Besættelsen er ikke længere en del af den fælles hukommelse

Det har taget syv år at genskabe Frihedsmuseet, og i mellemtiden er flere centrale modstandsfolk døde. Nu vil museet sikre, at også yngre generationer får kendskab til deres historie. På grund af coronakrisen er åbningen af museet dog udskudt på ubestemt tid

På grund af coronakrisen er åbningen af det nye Frihedsmuseum udskudt.
På grund af coronakrisen er åbningen af det nye Frihedsmuseum udskudt. . Foto: Leif Tuxen.

Op til åbningen af det nye Frihedsmuseet i København har en brugerundersøgelse vist, at brugerne er i tvivl om, hvilken frihed der sigtes til.

Egentlig hedder det også Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945, og måske kommer dette navn mere i brug. Danmarks besættelse den 9. april 1940 er ikke glemt, men ligger i morgen præcis 80 år tilbage i tiden, og derfor må et nutidigt museum tage højde for, at det kun er personlig erfaring for få, siger Mette Boritz, museumsinspektør ved Frihedsmuseet.

”Da Frihedsmuseet brændte i 2013, var udstillingen fra 1995 i forvejen ved at blive forældet. Vi har hele tiden vidst, at vi ikke skulle lave det samme museum, men et nyt museum, som tager højde for, at Anden Verdenskrig nu er så langt væk, at det ikke er mands minde,” siger hun.

Det første frihedsmuseum stod færdigt i 1957 som en hyldest til og dokumentation for en frihedskamp, ingen var i tvivl om, hvad gik ud på. Det har ændret sig. Samtidig er der sket meget samfundsmæssigt, forskningsmæssigt og udstillingsteknisk, som trækker museet i en ny retning, siger Mette Boritz.

Hun er forberedt på, at nogle vil være utilfredse med de valg, som er foretaget til udstillingen, der blot venter på, at coronasituationen muliggør en åbning. Den først planlagte åbningsdato den 6. maj er opgivet.

Niels Gyrsting er historiker og formand for foreningen Frihedsmuseets Venner. For ham er det vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om et helt nyt museum, men en modernisering af det gamle.

”Det er vigtigt for os, at det stadig er et museum for Danmarks modstandskamp, og at genstandene er de samme. At der bruges nye metoder til at gøre historien mere nærværende, er bare fint,” siger han.

Niels Gyrsting og hans forening har derimod været kede af, at det har skullet tage syv år plus en coronakrise at åbne Frihedsmuseet igen, fordi der først skulle holdes arkitektkonkurrence og dernæst har været alskens forsinkelser og fordyrelser af byggeriet.

”Vi mener slet ikke, at det var nødvendigt at rive det brændte frihedsmuseum ned. Vi mener, det kunne have været genopbygget. Desuden har vi hele tiden været modstandere af, at det nye museum skulle ligge under jorden, men vi glæder os over, at der overhovedet kommer et nyt museum, i stedet for at det bliver reduceret til to montrer på Krigsmuseet,” siger han.

Forsinkelsen har haft den effekt, at mange af de fremtrædende modstandsfolk, som i årene efter branden udtalte sig om museet og så frem til dets åbning, i mellemtiden er døde. Det gælder blandt andre Jens Ege, der var kritisk over for de nye museumsidéer. Han døde som 92-årig i 2018.

En anden var modstandsmanden og forfatteren Jørgen Kieler, som ifølge Niels Gyrsting imødeså det nye museum med stor spænding. Han døde som 97-årig i 2017. Til gengæld har han nu fået den hæder at være en af de fem udvalgte personer, hvis personlige valg er omdrejningspunktet for hele udstillingen. De fem er to borgerlige og to kommunistiske modstandsfolk samt en nazist.