Prøv avisen

Her er de tre store dilemmaer i håndhævelsen af nyt burkaforbud

Politiet skal ikke tvinge burka eller niqab af kvinder på gaden som følge af den nye lov. Det har Justitsministeriet slået fast. Men hvordan skal politiet håndtere en kvinde, der selv nægter at fjerne sin heldækkende muslimske klædedragt trods politiets formaning, spørger blandt andet Politiforbundet og Rigspolitiet.

Torsdag vedtager Folketinget efter al sandsynlighed det meget omdiskuterede tildækningsforbud, der skal fjerne burka og niqab fra det offentlige rum. Men håndhævelsen af den nye lov kan give anledning til hovedbrud. Kristeligt Dagblad peger på de tre sværeste punkter

Hvad bliver ulovligt?

Hverken butiksmaskotter eller håndværkere med beskyttelseshjelme skal frygte at blive ramt af det kommende tildækningsforbud. Det har Justitsministeriet allerede forsikret om i bemærkningerne til lovforslaget. For så længe tildækning af ansigtet ”tjener et anerkendelsesværdigt formål”, kan man roligt iføre sig et julemandsskæg eller andet. Men det er stadig den enkelte politibetjent, der skal vurdere, om den konkrete tildækning af ansigtet er anerkendelsesværdig. Og hvordan skelner man eksempelvis imellem et muslimsk tørklæde og et halstørklæde, som er viklet om ansigtet på grund af kulden? Og hvornår er det koldt nok til, at det er i orden at vikle et tørklæde om ansigtet?

Den slags situationer kan give udfordringer, vurderer både Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet og tænketanken Justitia i høringssvar til lovforslaget. Kriterierne for det anerkendelsesværdige er et skøn, og det øger efter Justitias opfattelse blandt andet risikoen for, at der opstår ”uensartethed ved retsanvendelsen”, hvilket også formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist frygter:

”Det bliver op til de enkelte politifolk at administrere loven, og jeg håber da, at de får ordentlig hjælp til at foretage det skøn, så det ikke bliver helt tilfældigt,” siger han.

Derudover har Rigspolitiet sat spørgsmålstegn ved, hvornår et ”anerkendelsesværdigt formål indtræder eller ophører” i forbindelse med almindelig transport. Er det eksempelvis ulovligt at bære ansigtsdækkende beklædning på vej imod en moské, hvor det ifølge Justitsministeriet er tilladt at bære niqab og burka? Det er det ifølge ministeriet.

Hvordan skal loven håndhæves?

Politiet skal ikke tvinge burka eller niqab af kvinder på gaden som følge af den nye lov. Det har Justitsministeriet slået fast. Men hvordan skal politiet håndtere en kvinde, der selv nægter at fjerne sin heldækkende muslimske klædedragt trods politiets formaning, spørger blandt andet Politiforbundet og Rigspolitiet. Det er et af de spørgsmål, som stadig mangler at blive afklaret, og som Justitsministeret og Rigspolitiet derfor vil udarbejde en ”orienteringsskrivelse” om. Men politiet kan stadig tvinge en kvinde i burka eller niqab i håndjern og føre vedkommende hjem eller på politistationen ”under behørig hensynstagen til personens integritet og uden unødig krænkelse af den pågældende”, fremgår det af et notat fra Justitsministeriet.

Institut for Menneskerettigheder er en af de instanser, som ønsker ”helt klare retningslinjer” for politiets håndhævelse af tildækningsforbuddet.

”Det er særligt vigtigt, fordi et sådant forbud kan gribe ind i den enkeltes ret til religionsudøvelse, og fordi der kan være en eventuel risiko for, at det håndhæves diskriminerende. Hvis der ikke er meget klare retningslinjer, bliver det op til den enkelte politibetjent, og vi skal huske på, at det er en ganske særlig lovgivning, fordi man fra statens side sætter begrænsninger for, hvordan vi kan gå klædt,” siger vicedirektør i Institut for Menneskrettigheder Louise Holck.

Hvordan håndterer man provokationer?

Tildækningsforbuddet vil næppe fjerne burkaen eller niqabben fra gadebilledet. Flere kvinder, som bærer disse beklædningsgenstande, har allerede gjort det klart, at et tildækningsforbud ikke får dem til at pakke deres gevandter sammen. Derudover har den fransk-algeriske forretningsmand Rachid Nekkaz, som efter sigende har betalt flere tusinde burka-bøder i udlandet, også proklameret, at han vil betale bøder for overtrædelse af tildækningsforbuddet i Danmark, ligesom folk på sociale medier har moret sig over, om de med et fastelavnskostume kan ende i detentionen. Retsordfører for De Konservative Naser Khader forudser da også, at der vil komme provokationer og civil ulydighed som følge af den nye lov.

”Jeg erkender, at der i starten vil være nogle børnesygdomme. Der vil være nogle, som vil teste og provokere os, og der kan også være grænsetilfælde, hvor det er svært at vurdere, om der er tale om et lovbrud. Men vi har et professionelt politi, og de skal nok klare den opgave,” siger han.

Samtidig har erfaringer fra Belgien, som vedtog et lignende forbud i 2011, vist, at der har været problemer med at håndhæve den nye lov på grund af civil ulydighed. Det forklarer professor Margit Warburg fra Københavns Universitet, som i 2009 var leder af gruppen bag den såkaldte burka-rapport.

”Universitetskolleger i Belgien har beskrevet, hvordan butiksindehavere i storcentre i Belgien har gemt niqab-klædte kvinder af vejen, hvis der kom politi. På den måde omgår butikspersonalet loven. Så der kan være en udfordring med civil ulydighed, som betyder, at politiet ikke kan håndhæve loven. Samtidig vil forbuddet betyde, at andre folk kan finde på at melde kvinder med burka eller niqab,” siger Margit Warburg.

Det bliver op til de enkelte politifolk at administrere loven, og jeg håber da, at de får ordentlig hjælp til at foretage det skøn, så det ikke bliver helt tilfældigt

Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening