Skulle det være gået nogens næse forbi, så er Mette Frederiksen (S) børnenes selverklærede statsminister. Sådan lød det før, under og efter valgkampen i fjor. Og sådan lød det i nytårstalen, hvor statsministeren varslede en kommende reform af anbringelsesområdet.
”I dag får forældre for mange chancer, inden børn bliver tvangsfjernet,” sagde statsmisteren dengang og gjorde det klart, at det er tid til at ”lægge berøringsangsten væk” og ”træde i karakter som samfund”.
Foreløbig ved offentligheden, at regeringen ønsker at anbringe flere børn end tidligere, og at eksempelvis plejefamilier skal have bedre mulighed for at adoptere anbragte børn, men nu tyder alt på, at et egentligt udspil er på trapperne. Således kunne social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) tidligere på ugen garantere, at den omstridte reform med titlen Barnets Lov præsenteres dette efterår.
Anledningen var en konference i fællessalen på Christiansborg arrangeret af Alliancen for Anbragte Børn og Unge, hvor tidligere anbragte, politikere og interesseorganisationer kom med indspark til den kommende reform.
Omdrejningspunktet for debatten var de årelange problemer med unges overgang fra anbringelse til voksenliv, hvor tidligere anbragte er overrepræsenteret i kedelige statistikker om eksempelvis hjemløshed, kriminalitet og offentlig forsørgelse.
Fra talerstolen formulerede formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, indledningsvis sin undring:
Bør det være samfundets ambition at anbringe flere, når statistikkerne viser, at det kniber med at sikre de anbragte unge et godt liv, efter at de er fyldt 18 år?
”Når samfundet anbringer et barn, så påtager det sig et forældreansvar, men det ansvar bliver ikke varetaget godt nok i dag. Vi kan ikke bare sende anbragte ud på egen hånd, blot fordi de fylder 18 år, med den begrundelse, at nu er det altså tid.”
Det billede kunne flere af de tidligere anbragte, der deltog ved konferencen, genkende. Én efter én beskrev de, hvordan de på deres 18-årsfødselsdag fik beskeden om, at de fra da af skulle stå på egne ben uden noget netværk eller synderlig hjælp fra kommunen. Heriblandt Helga Sofia Nielsen, der blev anbragt som 13-årig:
”Os, der sidder her, er os, der klarede den. Vi er dem, der ikke endte i hjemløshed og misbrug, og vores historier er kun toppen af isbjerget.”
”Personligt undgik jeg kun hjemløshed, fordi jeg valgte at forblive indskrevet på et studie, selvom jeg ikke kunne passe det, men alene for at beholde min SU, så jeg havde et sted at bo. Dengang savnede jeg én, der kunne tage mig i hånden og vejlede mig. Det er hårdt som ung, tidligere anbragt at bevare overblikket over ens liv, når man føler sig helt alene,” sagde hun.
Mens en anden tidligere anbragt, 26-årige Jarl Bræstrup, beskrev, hvordan det som 18-årig var op til ham selv at gennemskue forvaltningsloven og finde ud af, hvilke rettigheder han havde. At han kunne søge aktindsigt i sin sag og anke kommunens afgørelser. En, ifølge ham, næsten umulig opgave i den alder, når man samtidig står uden forældre og uden et netværk til at støtte en.
Anekdoterne fik social- og indenrigsminister Astrid Krag til at kalde det ”indiskutabelt”, at Barnets Lov ikke alene skal sikre flere anbringelser for fremtiden, men også skal medvirke til at sikre en ordentlig overgang til voksenlivet, så alle børn får ”ret til varige ikke-betalte relationer” gennem civilsamfundet.
Men den købte socialordfører i SF, Trine Torp, ikke. Civilsamfundet kan ikke alene klare udfordringen med at sikre en god overgang til voksenlivet. Der skal også lovændringer til, så tidligere anbragte blandt andet undgår egenbetaling ved eksempelvis psykologbesøg og kommer forrest i køen til en bolig.
Socialordfører i Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl, mente, at regeringen helt bør droppe målsætningen om, at antallet af anbringelser skal stige.
”Hvis vi fjerner børn fra deres forældre, så skal vi være sikre på, at samfundet kan tilbyde dem noget bedre. Efter hvad vi har hørt i dag og efter at have fulgt debatten længe, er det ikke tilfældet. Vi hører i stedet om systemsvigt gang på gang,” sagde hun.
Efter konferencen fangede Kristeligt Dagblads medarbejder 27-årige Leika Fuglsang, der også er tidligere anbragt, for at spørge hende, hvad hun håber, at politikerne fik ud af debatten.
”Vi taler meget om, at flere børn og unge skal anbringes, og det er fint nok, men jeg håber virkelig, at politikerne forstår, at en anbringelse ikke slutter, når man fylder 18 år. Hvis der skal anbringes flere, må vi også sikre større støtte ind i voksenlivet,” sagde hun.