Bliv hjemme. Pas på de svageste. Udvis samfundssind.
Det har under de seneste par måneders coronakrise ikke skortet på opfordringerne til at udvise samfundssind. Blandt andet da statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde den 11. marts valgte at lukke samfundet ned:
”Vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed. Jeg vil gerne sige tak til borgere, virksomheder, arrangører, frivillige organisationer – alle, der indtil nu har vist, at det er præcis det, vi har i Danmark – samfundssind,” sagde statsministeren.
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser imidlertid, at det måske i højere grad er bekymring for eget og de nærmestes – ikke samfundet som helheds – ve og vel, der har fået danskerne til at rette sig efter myndighedernes anbefalinger under epidemien. Det skriver Weekendavisen.
”Du lytter til coronabeskeder fra regeringen, hvis de understreger risici for dig og dine elskede. Du er mere ligeglad, hvis de handler om samfundet som helhed,” siger Paolo Falco, adjunkt i økonomi på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, til Weekendavisen.
Sammen med en kollega har han undersøgt, hvad der får danskerne til at følge regeringen og sundhedsmyndighedernes anbefalinger og regler. Og de to forskere fandt umiddelbart intet belæg for, at danskerne besidder et særligt samfundssind, som med statsministerens førnævnte ord er ”præcis det, vi har i Danmark.”
Forskerne sendte sammen med Danmarks Statistik en række ”falske” corona-anbefalinger ud via e-Boks til en repræsentativt udvalgt gruppe danskere. Teksterne opfordrede blandt andet til, at man blev derhjemme for at begrænse spredningen af virussen. Sammen med teksten medfulgte også et spørgeskema, hvor borgerne skulle svare på, hvorvidt de havde tænkt sig at ændre adfærd – og om de så også rent faktisk gjorde det. Mere om sidstnævnte senere.
Der var imidlertid forskel på, hvilke tekster borgerne fik. I nogle af teksterne blev der lagt vægt på, at det at blive hjemme ville gavne en selv og ens nærmeste. I en anden, at det ville gavne andre mennesker. En tredje tekst lagde vægt på, at det ville gavne sygehusvæsenet.
Forskernes resultatet var klart: Opfordringerne havde kun effekt, hvis teksten lagde vægt på personlige eller familiemæssige konsekvenser. Var opfordringerne begrundet med, at det ville hjælpe andre mennesker i samfundet eller forhindre en overophedning af det danske sygehusvæsen, var de forgæves.
”Regn ikke med, at folk ændrer adfærd på grund af samfundet som helhed,” siger Paolo Falco til Weekendavisen.
Men måske skal man faktisk ikke regne med, at de ændrer adfærd overhovedet. Forskernes resultater viser nemlig også, at der var meget stort diskrepans mellem, hvad borgerne sagde, de vil gøre, og hvad de rent faktisk gjorde.
Kun folk i risikogruppen ændrede deres adfærd. Men igen: Udelukkende, hvis opfordringen fokuserede på borgeren selv eller borgerens familie. Ifølge Weekendavisen var de to forskere temmelig overraskede over, at danskerne var så egennyttemaksimerende. De havde forventet, at der i en velfærdsstat som den danske var større sandsynlighed for, at borgerne udviste mere empati med deres medborgere, end det er tilfældet andre steder i verden.
Andre nye forskningsstudier har vist, at danskerne generelt set har været gode til at følge myndighedernes opfordringer og påbud.