Nyt initiativ skal bekæmpe diskrimination i København

epa04128345 Two young women kiss each other in front of a rainbow flag - a symbol of the international LGBT ...

epa04128345 Two young women kiss each other in front of a rainbow flag - a symbol of the international LGBT community - during a rally demanding legalization of same-sex marriage in Taipei, Taiwan, 16 March 2014. EPA/DAVID CHANG Foto: DAVID CHANG/ Denmark / Scanpix

Et stort antal københavnere føler sig diskrimineret på baggrund af deres religion og etnicitet. Nu tager Københavns Kommune livtag med diskriminationen med et interkulturelt rådgivningsorgan, der skal sætte fokus på tolerance. Kulturborgmester fra Dansk Folkeparti er skeptisk

11 procent af københavnerne føler sig diskriminerede. Det viser undersøgelser fra Københavns Kommune, der nu har etableret Københavns Interkulturelle Board, der skal bekæmpe diskrimination og hadforbrydelser i hovedstaden. Det såkaldte board (engelsk betegnelse, der nu bruges i Danmark, red.) består af religiøse, etniske og seksuelle minoriteter, der skal samarbejde om et mere mangfoldigt og mindre fordomsfuldt byrum. Det forklarer Eline Feldman, der er konsulent i Center for inklusion og beskæftigelse i kommunen.

Der er alt for mange i København, der føler sig diskriminerede. Boardet skal sikre, at alle hovedstadens borgere har lige mulighed for at deltage i demokratiske processer, siger Eline Feldman. Boardet er en sammenlægning af det tidligere udvalg for antidiskrimination og tværreligiøs dialog, og er opstået som et samarbejde mellem Københavns Kommune og en vifte af frivillige aktører, der arbejder for at fremme kulturmøder i byen.

Kommunens undersøgelse viser også, at 25 procent af den pågældende grupper føler sig diskrimineret som følge af etnicitet.

Det kan være svært at afgøre, hvad der handler om etnicitet og hvad der handler om religion. Uanset hvad baggrunden er, så er det et stort problem, at alt for få registrerer og anmelder diskrimination. De har simpelthen svært ved at gennemskue systemet, siger Eline Feldman.

For at gøre registreringsprocedurerne mere gennemsigtige lancerer Københavns Kommune en registreringsapplikation, hvor man via sin smartphone kan anmelde forskelsbehandling. De tal, der kommer ind via applikationen, skal bruges i en aktiv indsats mod diskrimination.

LÆS OGSÅ: Dansk imam: Man kan godt være både bøsse og muslim

Lige nu er det Institut for Menneskerettigheder, der får anmeldelserne, men med den nye app kan vi lave analyser af, hvor diskriminationen foregår, og hvem, der udsættes for den. Dermed får vi også mulighed for at gå til politiet. Vi tænker det som en mulighed for bedre at kunne reagere.

Det er meningen, at kommunen og de frivillige organisationer skal udveksle erfaringer fra de forskellige regi, og debattere hvordan de kan understøtte hinandens arbejde. Eline Feldman anser den manglende tolerance for et stort problem, fordi diskrimination reducerer oplevelsen af at være københavner på lige fod med andre. Det viser en inklusionsundersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for Københavns Kommune i 2014.

Når så mange føler sig forskelsbehandlede, kan det tyde på, at vi ikke er det fælleskab med plads til alle, som vi gerne vil være. Københavns Interkulturelle Board handler om at sætte fokus på, at vi er et mangfoldigt samfund, og se den multikulturelle udvikling som en ressource.

Kulturborgmester for Dansk Folkeparti Carl Christian Ebbesen er helt uenig i kommunens måde at gribe sagen an på. Han tror ikke på, at der kommer noget konkret ud af at sidde inde på rådhuset og diskutere problemet.

Det afgørende er, at der bliver gjort en reel indsats. Problemet skal håndteres ude i klasselokalerne, hvor forskelsbehandlingen starter. Jeg har været i Københavns Kommune så længe, at jeg kan se, at der kommer for lidt ud af de her boards. Vi kan godt sætte nogle fagpersoner sammen, men hvad får den enkelte skoleelev ud af det? Vi løser først problemerne, når vi handler på tingene, dér hvor de sker, siger Carl Christian Ebbesen.

Han mener, at diskriminationsdebatten i Danmark er for unuanceret.

LÆS OGSÅ: Tolerance og samtale, tak

Rapporter viser, at det ofte er ældre mennesker, der føler sig diskriminerede af unge, som ikke opfører sig ordentligt. Indvandrerne diskriminerer hinanden eller opfører sig utidige overfor danskere, og den dimension må man have med i debatten, der ikke er nuanceret nok. Det er grunden til, at Dansk Folkeparti ikke har støttet forslaget om et interkulturelt board.

Men de argumenter køber Fahad Saeed ikke. Han er formand for foreningen Sabaah, der arbejder for at støtte homo, - bi, - og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Han mener, at arbejdet med diskriminationsproblemet starter på rådhuset.

Vi skal ud og tale med unge på skoler og i de berørte miljøer, men vi må først lægge en konkret strategi på rådhuset. De, der sidder med i boardet, er i kontakt med disse grupper, og derfor mener jeg, at boardet har sin berettigelse.

For Fahad Saeed er boardet det første skridt på vejen til en mere konstruktiv dialog.

Vores dagsorden er at lave tiltag, der skaber bedre vilkår for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner med anden etnisk baggrund. Vi vil stigmatiseringen til livs og debattere normer om køn og seksualitet med vores bagland. En af de bedste måder at gøre det på er at søge dialogen. De fleste af vores medlemmer er fra Mellemøsten, Indien, Pakistan, Tyrkiet og Østeuropa og har muslimsk bagrund. De kommer altså fra hjem med meget konservative holdninger til seksualitet og kønsroller, og det giver svære vilkår for dem, der er anderledes.

Føler I jer ofte diskrimineret?

Ja, det er et stort problem. En ting er, hvad man kan opleve i byrummet, en anden ting er den manglende forståelse for en anderledes seksualitet, som man kan opleve i baglandet. Det største problem for dem, som ringer ind til vores rådgivning, er som regel familien, der ikke kan acceptere deres børn for hvem de er. En bedre og mere åben dialog med de religiøse miljøer kan være med til at gøre livet meget nemmere for vores medlemmer. Den dialog skal der lægges en strategi for, og det gør vi i samarbejde med en lang række andre foreninger i det Interkulturelle Board.

Faktaboks: De sidder med i Københavns Interkulturelle Board
Sammen med grupper, der er i risiko for at blive diskrimineret på grund af deres køn, etnicitet, religion eller seksuel orientering, består boardet af repræsentanter fra forskellige paraplyorganisationer, der bidrager til at forebygge og bekæmpe diskrimination. Boardet havde konstituerende møde sidst i marts og skal fungere som et rådgivningsorgan for kommunen i arbejdet med at fremme tolerance mellem religiøse og kulturelle minoriteter.

Boardet består af repræsentanter for det sikhistiske trossamfund, muslimernes fællesråd, det jødiske samfund i Danmark og det buddhistiske center for visdom og medfølelse sammen LGBT, SOS mod racisme, rådgivningscenter for racediskrimination og foreningen for etniske homo- og transseksuelle Sabaah.