Prøv avisen

Nyt borgerforslag: Stop drengeomskæring

Med et nyt forslag om forbud mod omskæring af små drenge testes det nye såkaldte borgerforslag atter. Det giver almindelige borgere mulighed at pålægge Folketinget at tage en sag op, hvis der kan indsamles mindst 50.000 underskrifter. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Omskæring af drengebørn er næste test af borgernes mulighed for at få et forslag drøftet i Folketinget, hvis der kan samles underskrifter nok.

Omskæring af drenge skal være forbudt, hvis det står til organisationen Intact Denmark - Forening mod børneomskæring.

Derfor har organisationen søndag aften benyttet sig af den nye mulighed for at indgive et borgerforslag til Folketinget.

- Det er meget simpelt for os. Det handler om, at man ikke skal skære i raske børn. Så derfor ønsker vi en 18-års aldersgrænse for omskæring, siger Lena Nyhus, forkvinde i Intact Denmark.

- Politikerne har ikke rykket på spørgsmålet, så nu gør vi, siger hun.

Folketinget vedtog i december, at borgerne netop får mulighed for at rejse en politisk sag i Folketinget, hvis der på forhånd og inden for 180 dage kan skaffes 50.000 støtteunderskrifter.

Lena Nyhus regner ikke med, at det bliver et problem.

- Selve underskrifterne tror vi bestemt ikke, bliver et problem. Men vi er spændt på, hvordan godkendelsesproceduren er, for vi har af gode grunde ikke aldrig prøvet det her før, siger hun.

Skulle forslaget skulle ende med at blive vedtaget, vil det ifølge forkvinden være "banebrydende".

- Så vil Danmark være foregangsland igen, når det gælder børns rettigheder.

- Det vil være meget stort - især for dem af vores medlemmer, som er personligt berørt og ufrivilligt omskåret, siger hun.

Det er ikke forbudt i Danmark at lade drengebørn omskære, men strafbart at omskære piger.

Intact Danmarks forslag går ud på, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for omskæring, hvis der ikke er en helbredsmæssig årsag til omskæringen.

Hvis det bliver accepteret af Folketingets administration, vil det være det andet borgerforslag, siden ordningen trådte i kraft i sidste uge.

Det første forslag kom lynhurtigt fra de danske elev- og studenterorganisationer, som vil have afskaffet det såkaldte uddannelsesloft, også kaldet begrænsning af dobbeltuddannelse.

Selv om forslaget søndag aften allerede havde opnået 14.500 underskrifter, så er politikere fra S, V og DF afvisende og står fast på den oprindeligt indgåede aftale.

Venstres uddannelsesordfører, Mads Fuglede, sagde i weekenden, at det let kunne vise sig at være et generelt problem med borgerforslag, der koster penge.

- Jeg tror, at de etiske spørgsmål, der ikke kræver, at man banker så hårdt på hos finansministeren, har større chance for at få indflydelse.

Professor emeritus Palle Svensson fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet tror, at effekten af den nye lov om borgerforslag bliver begrænset.

- Det er et lille appendix til folkestyret. Der er jo mange andre måder, hvor borgerne kan komme frem med deres bekymringer og sager, siger han.

/ritzau/