning Margrethe slutte sin nytårstale med Gud bevare Danmark, og næsten samme antal dagen derpå blænder op for statsministerens nytårstale, deltager de i en ganske særlig dansk tradition, som samler os som folk i en tid, hvor nationale traditioner ellers er på retur.

LÆS OGSÅ: Taler til tiden

Visheden om, at et par millioner andre lytter til en tale på samme tid, er en måde at koble sig på fællesskabet, og det har vi behov for i en tid, hvor der ikke længere er så mange traditioner tilbage, siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær:

Selvom stats- og regeringschefer i andre lande også fra tid til anden sender en hilsen til folket i anledning af nytåret, er det som oftest meget kortere og mere formelt. Traditionen med en længere tale, som følges af millioner af seere hvert eneste år, er en helt særlig dansk tilskikkelse, siger Eva Fischer Mellbin. Sammen med sin mand Franz-Michael Skjold Mellbin har hun netop udgivet bogen Nu gælder det Danmark! om statsministrenes nytårstaler gennem tiden:

Den danske tradition er helt unik, og den har gjort rigtig gode ting for Danmark. Man fornemmer et folk, der er politisk interesserede, som engagerer sig og tager del i debatten. Nytårstalerne spiller en meget vigtig rolle i den tradition.

Det var Thorvald Stauning, der stod fadder til den politiske nytårstale, da han 1. januar 1940 i en radiotransmission delte sin bekymring med befolkningen for verdenskrigen med de berømte ord Nu gælder det Danmark og det danske folk. Der var brug for samlingspunkter under krigen og året efter fulgte kong Christian 10. med en kongelig nytårstale.

Både dengang og nu er det vigtigste i begge taler at samle og hylde nationen:

Helt fra Staunings første tale er fællesskabet omdrejningspunktet. Talen skal slå ned på, hvad der er specifikt dansk også værdipolitisk. Hvad der samler os som nation i dag i en globaliseret verden, siger Eva Fischer Mellbin.

I år er spændingen særligt stor, fordi det er den debuterende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der skal holde talen. Hun har tilmed haft en svær start som regeringsleder:

Hendes karriere står og falder ikke med talen, men mange leder efter svar på, hvad hun vil med magten. Og talen får kun en effekt, hvis den følges op af konkret handling. Ellers kommer den til at blafre som et postulat i vinden, siger Niels Krause-Kjær.

Dronningen derimod er rutineret: I år er det hendes nytårstale nummer 40 samtidig fejrer den royale nytårstaletradition faktisk 70 års-jubilæum.