Prøv avisen

Nyt dansk forskningsprojekt skal afsløre hjerteflimren

Håbet med måleapparatet i brystkassen er at finde frem til patienter med forstyrrelser af hjerterytmen - kaldet atrieflimren - og dermed forhindre blodpropper i hjernen. Foto: Jakob Dall

En lille chip kan måske afsløre forstyrrelser i hjerterytmen og være med til at forebygge nogle af de 16.000 årlige tilfælde af blodprop i hjernen

Den er kun et par centimeter lang og bliver opereret ind under huden ved patientens brystkasse. Her registrerer den hjerterytmen 24 timer i døgnet og sender informationerne videre til hospitalet. En loop recorder hedder måleapparatet, som er det teknologiske omdrejningspunkt i et stort dansk forskningsprojekt, der formentlig kan forebygge blodpropper i hjernen.

LÆS OGSÅ: Hjerne, løft din glædes vinger

Det Strategiske Forskningsråd tildeler i dag 15,6 millioner kroner til det femårige projekt. Håbet med måleapparatet i brystkassen er at finde frem til patienter med forstyrrelser af hjerterytmen kaldet atrieflimren. Ni ud af ti patienter har nemlig ingen symptomer,forklarer forskningsprojektets leder, professor og speciallæge i kardiologi ved Rigshospitalet, Jesper Hastrup Svendsen:

Atrieflimren er en lumsk sygdom, fordi man kan lide af den uden at vide det. Og mærker man det ikke, bliver man berøvet muligheden for at få behandling. Derfor vil vi hos en gruppe mennesker med høj risiko for blodprop i hjernen undersøge værdien af at overvåge deres hjerterytme og i tide finde dem, der har brug for behandling.

Hvert år rammes 16.000 danskere af en blodprop i hjernen, og man anslår, at 25 procent af blodpropperne skyldes atrieflimren. Men opdager man sygdommen, kan man behandle patienterne med blodfortyndende medicin og på den måde forbygge blodpropper. Professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gorm Boje Jensen kalder atrieflimren den nye folkesygdom. Fra 2000 til 2009 steg forekomsten med 40 procent. Hvert år opdages omkring 20.000 nye tilfælde:

Det svarer til, at alle indbyggerne i en provinsby på størrelse med Slagelse får atrieflimren. Af en eller anden grund stiger forekomsten i de her år, og det kommer, uden at man tilsyneladende kan forebygge det. Så det er et vigtigt stykke forskning, der bliver sat i gang, siger Gorm Boje Jensen.

Høj alder er en stor risikofaktor, og stigningen i tilfælde skyldes blandt andet, at andelen af ældre danskere vokser. Men det kan ikke forklare hele væksten, som i øvrigt ses i hele den vestlige verden, påpeger Gorm Boje Jensen.

Omkring 6000 danskere skal deltage i forsøget. Viser det sig, at metoden kan forebygge blodpropper i hjernen, bliver chippen i brystkassen dog ikke et tilbud til alle ældre, for teknologien er dyr. Metoden vil primært rette sig mod mennesker i højrisikogruppen eksempelvis ældre med sukkersyge, andre hjertesygdomme, åreforkalkning eller som tidligere har haft en blodprop i hjernen.

Forsøget er ikke lavet andre steder i verden og bliver også fulgt med stor interesse af en gruppe internationale eksperter. Blodpropper i hjernen er skyld i mange dødsfald verden over, og selv hvis man overlever blodproppen, kan det have store personlige konsekvenser. Så trods udgifter til måleapparatet forventer Jesper Hastrup Svendsen en stor samfundsmæssig gevinst i at finde frem til og behandle patienter i risikogruppen:Udgifterne til patienter, der har haft en blodprop i hjernen er kolossalt store, og så har det ikke mindst stor indvirkning på livskvaliteten for den ramte og de pårørende, siger han.