Gennem årtier har myndighederne gradvis skabt en kunstig kopi af alle borgere. En digital tvilling, som ikke er i live, men kun er informationer i et computersystem. Som tiden går, bliver denne digitale afbildning af os stadig mere detaljeret og får stadig større betydning for os som samfundsborgere, lønmodtagere og mennesker. Men hvad nu, hvis der faktisk er stor forskel på borgeren i kød og blod og systemets mange data om borgeren? Hvad nu, hvis vi og vores digitale tvilling ikke er enæggede? Det er et af de fundamentale spørgsmål, som forskerne på et nyoprettet tværfagligt forskningscenter, Shape, under Aarhus Universitet skal fordybe sig i.
”Danmark er et af de mest sofistikerede og digitaliserede lande i verden med en af de mest effektive offentlige sektorer. Alle de digitale løsninger rummer masser af muligheder og perspektiver, men kalder også på, at vi er opmærksomme på, hvordan hele vores eksistens og forestilling om virkelighed samtidig forandrer sig,” siger Peter Damholt, lektor i digitalt design og informationsvidenskab og projektleder på et af de fire forskningsprojekter, som sættes i gang under Shape.
”Vi er som forskere ikke dataangste, men vi er heller ikke jubeloptimister. Vores grundlag er, at det moderne menneske til en vis grad er blevet et digitaliseret eller dataficeret menneske. I den situation er det bydende nødvendigt, at vi ikke kun beskæftiger os med teknologi som løsninger, der gør livet lettere, men også arbejder med, hvordan mennesker kan være robuste i relationen til teknologi,” siger han.
Udfordringerne er mange. Som nævnt skaber digitaliseringen en risiko for, at vi som klienter, patienter og brugere ikke får, hvad vi har krav på, fordi vores digitale tvilling alligevel ikke ligner os nok. Der er også en risiko for, at alle de digitale løsninger, der skal modvirke, at vi behøver føre lange telefonsamtaler eller udfylde formularer, hindrer borgerne i at komme til orde med korrektioner, krav eller kritik. Og der er en stor risiko for, at alle de funktioner, som skulle gøre tingene lettere, i virkelighedens verden ikke fungerer så godt og derfor kræver, at vi mennesker tilpasser os systemerne i stedet for det omvendte.
”Digitale systemer er i dag så komplekse, at ingen har det fulde overblik over, hvad de sætter i gang, og hvad det gør ved vores virkelighed. Hverken Google, Facebook eller de politikere, som sætter IT-projekter i søen, der næsten altid bliver dyrere og mere problematiske end forventet,” siger Peter Damholt og giver det eksempel, at ekspertrapporter tilbage i 1990’erne forudsagde, at fuldt digitale patientjournaler kun lå få år ude i fremtiden.
”Men alle de vanskeligheder, der helt frem til i dag har været med Sundhedsplatformen fortæller jo en anden historie,” siger Peter Damholt, der sammenligner de store tech-virksomheder med doktor Frankenstein, som ville skabe liv, men ikke selv kunne styre det væsen, han fik skabt.
At der bredt i befolkningen er en bekymring for, hvordan digitaliseringen påvirker ikke alene vores demokratiske rettigheder, men også vores psyke, viser en undersøgelse fra projektet ”Algoritmer, data og demokrati”, et samarbejde mellem en række universiteter og Tænketanken Mandag Morgen, finansieret af Villumfonden og Veluxfonden. 79 procent af danskerne vurderer, at internettet påvirker vores fællesskaber og demokrati. 24 procent er bekymrede for, at deres egen psyke skal blive påvirket af sociale medier, 41 procent er bekymrede for andre voksnes psyke, og hele 76 procent er bekymrede for børn og unges psyke.
”Mange giver i vores undersøgelse udtryk for, at digitaliseringen medfører demokratiske problemer som forskelsbehandling, og at algoritmerne påvirker især børn og unge. Men selvom mange giver udtryk for at have en grad af viden om dette, forstår de ikke præcis, hvordan det foregår,” forklarer Nana Holstein, senioranalytiker i Tænketanken Mandag Morgen.
”Det er tydeligt, at påvirkningen fra digitaliseringen er en dagsorden, som bekymrer virkelig mange danskere. På den baggrund virker det fornuftigt at arbejde mere i dybden med, hvad digitaliseringen betyder for vores demokrati og mentale helbred,” tilføjer hun.
Johnny Laursen er dekan for det humanistiske fakultet på Aarhus Universitet og peger på, at universitet i forvejen på både det humanistiske, det naturvidenskabelige og det teknisk-videnskabelige fakultet har gode miljøer for forskning og uddannelse i IT:
”Stort set enhver samfundsfunktion er i dag påvirket af den digitale udvikling, og der er brug for, at vi dels samler viden om, hvordan vi sikrer, at digitaliseringen foregår trygt og gennemskueligt for borgerne. Dels stiller denne viden til rådighed for beslutningstagere, virksomheder, offentlige myndigheder, uafhængige organisationer og borgerne selv.”