Prøv avisen

Nyt politiregister gør det nemmere at søge i fortiden

I perioden fra 1870 til 1923 registrerede politibetjente alle, der opholdt sig i København. De knap en million registerkort er nu lagt på internettet i et unikt søgesystem for slægtsforskere og alle, der er interesserede i hovedstadens sociale forhold for 100 år siden. Foto: Politihistorisk Museum.

Digitaliseringen af mere end 100 år gamle politiregistre gør det muligt at søge i forfædres -- og alle andres -- gøren og laden i København mellem 1890 og 1923. Et uvurderligt værktøj for både forskere, slægts- og historieinteresserede

Det var svært at skjule sig i København for 100 år siden. Alle, der boede her, blev født her eller bare kom på besøg, blev registreret af politiet. Gennem de seneste år har frivillige slægtsforskere overført flere end en million registerkort til et computersystem, hvor man nu kan få et lettilgængeligt indblik i, hvem der boede i hovedstaden, og hvad der egentlig foregik i perioden 1890 til 1923 (herefter blev Københavns Kommunes folkeregister etableret).

Dengang blev registret blandt andet brugt, når nogen var efterlyst eller skyldte børnepenge. I dag er de en guldgrube for særlig slægtsforskere, men også alle dem, der vil kigge nærmere på datidens sociale forhold i København, forklarer formanden for Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger, Gitte Bergendorff Høstbo.

"Jeg har selv blandt andet opdaget, at min oldemor i en periode boede sammen med sin bror. Jeg vidste ikke engang, hun havde en bror. Nu har jeg adressen, hvor de levede, og en hel masse andre oplysninger, som jeg kun meget vanskeligt havde fået fat i tidligere."

På kortene står blandt andet, hvor folk var født, hvilke adresser de havde haft, hvem de var eller havde været gift med, hvilke børn de havde, hvilke stillinger de havde besiddet, og hvad de var straffet for. Særlig københavnerne var på den tid meget mobile, så slægtsforskere har ofte bøvlet med at finde folk i de cirka 20 store opslagsmapper pr. politikreds, man indtil nu har skullet søge i på Statens Arkiver.

Det har indtil nu også været svært at søge på kvinderne, fordi de blot stod på mændenes kort, hvis de ikke var enker eller ugifte. Nu kan man søge efter dem direkte på deres navn. Inden længe bliver det forhåbentlig også muligt at søge direkte på adresser, hvis man gerne vil vide, hvem der tidligere har beboet det hus, man selv bor i nu. På forfatteren Henrik Pontoppidans kort står eksempelvis, at han den 1. november 1919 boede på Overgaden Neden Vandet 15.

Den nye søgefunktion kan dog også bruges til mere og andet end slægtsforskning eller almindelig nysgerrighed. Historikere kan nu få et meget detaljeret indblik i det liv, der blev levet dengang. Alene stillingsbetegnelser som "ligtorneoperatice" og "dampskibsjomfru" fortæller en del af historien. Nu kan man desuden tælle præcist op, hvad man dengang blev straffet mest for. Hvor mange der ikke betalte børnepenge. Eller hvor mange krigsinvalide fra krigen ved Dybbøl og på Als, der fik tilkendt en lirekasse og fik lov til at spille i byens gader under den officielle titel "positivspiller".

"Det er et unikt værktøj til at søge detaljeret i historien, vi nu har fået, og det gælder ikke bare københavnerne. Alle danskere, der har opholdt sig blot en enkelt dag i hovedstaden mellem 1890 og 1923, er registreret, så jyder og fynboer kan måske også finde interessante oplysninger om deres forfædre og den tid, de levede i," siger Gitte Bergendorff Høstbo.

De mange frivillige mangler stadig at digitalisere cirka en kvart million registerkort, men er ifølge planen færdige om 44 dage. Læs mere om de mange søgemuligheder og søg selv på www.politietsregisterblade.dk.

henriksen@k.dk