Prøv avisen

Nyt filosofikum skal skabe bedre studerende

Tommy Ahlers overtog filosofikum-projektet fra sin forgænger, Søren Pind (V), som havde det som en meget personlig mærkesag. Ahlers indrømmer, at han først havde svært ved at se formålet, men efter at have læst rapporten fra inspirationsgruppen erklærer han, at han meget gerne vil være den minister, der fører Pinds vision ud i livet. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix/arkivfoto

Et nyt universitetsfag, ”akademia”, skal styrke studerendes nysgerrighed og evne til at tænke kritisk. Glædeligt, at det ikke er højpandet, lyder det fra forskningsminister Tommy Ahlers (V)

Hvis det står til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), får de danske universiteter i løbet af nogle år et nyt filosofikum-fag, der skal styrke de studerendes akademiske nysgerrighed og metoder, men som ikke er et ”højpandet” filosofiforløb. Derfor bakker han i store træk op om de forslag til et nyt filosofikum, som en ministeriel inspirationsgruppe offentliggør i dag. Også forslaget om, at det nye fag ikke skal hedde filosofikum, men ”akademia”.

”Navnet sender et signal. Hvis du spørger en studerende: ’Har du lyst til at komme på filosofikum?’, tror jeg ikke, der er mange som melder sig. Men det tror jeg, der er, hvis du spørger: ’Vil du lære at studere og lære om din rolle i samfundet?’,” siger Tommy Ahlers, som også håber, at det kommende filosofikum vil kunne reducere stress blandt studerende.

Tommy Ahlers overtog filosofikum-projektet fra sin forgænger, Søren Pind (V), som havde det som en meget personlig mærkesag. Ahlers indrømmer, at han først havde svært ved at se formålet, men efter at have læst rapporten fra inspirationsgruppen erklærer han, at han meget gerne vil være den minister, der fører Pinds vision ud i livet.

Ifølge inspirationsgruppens formand, prorektor Berit Eika fra Aarhus Universitet, er intentionen at skærpe noget, der allerede findes som universiteternes dna, nemlig grundlæggende akademisk dannelse – herunder viden om videnskabelighed, evne til at være nysgerrig, tænke kritisk og udvise faglig dømmekraft.

”På mange måder har vi forsøgt at opdatere det, som vi håber i forvejen er fundamentet for universitetsfag, nemlig evnen til grundlæggende at sætte spørgsmålstegn ved verden,” siger Berit Eika, som tilføjer, at gruppen blandt andet trækker på erfaringer fra den undervisning i ”fagets videnskabsteori”, som blev indført på universiteterne i 2004. Men gruppen foreslår et bredere forløb, som for eksempel også rummer teknologiforståelse, og som angives til 15 ECTS-point på den internationale skala for uddannelsesmoduler.

Ifølge Claus Emmeche, leder af center for naturfilosofi og videnskabsstudier ved Københavns Universitet, fylder de nuværende videnskabsteori-forløb kun halvt så meget. Derfor vil det nye filosofikum kunne ses som en styrkelse, men bortset fra emnet teknologiforståelse er der ikke meget nyt på indholdssiden, idet emner som videnskabshistorie, etik og akademisk formidling også er en del af undervisningen i dag.

”Men det lyder som et ganske fornuftigt forslag at gøre det konkret frem for teoretisk filosofisk. Den største udfordring for faget bliver at finde kvalificerede undervisere, der kan undervise forskningsbaseret i disse emner,” siger han.

Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i filosofi ved Københavns Universitet og mangeårig underviser i videnskabsteori, er mere kritisk indstillet. Han vurderer, at ”akademia” vil blive alle studerendes hadefag, og at det med sine mange dagsordener risikerer at tilføre mere overfladiskhed end dybde til universitetsstudier.

”Efter min opfattelse er det bedre slet ikke at lære de studerende om etik end at lære dem en lille smule om etik. Hvis du giver dem tre forelæsninger om etik og derved giver dem et falsk billede af, at nu har de forstået etik, er det at stikke folk blår i øjnene,” siger han.

Såvel Tommy Ahlers som Berit Eika betoner dog, at det er afgørende, at faget får de rigtige lærerkræfter, og at det ikke kommer til at ligge som et introforløb lige i begyndelsen af studiet, men efter at de har haft mulighed for at fordybe sig i faget.

”Faget er tænkt som et værn mod overfladiskhed. Derfor har vi også overvejet, om det skal afsluttes med en prøve og en karakter, fordi vi risikerer, at det bliver afkodet som en præstation for præstationens egen skyld og ikke fordybelse. På den anden side mener vi, at hvis vi skal give faget vægt, er der brug for en prøve. Men vi ser gerne, at universiteterne tænker kreativt i forhold til prøveformen,” siger Berit Eika.