Prøv avisen

Nyt studie stækker teori om berømt heltekvad

Manuskriptet til Beowulf blev slemt beskadiget i en brand i 1731 - og intet blev gjort for at konservere de ødelagte sider. Takket være afskrifter fra den dansk-islandske forsker Grímur Jónsson Thorkelin i 1786, har man stadig hele værkets ordlyd. Siden er kanter med ord på fra det originale manuskript nemlig forvitret. Foto: Ritzau Scanpix

Grundtvig elskede kvadet om helten Beowulf, der reddede danerne. Men der har hersket tvivl om, hvorvidt en eller flere forfattere stod bag værket. Nu har en computer gransket ordsammensætninger og rytmer i det oldengelske kvad, og konklusionen er, at eposset er skrevet af én person

I 1815 udkom en latinsk oversættelse af det engelske nationalepos Beowulfkvadet. Hurtigt blev N.F.S. Grundtvig så betaget af det 3182 linjer lange digt, at han satte sig for at oversætte det til dansk, og i 1820 udkom eposset på dansk. 45 år efter udgav Grundtvig endda en forbedret oversættelse. Men hvorfor var Grundtvig så betaget af et engelsk digt? Formentlig fordi en stor del af handlingen udspiller sig i Danmark og drejer sig om danske sagnkonger og slægter som skjoldungerne.

Men hverken Grundtvig eller senere forskere har kunnet vide sig sikre på, om det omfattende digt – det tager fire timer at læse højt – er skrevet af en eller flere forfattere. Mange lærde, som for eksempel sprogforskeren og forfatteren J.R.R. Tolkien, mente, at kvadet var skrevet af en enkelt person. Andre har hældt til den opfattelse, at digtet er sammenfattet af to forskellige forfatteres tekster. Den ene har så ført pennen for handlingen, hvori helten Beowulf dræber monsteret Grendel og dets mor og dermed redder danerne, mens en anden forfatter har skrevet sidste del, hvor Beowulf er blevet ældre og som konge i sit eget rige må nedkæmpe en drage. Men en computeranalyse sandsynliggør nu, at digteren bag hele kvadet er en og samme person.

Med en artikel i tidsskriftet Nature Human Behavior redegør hovedforfatterne Leonard Neidorf, professor i engelsk litteratur ved Nanjing Universitet, og Madison Krieger fra Harvard Universitet for, hvordan de har analyseret teksten. Tidligere har forskere kigget på temaer, stil og ordbrug i forbindelse med at afdække, om en eller flere forfattere stod bag værket. Men med computerkraft har forskerteamet nu analyseret mindre tekstbidder. Eksempelvis specielle former for pauser, ordsammensætninger og forskellige rytmer i sproget. Resultatet via computeranalysen viser en slående lighed gennem hele teksten. Og selvom dokumentationen ikke er klippefast, siger forskerne ifølge den britiske avis The Guardian, at resultatet tyder på, at Beowulfkvadet var skrevet af én person.

Litteraturforsker Keld Zeruneith udgav sidste år en ny oversættelse af ”Beowulf”. Og han er ikke overrasket over resultatet.

”Det er selvfølgelig interessant, at man ved hjælp af databehandling kan påvise enhed også i de mindste sproglige størrelser – som viser tilbage til én forfatter, men i givet fald vil man jo ikke vide, om det så også er ham, der har komponeret digtet og så videre. For mig som litteraturforsker er den grad af strukturel enhed, der kan påvises i digtet, det afgørende.”

Udover selve oversættelsen udgav litteraturforskeren året forinden en analyse af Beowulf i bogen ”De sidste tider”.

”Her lagde jeg afgørende vægt på, at der tydeligvis har været en komponerende bevidsthed, der viser sig i den enhed, der trods alt er i digtet. Digtet er altså ikke så disparat, som nogle forskere har villet gøre det til.”

Selve spørgsmålet om hvorvidt en eller flere forfattere står bag, er ikke nødvendigvis så interessant, siger Thomas Pettitt, der forsker i engelsk middelalderlitteratur på SDU.

”Emnet er relativt uspændende i relation til folkesproglig middelalderlitteratur, da de fleste værker af skrevet af anonyme. Og selv hvis der er én forfatter, så ved vi ikke meget om vedkommende.”

Litteraturforskeren fra SDU fortæller, at det reflekterer middelalderlitteraturens virkelighed. Datidens digtere opfandt ikke nye historier. Forfatteren genbesøgte, omskrev og oversatte eksisterende historier. I forhold til Beowulfkvadet har det drejet sig om at finde, sammenfatte og ensrette myterne om den unge Beowulf og den ældre Beowulf til en samlet fortælling.

”Alle disse delelementer i historieskrivningen forvirrer og formindsker forfatterens vigtighed.”

Én detalje om forfatteren er ifølge oversætter og litteraturforsker Keld Zeruneith dog ikke uvæsentlig:

”Hvis der har været én forfatter, har han været kristen, eftersom Beowulf bruges som en kristen helt, der nedkæmper onde kræfter. Men som jeg opfatter Beowulf, er han ikke en renlivet kristen helt, idet hans eget livsprojekt alene går ud på vinde ære og ry. Men en kristen fortæller har altså i hans figur fundet en analogi til hellige mænds kampe mod det onde.”

Afslutningsvis bemærker eksperten i engelsk middelalderlitteratur, Thomas Pettitt, at selve fokusset på en enkelt forfatter er ahistorisk.

”Dengang var forfatteren ikke stjernen, det var teksten.”